Bent Hylleberg,
Sådan ser det ud til at hænge sammen for Johannes Aakjær Steenbuch. Og hvor har han ret! Tak for et opgør med den form for kristen spiritualitet, hvor vi sætter os selv i centrum, så alt i de 40 dage før påske kommer til at dreje sig om vores egen navle: Faste fra kost (mad), fra ydre indtryk (tv) og lignende fravalg af egen velvære.
Læs Johanne Aakjær Stenbuchs indlæg ‘Når fastetiden er slut, er det tid til at faste fra fasten’
Det har ganske rigtigt ikke noget at gøre med kristen faste. Det varede længe, inden jeg fandt ud af, hvad jeg skulle mene om ’faste’, når Jesus siger, at ondskab kun kan drives ud ved ’bøn og faste’ (Mt 17:21, se også ApG 14:23). Et par baptistteologer hjalp mig på vej.
Stanley Grenz, der besøgte os på et præstekursus for mange år siden, hjalp os til at forstå al bøn i Guds riges perspektiv. Hans bog om bøn hedder: ’A Cry for the Kingdom’. Kristen bøn er vort mundtlige råb til Gud om, at han vil lade sit herredømme bryde igennem med ret, fred og glæde. I bønnen kredser vi ikke om vores egen navle. Kristen bøn er tværtom kamp mod ondskaben i alle dens former for at bane vej for Guds rige.
Den anden teolog, der hjalp mig, er Glen Stassen. Han viser i sin meget læseværdige ’Kingdom Ethics’, at Jesus henter sit evangelium fra profeten Esajas’ bog, især kap. 40-66. Det er derfor også her, Johannes Steenbuch finder baggrunden for at forstå, hvad ’faste’ er. Faste er et råb om, at Guds Rige må komme – ’et handlingsråb’, hvormed vi bekæmper ondskaben og hvorved vores næste sættes fri, se Esajas 58.
’Bøn og faste’ sigter altså på, at Guds rige må bryde frem – på baggrund af vores råb (A Cry for the Kingdom) og vores handlinger (Kingdom Ethics) – og det sker, når vi retter fokus bort fra os selv og sætter andres ve og vel i centrum.
Inspirationen fra disse kapitler hos Esajas høres overalt i Jesu budskab. Det flugter med hans programerklæring i Nazareths synagoge (hentet fra Esajas 61, se Lukas 4), hans fortolkning af Lovens bud (som kærlighed til Gud og til næsten) og hans lignelser – ikke mindst Lignelsen om verdensdommen (fra Mt 25), hvor klangene fra Esajas’ fasteopgør (Esajas 58) er tydelige.
Endnu ét falder på plads for mig, nemlig dåbens mening. Dåb betyder, at vi bliver indviet til at tjene Guds rige. Hertil blev Jesus indviet i dåben. Derfor siger han til Johannes, der døber ham: ’Således opfylder vi al retfærdighed’ (Mt 3). Paulus fortæller, at det samme perspektiv gør sig gældende for os, når vi døbes. Når vi rejses op af dåbsvandet, lyder apostlens formaning til os: ’Stil jer selv til rådighed for Gud … som redskaber for retfærdighed’ (Rom 6:13). Det er kristen spiritualitet!
Alt dette springer ud af påsken! Jesus har vist os vejen til Guds rige. Om nogen kæmpede han med ’bøn og faste’ for Gudsrigets komme. At hans kamp banede vejen for Guds herredømme – det bekræfter Gud ved at rejse netop ham fra død og grav i opstandelsen. Efter påske er det os, der er døbte, der skal virke med denne form for ‘bøn og faste’ – hele året rundt. Resten af livet.
URL: https://baptist.dk/glaedelig-paaske-herren-er-opstanden-saa-er-det-tid-til-boen-og-faste/