Gunni Bjørsted- præst i Missionsforbundet i Osted og Vanløse
- retræteleder på Ådalen
- har bl.a. skrevet ‘Derfor kan vi ånde frit’ og ‘I virkelighedens lys’
Under arbejdet med denne artikel er min egen længsel efter at bede ’i Jesu navn’ vokset – ikke efter at bruge 'i Jesu navn' som en lyd eller en talemåde eller en metode til at prøve at styre Gud, men efter at lukke den virkelighed, som 'i Jesu navn’ udtrykker, ind i min virkelighed: At lade mig og min bøn præges i overensstemmelse med, hvem Jesus er, og hvad hans gode vilje er.
Gunni Bjørsted,
- præst i Missionsforbundet i Osted og Vanløse
- retræteleder på Ådalen
- har bl.a. skrevet ‘Derfor kan vi ånde frit’ og ‘I virkelighedens lys’
Det handler ikke om at score bønnesvar efter mit forgodtbefindende, men om at Guds gode vilje må få magt i verden. At bede ’i Jesu navn’ er at bede om, at Jesus’ kærlighed må få ben – også mine ben – at gå på; og at Hans Ånd må give mine lunger luft og mine muskler styrke til at følge ham i verden.
Målet er, at Faderen må blive herliggjort! At vi må bære frugt! At vores glæde kan være fuldkommen! Det er dét, bøn ’i Jesu navn’ handler om. Dén bøn er Jesus altid i gang med at besvare: At Gud bliver herliggjort ved, at vi bærer Gudsrigets frugter i vores dagligliv, vidnesbyrd og livsstil. Og den dag, da bønnen bliver besvaret til fulde, og Gud bliver alt i alle, og skaberværket er genoprettet, og synd og krig og racisme og frygt og alt ondt er fortid, da er vores glæde fuldkommen. Da sker det, som Jesu navn udtrykker, nemlig at Herren frelser.[1]
Det handler ikke om at score bønnesvar efter mit forgodtbefindende.
At bede ’i Jesu navn’ er at åbne sig for hans gerning gennem vores liv; det er at føres ind i bønner og tanker og handlinger, som Jesus kan lægge navn til. Det er at åbne sig for, at vores livs instrument bliver stemt efter kammertonen – Kærlighedstonen – så vi kan være med til at spille Guds musik i verden. Så mennesker kommer i kontakt med deres længsel og fatter håb og ser glimt af, at Guds Rige allerede er kommet nær.
Derfor er bøn ’i Jesu navn’ noget meget radikalt og dybtgående. Det er meget mere end en metode at påberåbe sig, når vi vil have noget til at ske.[2] At bede ’i Jesu navn’ er at blive inddraget i det, Jesus er i gang med i verden. Og det er en revolution af den mest dybtgående slags. Det er ikke en bøn, vi kan bruge til at få magt med. Langt mere er det en bøn, Jesus bruger til at lade sin kærlighed og vilje få magt i os.
Nogle skriftsteder fra Johannes-evangeliet ligger til grund for artiklen, og jeg har fremhævet det vigtigste med kursiv:
- ’Hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen’ (kap. 14, vers 13)
- ’Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple’ (kap. 15, vers 7–8)
- ’Det er … mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn’ (kap. 15, vers 16)
- ’Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det… Bed, så I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen’ (kap. 16, vers 23–24)
Følgende skriftsteder fra 1. Johannes-brev har stort set samme budskab:
- ’Hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham’ (kap. 3, vers 22)
- ’Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: At hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. Og når vi véd, at han hører os, hvad vi end beder om, så véd vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om’ (kap. 5, vers 14-15)
Derfor er bøn ’i Jesu navn’ en meget nødvendig bøn. Det er grundbønnen under alle vores andre bønner. Det er derfor også en meget opmuntrende og trøstende bøn. For i den bøn hægter vi os på Jesus, vores frelser og genopretter. Hans nærvær bliver vores fodfæste midt i alle usikkerheder og kampe. Når han er den, han er, bliver han den ‘hellige jord’, vi kan få lov til at hvile på og have som udgangspunkt for alt, vi beskæftiger os med i verden. Udtrykket ‘hellig jord’ stammer fra beretningen om mødet mellem Gud og Moses ved den brændende tornebusk. Gud sagde: ’Det sted, du står på, er hellig jord’.[3]
At Gud er den, han er, og at han er kommet os nær i Jesus, er det, der giver os fodfæste. Han er vores ø i havet. Senere i mødet mellem Gud og Moses fik Moses lov til at høre Guds navn: ’Jeg er den, jeg er!’[4] Og da Jesus kommer fysisk til jorden, tager han frimodigt dette navn op til at præsentere og definere sig selv, fx ’Jeg er vejen, sandheden og livet’, ’Jeg er den gode hyrde” og ’Jeg er livets brød’.[5]
Bøn i Jesu navn er en overgivelses-bøn. Han er Den Hellige – den evige, elskende leverandør af fodfæste og tilgivelse og genoprettelse. Vi kan ikke producere vores eget fodfæste; vores eget navn har ingen skaberkraft; vores egne planer og resurser fører ikke til liv. Vi kan ikke andet end hage os fast til Jesu navn og placere os med hele vores eksistens på hans frelsesværk.
Og ja: Vi er hjerteligt inviteret til bønnens kærligheds-relation med Jesus. Til at sige alt, hvad der er i vores hjerte, lige så rodet og blandet, det kan være, til Jesus. Og til at øve os i at høre, hvad der er i hans hjerte, lige så helt og godt, det er, til os og vores omverden. Det ligger alt sammen ’i Jesu navn’. Så lad os bede i det navn. Og være under forvandling af Jesus.
[1] Matthæus-evangeliet kap. 1, vers 21
[2] Matthæus-evangeliet kap. 7, vers 21-23
[3] 2. Mosebog kap. 3, vers 6
[4] 2. Mosebog kap. 3, vers 14
[5] Johannes-evangeliet kap. 14, vers 6; kap. 10, vers 11; kap. 6, vers 35
URL: https://baptist.dk/boen-i-jesu-navn/