De prædikede ligeværd og respekt ved middagsbordet, og i 1983 deltog Gato i en ungdomslejr arrangeret af Campus Crusade for Christ, som blev afsæt til et liv som discipel i Guds tjeneste.
Gato Munyamasoko er generalsekretær for BaptistKirkens søsterkirke i Rwanda, AEBR. Sidst i juli modtager han i Johannesburg den menneskerettighedspris, som Baptisternes Verdens Alliance (BWA) uddeler hvert femte år.
Rasmus Hylleberg,
Gato er som de fleste rwandere et produkt af landets lange konflikthistorie. Han har dog formået at løfte sig fri af historien og er nu en drivkraft bag kirkernes freds- og forsoningsarbejde i Rwanda.
I 1959 flygtede Gatos forældre til Congo. De blev sammen med tusinder af andre tutsier drevet på flugt ved Rwandas uafhængighed. Gato kom til verden fem år senere og voksede op hos fattige forældre med stort menneskeligt overskud.
De prædikede ligeværd og respekt ved middagsbordet, og i 1983 deltog Gato i en ungdomslejr arrangeret af Campus Crusade for Christ, som blev afsæt til et liv som discipel i Guds tjeneste.
De prædikede ligeværd og respekt ved middagsbordet.
Gato fandt ud af, at han havde en nådegave for at arbejde med mennesker og at få folk til at lytte. Han arbejdede som lærer, men evangeliserede også omkring Rutshuru, hvor hans familie boede. Sammen med andre ungdomsledere arrangerede Gato fredslejre for at skabe forsoning og venskaber på tværs af etniske og nationale skel.
Gatos flid som ung, talentfuld evangelist bragte ham i kontakt med en velhavende congolesisk forretningsmand, der tilbød Gato at betale for teologiske studier. I 1992 begyndte Gato sine studier på universitetet i Goma, på grænsen til Rwanda. Det gik godt indtil 1995, hvor livet som tutsi i Goma blev umuligt.
Efter folkemordet i Rwanda i 1994 flygtede 2 mio. til Congo, og Goma blev omdannet til verdens største flygtningelejr. I blandt dem var tusindvis af interahamwe-militser, der havde begået folkemordet, og nu fortsatte de i Congo med at jagte de tutsi-flygtninge, der var ankommet 30 år tidligere. Gato blev nu selv flygtning. Denne gang i sit hjemland, da han i 1995 forlod universitetet og søgte sikkerhed i Rwanda.
Brobygning på tværs af alle skelGatos kirkearbejde havde også bragt ham i kontakt med Rwandas baptister. De ansatte Gato som leder på en af kirkens sekundærskoler med 200 studerende tæt på grænsen til Congo.
Rwanda stod – og står stadig – over for en kolossal opgave med at skabe forsoning mellem hutuer og tutsier. Gato oprettede derfor Peace Clubs (fredsklubber) på skolen, men vilkårene var vanskelige. Hutu-militserne lavede i stigende grad stikangreb over grænsen, og en nat i 1997 blev alle tutsi-studerende på naboskolen slået ihjel. Gato blev derfor forflyttet i 1998 til en skole i det østlige Rwanda med 650 studerende.
Association des Eglises Baptistes du Rwanda, AEBR
BaptistKirken i Danmark har været partner med AEBR siden 2007. AEBR har 70.000 medlemmer og samarbejder også med canadiske baptister, der pt. har udsendt seks missionærer til Rwanda. AEBR blev stiftet i 1967.
Gatos store passion er integreret mission, hvor forkyndelse og lokal udvikling går hånd i hånd.
Herfra er det gået stærkt. De seneste 15 år har Gato lavet et hav af forskellige aktiviteter og haft ansvar for mange områder i AEBR. Blandt andet har han medvirket til, at alle AEBRs 45 skoler har fået Peace Clubs; han ledte en stor nødhjælpsindsats i forbindelse med et voldsomt vulkanudbrud i Goma i 2001; i 2010 stod han sammen med canadiske baptister bag en række peace camps (fredslejre) i hele Rwanda, som høstede stor anerkendelse fra regeringen; han har rådgivet og samarbejdet med kirker også i Kenya og Congo om fred og forebyggelse. Samtidig har han løbende uddannet sig inden for freds- og forsoningsarbejde og færdiggjort sine teologiske studier.
I dag mere end 20 år efter folkemordet er der desværre fortsat meget at tage fat på. Gatos store passion er integreret mission, hvor forkyndelse og lokal udvikling går hånd i hånd. Og en central del i alle aktiviteter handler om at bygge bro mellem unge på tværs af køn, etnicitet, klasseskel mv. Og han er drevet af visionen om at skabe en stærk og forandrende baptistkirke for alle rwandere.
Gato forener nogle ofte sjældne egenskaber i afrikansk sammenhæng. Han er både visionær og meget resultatorienteret og fokuseret på at sætte ting i værk. Fx er han begyndt at indgå resulatatkontrakter med AEBR’s skoler for at sikre højere fagligt niveau og bedre økonomi.
En nat i 1997 blev alle tutsi-studerende på naboskolen slået ihjel.
Samtidig er han en leder, der lytter. Gato ved, hvad han vil, men han er nysgerrig og vil høre, hvad andre tænker. Han vil udfordres og ikke blot bekræftes. Konkret har Gato fx ændret ledelsen. Den kan nu sammensættes efter relevante kompetencer og ikke teologiske kvalifikationer, der ellers typisk opfattes som det vigtigste ledelseskriterium her. Der er også kommet kvinder i ledelsen, som samtidig er slanket for at skabe en mere dynamisk og tidssvarende kirke.
Om fremtiden er Gato forsigtig optimist. Han slutter samtalen med et eksempel på, at Rwanda er på rette vej, og der er håb, selvom der fortsat er rigtig mange udfordringer. Hadet og frygten mellem hutuer og tutsier lurer mange steder lige under overfladen: En af hans elever blev angrebet af hutu-militser i 1996, men overlevede med et stort machete-ar henover ansigtet. I dag er pigen gift med en hutu og er hver dag med til at give håb om, at freden er mulig.
BWAs omtale af Gato findes her: https://www.bwanet.org/news/news-releases/462-rwandan-to-receive-international-human-rights-award
URL: https://baptist.dk/forkynder-og-fredsmager/