Sådan slutter Bendt Hansen vores samtale om hans arbejde med at gå på gaden og bede for mennesker, han møder.
Pia Duebjerg Andersen,
Vi mødes i Bendts halvtomme hus i Vindinge. Bendt og hans hustru Winnie har nemlig solgt huset, og følger nu et kald til at flytte til Slagelse for at etablere et arbejde med at uddanne og undervise andre, der ønsker at være med i ‘bønnemissionen’. Bendt er lige nu det, man kan kalde ‘imellem kirkesamfund’, men har de seneste 16 år været medlem af Roskilde Baptistkirke. Sin kirkelige opvækst har Bendt haft i pinsekirken.
“Det er Gud, der rører dig”, fortæller han de unge.
Bendt har igennem de sidste fire år været på gaden flere gange om måneden for at bede for mennesker – både for helbredelse og bare give en velsignelse, hvis det er det, der er behov for.
Faktisk var det hans hustru Winnie, der i første omgang følte, at det var en opgave for dem. Bendt var noget skeptisk, men efter møder i Københavns Kristne Kulturcenter med Randy Clark, stifter af Netværket Global Awakening, følte de begge et stort kald til at gå ud blandt folk for at bede for dem. Men det er ikke bare noget, man lige gør, og Bendt og Winnie modtog undervisning af Michael Bobjerg fra Apostolsk kirke i Middelfart.
Bendt forsøger at komme ud og bede for folk et par gange om måneden. Som regel er de to, tre stykker, der går sammen – ikke kun baptister, også medlemmer af Apostolsk kirke og Vinyard er gademissionærer. Tilgangen er meget direkte. Bendt går lige til sagen og siger: ”Hej, må jeg bede for dig? Har du ikke ondt et eller andet sted?”
I starten var det lidt grænseoverskridende, men hurtigt falder det Bendt meget naturligt. Og langt de fleste tager vel imod tilbuddet. Selvfølgelig er der indimellem nogen, der godt kan blive verbalt aggressive. Dem skynder Bendt sig at ønske en god dag, for han har ikke noget behov for at indgå i en større debat. For Bendt handler det om, at mennesker skal have en oplevelse med Gud.
Indimellem kan der selvfølgelig godt opstå lidt pinlige situationer. Bendt fortæller om engang, han havde bedt for et ungt menneske, der stod i kø hos Paradis Is. Rundt om i køen blev der en fnisen, og det var tydeligt, at flere tilskuere syntes, det var lidt pinligt. Men da den unge mand kunne fortælle, at smerterne i hans skinneben forsvandt, så var der pludselig flere i køen, der også godt lige ville bedes for. Og Bendt fortæller begejstret: ”Det er altså helt vildt at opleve, hvordan unge får en oplevelse med Gud.”
Indimellem er Bendt også på gaden om natten – dog helst relativt tidligt, mens de unge stadig er forholdsvis fornuftige. Og her har han oplevet, hvordan en ung kvinde blev så forundret over, hvad hun oplevede, at hun hidkaldte flere unge, som hun også syntes skulle bedes for.
Bendt og de andre missionærer har ikke noget synligt kendetegn på sig. De oplever det som en klar fordel, at de fremtræder neutrale. Til gengæld har de altid visitkort og nye testamenter med, som de udleverer.
Sidste sommer var Bendt forbi Roskilde Festival hver dag. Det blev også en kæmpe oplevelse. Forinden havde han fået foræret 250 ‘Metal’-bibler, som blev delt ud. Flere unge oplevede helbredelse eller bare en følelse af varme, der bredte sig, når Bendt bad for dem. ”Det er Gud, der rører dig”, fortæller han de unge.
Langt de fleste tager vel imod tilbuddet.
I det hele taget har Bendt et væld af historier om mennesker, der er blevet rørt af Gud, og han har svært ved at vælge en oplevelse, der har været mere speciel end andre, men Bendt fortæller om en muslimsk kvinde, de har mødt flere gange, og som selv har bedt om forbøn.
I starten var det lidt grænseoverskridende, men nu falder det Bendt helt naturligt at stoppe mennesker på gaden. Da han første gang blev spurgt af en kollega, om han ikke også ville bede for ham, kom det pludselig lidt tæt på, men det kunne han selvfølgelig ikke sige nej til.
Bendt lægger vægt på, at han jo selvfølgelig ikke kan udstede garantier om helbredelse, men han oplever, at nærmest alle alligevel oplever en form for lettelse, når de er blevet bedt for.
På spørgsmålet om hvad han egentlig kalder sig, så griner Bendt lidt, for det har han aldrig tænkt over. Hans præst i Roskilde, Claus Bækgaard, kalder ham evangelist, og som Bendt siger, så kunne det måske også passe meget godt. Han føler sig i hvert fald nogen gange som sædemanden, der med meget store armbevægelser sår frø, hvor han er fuldstændig klar over, at en hel del frø falder i meget fattig jord, men hvis bare der er nogle frø, der falder i god jord, så er målet nået.
Bendt var næstformand i menighedsrådet, da han følte kaldet til at gå på gaden. Heldigvis er menigheden i Roskilde en meget udadvendt menighed, som tog vel i mod initiativet. For Bendt har det dog været vigtigt, at det ikke nødvendigvis skulle været knyttet sammen med baptistkirken, og at der kan være mange måde at gribe opgaven an på. Bendt føler ikke, at hans måde er den eneste rigtige.
For Bendt handler det om, at mennesker skal have en oplevelse med Gud.
For Bendt er det heller ikke vigtigt, at de mennesker, han møder, tilknytter sig et bestemt kirkesamfund. Det allervigtigste er at lade mennesker blive rørt af Gud og på egen krop føle alt det gode, Gud gør.
Til gengæld har Bendt en opfordring til os alle, nemlig selv at kaste os ud i samme opgave, og hvis man er skeptisk, er man velkommen til at komme med Bendt en tur på gaden og selv opleve alt det gode, Gud gør igennem bøn.
URL: https://baptist.dk/jesus-helbredte-folk-han-moedte-det-vil-jeg-ogsaa/