SHIP – See, He Is Perfect

SHIP – See, He Is Perfect

SHIP er for dig, der
… gerne vil lære mere om Gud og hvad det vil sige at følge ham
… gerne vil være med i et kristent fællesskab sammen med andre på din alder
… gerne vil opleve, hvad et fællesskab med Jesus betyder i netop dit liv

SHIP er et samarbejde mellem MBU og BBU. Kurset er fordelt over tre weekender i løbet af et år. På SHIP har vi fokus på 'DiscipleSHIP, LeaderSHIP og FellowSHIP'. Målgruppen er 13-17 år.

Mette Worm og Maria Elisabeth Vejrum Hansen,  

SHIP er et samarbejde mellem BaptistKirkens Børne-og Ungdomsforbund og Missionsforbundets Børn og Unge. Mere information, se SHIPs Facebookside: www.facebook.com/seeheisperfect/, www.bbunews.dk eller www.mbu.dk.

På SHIP har vi samlet 10-20 teenagere fra hele landet, men der er altid plads til flere! De tre weekends består af undervisning, lækker mad, skøn lovsang, fjollede aktiviteter, reflekterende andagter, engagerede ledere og fantastiske deltagere!

Hvorfor tage på SHIP?

Vi ønsker at give de unge redskaber til deres vandring med Gud og hjælp til troen i hverdagen. Sidste år holdt vi to weekender, hvor temaerne var ’De gode nyheder’ og ’Troen i praksis’. Her fik de unge undervisning, der satte tankerne i gang og ledte til gode samtaler og refleksioner.

I år vil weekenderne have de tre ovenfor nævnte fokuspunkter som temaer. DiscipleSHIP handler om at skabe rytmer og rutiner til at få Gud med i hverdagen. LeaderSHIP vil se mere på, hvad det vil sige at være et forbillede, og hvor vigtigt det er at have gode forbilleder. Og FellowSHIP vil lægge vægt på, hvor vigtigt det er, at man har gode venner og et godt fællesskab, og hvordan forskellige fællesskaber kan påvirke de unge.

Man går fra at leve på sine forældres tro til at skulle tage stilling til og forme sin egen.

Fællesskabet!

På weekenderne bruger vi megen energi på at skabe fællesskab med hinanden og med Gud. Vi har unge med meget forskellige baggrunde, både trosmæssigt, menighedsmæssigt og aldersmæssigt. I år har vi også haft deltagere fra en af chin-menighederne. På trods af de mange forskelligheder har vi oplevet, at både deltagerne og lederne har knyttet venskaber, hvor man tør dele tro og tvivl, og hvor de forskellige perspektiver giver nye overvejelser.

Udover undervisningen er der stort fokus på sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at pleje gamle venskaber – og få nye! Deltagerne har en alder, hvor det er vigtigt at have nogle, de kan snakke med om tro og tvivl, når man går fra at leve på sine forældres tro til at skulle tage stilling til og forme sin egen. Vi synes derfor, det er vigtigt, at de kan mødes med deres jævnaldrende venner og snakke, men ligeså vigtigt er det, at de kan opbygge et forhold til lederne, så de tør stille spørgsmål og opleve, at de bliver ’fyldt op’ flere gange om året – det er ikke noget, der ’kun’ hører til på sommerlejre.

Ledernes drivkraft

Det er vigtigt at give de unge forskellige perspektiver på at være kristen. Ved at møde forskellige ledere, undervisere og jævnaldrende kan de unge se, at der ikke er én rigtig måde at tro på, men der kan være forskellige tilgange til troen og forskellige måder at udtrykke troen på.

Mange unge oplever, i skolen, til fritidsinteresser eller hvor de ellers færdes, at der stilles spørgsmål ved det at tro, og at mange ikke rigtig kan forstå det dér med Gud. Samtidig er de ældste på vej på efterskole eller gymnasium. De har derfor brug for at snakke med jævnaldrende om de udfordringer, det kan medføre – eller at snakke med ledere, som har stået i situationen tidligere.

Vi ønsker at se de unge vokse i troen, og lede dem den rette vej i det tempo, der passer til den enkelte.

SHIP i år!

Lyder det som noget for dig, så skynd dig at tilmelde dig weekenderne for det kommende år:

URL: https://baptist.dk/ship-see-he-is-perfect/