Vi har haft åndsfrihed i Danmark siden grundloven i 1849. Men åndsfriheden er truet. Derfor er der mange initiativer med rod i kirkerne til samtaler om, hvordan vi sikrer denne basale værdi. Et af de initiativer er 'Samråd om åndsfrihed'.
Lone Møller-Hansen,
Definition på Åndsfrihed
Åndsfrihed i et samfund betyder, at det enkelte menneske og grupper har frihed til at have deres overbevisning i religiøse, ideologiske og etiske spørgsmål, udtrykke denne overbevisning, formidle den og handle i overensstemmelse med den. Åndsfriheden afgrænses af medmenneskets ret til samme frihed og indebærer en forpligtelse til at kæmpe for den andens ret. (Fra ’21 teser om åndsfrihed’).
Samråd om åndsfrihed
Formålet er at øge deltagernes indsigt, skærpe argumenterne, udruste til handlekraft og gøre sig nogle strategiske overvejelser, når det angår at fremme åndsfrihed især på lokalt og nationalt plan. Samrådet kan komme med fælles udtalelser i relevante tilfælde.
Foreløbig er det aftalt, at man vil holde et årligt seminar om åndsfrihed specielt for det kirkelige bagland, gerne meget bredt.
For 11 år siden erklærede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, at religion skulle ud af det offentlige rum. Siden har frygten for terror og manglende forståelse for religiøse mennesker skubbet på den udvikling. For fem år siden underskrev en lang række ledere i kirker og kristne organisationer 21 teser om åndsfrihed.[1] Siden er emnet blevet mere og mere aktuelt, sidst med de såkaldte Imam-love fra 2016. Men også debatten om bederum på uddannelsesinstitutioner er udtryk for en øget sekularisme.
I maj 2017 indkaldte Carsten Hjort Pedersen fra Kristent Pædagogisk Institut, der tog initiativet til teserne om åndsfrihed, til endnu et møde. Her deltog jeg sammen med andre kirkelige ledere. Vi er enige om, at der er brug for at skærpe vores argumenter.
Åndsfrihed er mere end religionsfrihed. Det er en paraply over frihedsrettigheder som fx ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed. Vi har brug for åndsfrihed for at kunne være uenige på en anstændig måde. Åndsfrihed er et af resultaterne fra 15-1600-tallets religionskrige, hvorefter europæerne lærte, at man godt kan leve i samme land uden at dele religion – og endda vise respekt for hinanden. Baptister har desuden altid ment, at den, der har et ønske om egen frihed, nødvendigvis også må give – og kæmpe for – den samme frihed til dem, man er uenig med.
Islamister vil ikke forstå og acceptere den slags frihed. Spørgsmålet er, hvordan vi får dialog med dem, og om det hjælper. På mødet om åndsfrihed blev det efterlyst, at vi står sammen med moderate muslimer i spørgsmålet om åndsfrihed. Personligt mener jeg ikke, at vi kan lovgive os til respekt for medmennesket. Kun igennem samtale og samvær kan vi påvirke hinanden.
Initiativer i kristne kredse, som sætter åndsfrihed på dagsordenen
Topbilledet:
På Severin Kursuscenter i Middelfart har de en gang, som bliver kaldt ”Tankegangen”, hvor der hænger en række tankevækkende citater.
I gangen ses to af dem, der skal arbejde videre med Åndsfrihed, Mikael Wandt Laursen fra FrikirkeNet og Carsten Hjorth Pedersen, fra Kristent Pædagogisk Institut.
[1] Se www.kpi.dk/media/16200/kpi_21teser_web_stor.pdf
[2] Se www.sameksistens.dk/fileadmin/user/files/pdf/religion/2017/2017-04-05_Udtalelse_fra_Evangelisk_Alliance_og_kirkelige_organisationer_i_Danmark.pdf
[3] Se www.interchurch.dk/aktuelt/kalender/danmark-fri-t-for-religion
URL: https://baptist.dk/i-kamp-for-aandsfriheden/