Ebbe Holm:
Når man vokser op omgivet af baptister, kan det være vanskeligt at skelne præcist mellem den del af ens tro og overbevisning, der kommer ind med modermælken, og den del af ens holdning, som man har tilegnet sig gennem mødet med andre.
Ebbe Holm,
Ebbe Holm:
Jeg vover at påstå, at mine bedsteforældre fra Vrå og København, mine forældre med rødder i Kristuskirken i København og dem, der prædikede for mig eller underviste mig som barn og ung, lagde et baptistisk fundament. Det har jeg senere indset værdien af, men også haft behov for at afklare og definere. Det er mit grundlag for at beskrive baptistens DNA med anabaptistisk arvemasse.
Gennem Jesus´ taler, liv og lignelser har jeg forstået meningen med livet sammen med og kærligheden til mine kære, samfundets svage og deltagerne i det baptistiske fællesskab. Det er i fællesskaber om Bibelens ord ved gudstjenester, i bibel- og studiekredse og i menighedens praktiske opgaver, vi møder Guds kald til at virke som hans disciple og repræsentanter.
Det er udtryk for virkelig tro at turde dele Bibelens ord og ansvaret for det. Det er grundlæggende baptisme at bede til Gud både højt og helt stille, i fællesskab eller ved sit skrivebord. Fadervor indeholder al redelig tak og bøn og giver et velsignet fællesskab, når vi er mange forskellige baptistiske nationaliteter, der beder sammen. Det er med til at styrke fællesskabet og betydningen af troen, når vi som baptister mødes i et fællesskab, der er uafhængigt af staten, og når vi selv besidder retten og magten til at tjene Gud og ikke er underkastet nogen statslig, religiøs eller kirkelig myndighed.
Det er i fællesskaber om Bibelens ord … og i menighedens praktiske opgaver, vi møder Guds kald til at virke som hans disciple og repræsentanter.
Det er et nytestamentligt princip, at vi som troende mødes i et fællesskab om ansvar og deling af både vores åndelige og materielle goder. Det gør vi, når vi skaber aktiviteter og etablerer bygninger, kirker og andre virksomheder til udbredelse af vores tro og virke.
Fordi vi værdsætter og respekterer den enkelte, lader vi som kirkeligt fællesskab alle komme til orde uanset køn, alder, erfaring, uddannelse eller faglige egenskaber. Sådan var det i de første kristne menigheder, og det har vi som baptister vedligeholdt. Det er i menighedsmødet, fællesskabets styrke og betydning kommer til udtryk i en baptistmenighed.
Organiseringen af en baptistmenighed hviler på principperne om ligeværd, tale- og foreningsret. Det er menighedens medlemmer og ikke præster eller selvudnævnte menighedsledelser, der tilrettelægger og leder menighedens besluttende forsamling. Som baptister har vi historisk brugt megen tid på at diskutere forståelsen af demokratisk menighedsledelse. Vi har tradition for ikke at opgive de vigtigste demokratiske principper om ligeværd og ligeret for både mænd og kvinder – også til at prædike – og uanset etnisk tilhørsforhold eller seksuel orientering.
Det er grundlæggende baptisme at bede til Gud både højt og helt stille, i fællesskab eller ved sit skrivebord.
Det er et baptistisk princip ikke at indtræde i staters tjeneste med risiko for at gå i militærtjeneste eller på anden vis at være under kommando med våben i hånd. Med udgangspunkt i årtusinders krige har det altid været menigheders og troendes opfattelse, at ingen sejre kan vindes med våben og blodsudgydelse. Baptister er pacifister og skaber fred.
Århundreders diskussioner om, hvor mange principper man skal respektere og overholde for at være en sand baptist, er ved at være slut.
Svaret på, hvad der er baptistens sande DNA, når en baptist frem til efter dette princip: Den troende har frihed til at beslutte det sammen med vores Gud og hans Søn under Helligåndens ledelse. Det mener mange baptister glædeligvis.
URL: https://baptist.dk/baptistens-dna/