Korskirkepræster gennem tiden: Ole Lundegaard, Lone Møller-Hansen, Per Nørgaard, Finn Basnov og Jan Kornholt.
Glæden kunne føles. Det smukke, lyse kirkerum gav næring til glæden. Glæden over, at dagen endelig var kommet, hvor den nye kirke kunne indvies, beundres og bruges. Mange havde arbejdet hårdt for at det kunne lykkes.
Bodil Krabbe,
Solen skinnede, der lugtede dejligt af røg fra spejdernes bål. Børnene legede, de voksne stod i småklynger og snakkede. Der blev udvekslet mange krammere og tillykke. Der var mange mennesker, og forventninger lå i luften. Det kunne godt have været palmesøndag i Jerusalem, men det var i Herlev – og derfor ingen palmegrene. Jesus kom ikke ridende på et æsel. Han var der, da vi kom!
Gudstjenesten blev indledt med ‘Tak, Gud, for hver en nyfødt morgen’[1], oversat til dansk af Birger Jonassen, der hele sit liv tilhørte kirken i Herlev. Jeg havde den glæde at sidde ved siden af Jette og Per Nørgaard, det første præstepar i Korskirken: ’Dengang var der også mange idérige mennesker, der vovede sig ud i alle mulige eksperimenter, der blev støttet af alle, selv om ikke alle var enige’, fortalte Per. Murstenene var rammen om velsignelsen, der blev spredt ud alle steder. Nogle af murstenene fra den gamle kirke er taget med over i den nye som et symbol på kontinuiteten.
Børnene blev inddraget i gudstjenesten ved en munter fortælling om, hvad påske er, og de begav sig derefter over i nr. 44 til et børneprogram. Alle fik et fif om, at når præsten stiller indviklede spørgsmål, så skal man bare altid svare Jesus. – Så var den gode ‘baptist-stemning’, slået an.
Fællesskabet var inkluderende
Optimismen mærkedes, men måske også en anelse bekymring: Vil fællesskabet fortsat kunne bære nu, hvor det gælder andre arbejdsopgaver end de mange praktiske? Det blev sagt på forskellig måde gennem gudstjenesten og i flere taler bagefter: Ønsket om at bygge et stærkt fællesskab, der åbner sig mod omverdenen. Vi ønsker at være noget for dem i kvarteret, at tage de udfordringer op, der er i området.
Vi ønsker at være noget for dem i kvarteret, at tage de udfordringer op, der er i området.
Ole Lundegaard spurgte i sin prædiken: ’Palmesøndag red Jesus mod sin bestemmelse. Lever vi efter vores bestemmelse: At stå på de svages og udsattes side, bringe fred, lys og frihed, at elske, fordi vi er elsket?’
Herlev menighed er en del af et stærkt økumenisk fællesskab i området, og derfor var bl.a. Folkekirkens præst og Den katolske Kirkes præst med til at bede indvielsesbønnen.
Den nye kirke er indbydende, har en smuk arkitektur, lyden fungerer, og så er den handicapvenlig.
Mod, udholdenhed og ambitioner
Som gæst fra nabo-baptistkirken kan jeg ikke andet end at beundre menighedens mod, iderigdom, arbejdsindsats, udholdenhed, villighed og ambitioner. Den nye kirke er indbydende, har en smuk arkitektur, lyden fungerer, og så er den handicapvenlig. Det store rum kan deles op i et kirkerum og et caférum med et stort velindrettet køkken lige ved siden af. Der var der også travlhed, for 180 gæster havde tilmeldt sig festmiddagen.
Mange mennesker var til stede, alle 300 trykte programmer var i brug. Men vi savnede Niels[2] ved døren!
Korskirkepræster gennem tiden: Ole Lundegaard, Lone Møller-Hansen, Per Nørgaard, Finn Basnov og Jan Kornholt.
[1] Baptistkirkens Salmebog nr. 8
[2] Niels Sørensen, der døde i november 2016
URL: https://baptist.dk/tillykke-til-herlev/