Det forunderlige er, at Bibelen ikke nævner kærlighed direkte i forbindelse med ægteskab – i hvert fald ikke den romantiske kærlighed og forelskelse. Men vi hører om den: Om Jakob, der forelsker sig i Rakel, og om David, der forelsker sig i Batseba.
Ved at læse Bibelens udsagn om kvinde og mand får man hurtigt det indtryk, at vi er skabt til ægteskab. Det er ikke godt for mennesket at være alene – og ægteskabet er Guds måde at ordne den udfordring på.
Finn S. Basnov,
Lidt senere hører vi om ægteskabets ’skabelse’. Der står blandt andet: ’Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver et kød.’ Det gentager Jesus og siger samtidig, at det, Gud har sammenføjet, må et menneske ikke skille ad. Det er også omdrejningspunktet for Paulus, så Bibelen er rimelig klar angående ægteskabet.[1]
Ved at lære hinanden at kende, ved at udnytte det fysiske begær, skaber man vigtige kærlighedsbånd mellem ægtefællerne.
’At forlade sin far og sin mor’ handler om at gøre forholdet mellem mand og kvinde kendt. ’At binde sig til sin hustru’ drejer sig om at lære hinanden at kende, så man ved, hvad ens ægtefælle er og kan og ønsker. ’At blive et kød’ handler om den fysiske forening i samlejet. Gud har skabt os med en særlig seksualitet. Vi kan altid være sammen fysisk og ikke kun i særlige brunstperioder, fordi menneskebørn har brug for voksne i deres opvækst. Ved at lære hinanden at kende, ved at udnytte det fysiske begær, skaber man vigtige kærlighedsbånd mellem ægtefællerne.
Det forunderlige er, at Bibelen ikke nævner kærlighed direkte i forbindelse med ægteskab – i hvert fald ikke den romantiske kærlighed og forelskelse. Men vi hører om den: Om Jakob, der forelsker sig i Rakel, og om David, der forelsker sig i Batseba.
Vi får mange ord om kærlighed i Højsangen, men ægteskabet er på Bibelens tid og op til slutningen af 1700-tallet en meget praktisk ordning. Man gifter sig for at knytte familier tættere sammen, skabe alliancer, holde det med sex indenfor trygge rammer, og så netop give børnene en sikker opvækst. Kærligheden og samhørigheden kunne godt vokse frem, men årsagen til ægteskabet var praktisk.
Bibelen nævner ikke kærlighed direkte i forbindelse med ægteskab.
Netop de trygge rammer bruger Paulus bl.a. som en indrømmelse til dem, der vil giftes. Om ægteskabet siger Paulus, at en hustru ikke råder over sit eget legeme, men det gør hendes mand; og hendes mand råder heller ikke over sit legeme, men det gør hans hustru[2]. De skal eje hinanden. Men i dag gør vi netop meget ud af, at ingen ejer den anden. Måske har Paulus en vigtig pointe her, for vi giver vel os selv helt og fuldt til hinanden med det ’ja,’ der siges i vielsesritualet?
Paulus skriver også om at være ugift. Der er ingen tvivl hos ham om, at det er bedst. Hvis du er ugift, bekymrer du dig om Kristus og det, han kalder dig til. Er du gift, vil du være bekymret for din ægtefælle og have knap så megen tid til Jesus[3].
Paulus skriver om ægteskab og om at være ugift, men han vil ikke dømme dem, som vælger at blive gift. Egentlig er evnen til at leve som single en gave – ja, en tjeneste – og i nogle af de nådegave-tests, jeg har set de seneste 20 år, er cølibat faktisk en nådegave, fordi du ved at leve i cølibat kan tjene Gud mere intenst.
Der er ikke mange skriftord om at leve alene.
Men der er ikke mange skriftord om at leve alene. Paulus skriver om vigtigheden af at kunne leve uden at synde. Hvis du er dybt forelsket, hvis du begærer en anden, så er det bedre for dig at være gift og bruge kærligheden fra Gud i fællesskab med den anden. Men prøv nu at leve alene for Gud, også selv om det kan være svært, når både samfundet omkring os og Bibelen taler så meget om at være to.
Men du er måske utilfreds og tænker: ’Ham Paulus, hvad ved han om parforhold?’ En gammel vits handler om Karl, der bor ude på landet og går i samme kirke som den smukke Maria. En dag tager han mod til sig og siger: ’Maria, Gud har fortalt mig, at vi to skal være et par!’ Så kigger Maria på ham og siger: ’Så har den gode Gud godt nok bundet dig en løgn på ærmet!’
Vi kan ikke bruge Gud til at tvinge nogen ind i et forhold. Vi er sat fri af Jesus. Men du kan bede om vejledning, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal leve som single eller i et parforhold.
Når Jesus siger: ’Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden’, så gælder dette kærlighedsbud alle, der tror og i troen har sagt ja til at følge Jesus[4]. Det er et bud både til singler og til ægtepar. Jesus anser ikke nogen for at have større værdi end andre. Han kalder os til at elske vores næste.
Vi kan ikke bruge Gud til at tvinge nogen ind i et forhold. Vi er sat fri af Jesus.
Når Paulus skriver om livet efter Guds vilje, er der ikke ét ord om ægteskab, men udelukkende ord om, hvordan vi skal leve kærligheden ud i vores liv[5]. Paulus har også skrevet de ord, der indgår i vielsesritualet: ’Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal også I gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd’[6].
De ord gælder os alle – singler, ægtefolk, børn, unge og gamle. Lev i det, så vil du mærke Jesus’ nærhed, uanset hvem du er.
[1] 1. Mosebog kap. 2, vers 18 og 23-24; Matthæusevangeliet kap. 19, vers 4-6; Efeserbrevet kap. 5, vers 31
[2] 1. Korintherbrev kap. 7, vers 4
[3] 1. Korintherbrev kap. 7, vers 32-34
[4] Johannes-evangeliet kap. 15, vers 9-17 (især vers 17)
[5] Romerbrevet kap. 12, vers 9-21
[6] Kolossenserbrevet kap. 3, vers 12-14
URL: https://baptist.dk/handler-det-kun-om-aegteskab/