I disse år er der en lang række foreninger, organisationer og virksomheder, der er under pres. De nedadgående kurver viser faldende medlemstal og dårlig økonomi. Det gælder fx for Folkekirken, hvor 90% af befolkningen var medlem i 1990, mens det blot gjaldt omkring 75% i 2017.
Mads Lindholm,
På Landskonference 2 lagde Poul Asger Beck og Mads Lindholm op til en samtale over emnet: ’Hvordan leder Gud os i en tid med store forandringer?’ Tankerne bag Poul Asger Becks oplæg kan læses i artiklen: Hvor er vi på vej hen og hvorfor?
Baggrunden for Mads Lindholms indlæg kan læses i denne artikel.
Endelig kan et sammendrag af samtalen i Vejle læses i ’Passer puttekassen – om gamle kirker og nye fænomener’ af Bent Hylleberg.
Nedgang er der også hos fagbevægelsen, der har svært ved at rekruttere nye medlemmer. Det samme har de politiske partier og en lang række øvrige foreninger. Det er med andre ord svært at skabe opbakning til de organisationer og samlingssteder, der traditionelt har været bærende søjler i samfundet.
Er det udtryk for, at menneskers interesse for det religiøse er på retur? Eller at solidariteten eller det politiske engagement generelt er på vej væk i en verden, der kan virke stadig mere individualiseret? Det er næppe tilfældet. Og det bekræftes, hvis vi ser på nogle af de organisationer, som har oplevet fremgang.
Er det udtryk for, at menneskers interesse for det religiøse er på retur?
Tag blot Venligboerne, der i deres første leveår gik fra at være ikke eksisterende og til at have 150.000 følgere. Eller tag den franske præsident Macron og hans En March!-bevægelse, som på ganske få år har fået så stor opbakning, at det var muligt at vinde et præsidentvalg.
Der er talrige eksempler på nye fællesskaber, som blomstrer frem – og som viser nye måder at udtrykke politisk engagement, solidaritet, samhørighed, næstekærlighed osv. på.
De nye fællesskaber har ofte ikke medlemmer, men følgere. De er sjældent bundet op på en skarp struktur og en hierarkisk ledelse. Derimod fungerer de ofte som netværk, der er understøttet af sociale medier. De er skabt med et formål – et klart ønske om at gøre en forskel. Og dem, der tilslutter sig, oplever en høj grad af personlig relevans. Man oplever med andre ord at få noget ud af at være med.
Netværk, formål og relevans er nøgleord, når vi skal forstå disse fællesskaber. Og de ord kan stå i kontrast til mange af de traditionelle organisationer – herunder kirken – som organisatorisk er rundet af en tid, hvor formalisering, vedtægter, struktur, pligt og ansvar har været væsentlige begreber.
Der er talrige eksempler på nye fællesskaber, som blomstrer frem – og som viser nye måder at udtrykke politisk engagement, solidaritet, samhørighed, næstekærlighed osv. på.
Også omkring kirken er der de senere år opstået nye fællesskaber. Tag gospelkorene. Taizéfællesskaberne. Natkirkerne. Pilgrimsvandrerne. Sådanne fællesskaber knytter sig ofte ikke til søndagens gudstjeneste, der ellers traditionelt har været kirkens vigtigste samlingspunkt. Derimod er de netop bygget på netværk, på oplevelsen af at gøre en forskel og på en stærk følelse af personlig relevans.
Netværk, formål og relevans er nøgleord, når vi skal forstå disse fællesskaber.
En undersøgelse i Folkekirken har vist, at der kommer flere i kirke fra mandag til lørdag, end der gør om søndagen. Det samme er formentlig tilfældet i frikirkerne. Det vil sige, at en ny type af fællesskaber allerede er en del af det danske kirkeliv. Alligevel måler kirken sig selv på de traditionelle parametre som fx gudstjenestebesøgende og medlemstal.
De nye fællesskaber rummer mange udfordringer for de traditionelle organisationer. De gør op med megen af den tradition og praksis, som gennem generationer er blevet opbygget. Det har der været gode grunde til, for mange af de traditionelle foreninger og organisationer er bygget ud fra de idealer, som herskede i den tid, de er rundet af. Mange af baptistkirkens strukturer og traditioner trækker tråde 100 år tilbage til den tid, hvor kirken blev oprettet.
Kirken og de nye fællesskaber
I 2016-17 har en gruppe, der kaldte sig ’Den lille tænketank’, arbejdet med, hvad de nye fællesskaber betyder for måden at være kirke på. Gruppen bestod af:
De nye fællesskaber er lige så tidstypiske, men tager i stedet afsæt i den nutid, vi er en del af. De bruger teknologien og nye organiseringsformer til at skabe nye måder at mødes på. De bruger tidens ønske om personlig relevans og behovet for at gøre en forskel til at skabe handlekraft.
På mange måder kan de nye fællesskaber være til inspiration for de traditionelle organisationer, herunder kirken. De kan vise en ny måde at skabe bevægelse og samhørighed på. De kan vise, at der er en vej at gå, hvis man er parat til at gøre op med forældede strukturer, organiseringsformer og tænkemåder.
URL: https://baptist.dk/kirken-og-de-nye-faellesskaber/