Viggo Klausen,
Viggo Klausen er en dygtig og kreativ formidler, som er ansat i Misjonskirken UNG i Norge som omrejsende børne- og familieforkynder. I over 15 år har han besøgt menigheder og arrangementer i de fleste kirkesamfund i Norge.Han deltog i missionsstævnet i Mariager i 2012 og vender tilbage i år i Lindenborg. Han er spurgt om, hvad der er sket med projektet Levende Tro, siden han introducerede det for især baptisterne.
Viggo Klausen giver også den opmuntring til de danske forældre og bedsteforældre. Om udviklingen i Norge de senere år siger han: ”Mange af vore menigheder har fået en større bevidsthed om undervisning for både børn, unge og deres forældre. Det skyldes det massive fokus på Levende Tro i disse år. Men vi ser allerede nu næste generation af forældre, som kun ved lidt om, hvad Levende Tro er. De bør hjælpes ind i gode processer i hjemmene. Vi er altid en generation fra, at ingen har hørt om Levende Tro.”
I Norge sker samarbejdet om Levende Tro på tværs af kirkesamfund. Den lutherske kirke, baptisterne og Misjonskirken Norge samarbejder nu i fælles fora om redigering og en ny udgivelse af Levende Tro-materialet på nettet og i tryksager. Over 200 frikirker i hele landet vil snart have nøjagtig ens hjælpemidler til trosoplæring. Den første plakat med en hovedoversigt over alle fem faser fra 0 til 26 år er færdigt denne sommer. Resten af det planlagte materiale, som er en brochure for hver af de fem faser, kommer dette efterår.
Over 200 frikirker i hele landet vil snart have nøjagtig ens hjælpemidler til trosoplæring.
”Der har også udviklet sig et godt samarbejde internt mellem Misjonskirken UNG og Misjonskirken Norge om Levende Tro-arbejdet. Vi har længe kommunikeret uklart, men det er godt, at vi nu udvikler arbejdet sammen, for det gælder alle generationer”, siger han.
Der kommer snart en helt ny bog, udgivet af Misjonskirken UNG, som fortæller om teorierne bag Levende Tro. Den bog giver ledere en praktisk indføring i, hvordan man bedst kan arbejde målrettet og konkret med alle de forskellige aldersgrupper, man har i menigheden. Bogen giver skræddersyede samlinger til hver aldersgruppe.
Bogen giver skræddersyede samlinger til hver aldersgruppe.
”Målet for undervisningen er at få gang i de vigtige pulsslag for tro i hjemmet; bøn, bibellæsning, gode gudstjenestevaner, sang og musik og tjeneste m.m. Bogen vil vise, hvordan man i menigheden kan sætte programmer sammen i et fast århjul, som kan følges i år fremover. Der vil være et fast oplæg til samlingerne”, fortæller Viggo Klausen.
Bogen er skrevet af Linda Johannessen, som har ledt Levende Tro-processen i Skien Misjonskirke i mange år.
”Deres erfaringer er guld værd for alle, som ønsker at få en målrettet fasthed i trosoplæringsarbejdet i menigheden – for alle generationer. Vi venter på bogen med glæde og forventning, for Linda og jeg har taget taget bogens stof med rundt i menigheder og til større grupper af ledere. Tilbagemeldingerne er entydigt positive. Med bogen vil det gå op for mange, hvad Levende Tro i realiteten drejer sig om, og hvordan processen med at gøre disciple af alle generationer kan se ud i den enkelte menighed.”
Læs også Viggo Klausens gode råd til forældre og bedsteforældre, ledere af børnearbejde og menighedsledere i artiklen Levende Tro fra baptist.dk nr. 4/2017.
URL: https://baptist.dk/hjaelp-til-foraeldre-og-bedsteforaeldre/