Jeg var lige ved at få morgenkaffen galt i halsen for nogle måneder siden, da en international undersøgelse om kvinder konkluderede, at både Rwanda og Burundi ligger bedre placeret end Danmark på listen over ligestilling mellem kvinder og mænd. Det stemte ikke helt med mine erfaringer gennem vores arbejde her i Afrikas hjerte. Danmark ligger nummer 19, mens Burundi og Rwanda ligger henholdsvis nr. 12 og 5.
Line Hylleberg,
Lektor på Roskilde Universitet, Karen Sjørup, kiggede også på tallene og har forklaret, hvordan det kan lade sig gøre. Her er et eksempel på rapportens metode: ”Man måler bl.a. kvinders aktivitet på arbejdsmarkedet og finder her, at blandt kvinderne i Burundi er 86 % i beskæftigelse og blandt mændene kun 83 %. I Danmark er der 75 % blandt kvinderne og 81 % blandt mændene, der var i beskæftigelse. Altså er kønsforskellen væsentligt større i Danmark end i Burundi, hvor kvindernes beskæftigelse altså er større end mændenes.”
Men ak ja, hvilken beskæftigelse!? Karen Sjørup konkluderer da også: ”Det er naturligvis nemt at afvise rapporten og dens absurditeter, hvis man sammenligner et udviklingsland som Burundi, et land med krige og voldelige konflikter gennem mange år, med det fredelige Danmark.”
Flertallet gav udtryk for, at det ikke er let, fordi politiet og domstolene ikke tager dem alvorligt.
Ja, man skal være forsigtig med internationale undersøgelser! Jeg vil give et par eksempler på, hvordan kvinder har det her i Burundi – eksempler som gør, at jeg som kvinde bliver utrolig taknemmelig for at bo i Danmark, selvom vi ‘kun’ ligger på 19. pladsen! Eksemplerne kommer fra en undersøgelse, der er lavet blandt vores kvindelige deltagere samt deres mænd og lokale myndigheder i Baptistkirkens kvindeprojekt Gender Equality Project[1]. Undersøgelsen er trist og barsk læsning om kvindernes hverdag på landet her i Burundi.
Kvinderne blev bl.a. spurgt, om de ville anmelde deres mand, hvis han slog eller forulempede dem seksuelt. Flertallet gav udtryk for, at det ikke er let, fordi politiet og domstolene ikke tager dem alvorligt. Her er et af de typiske svar: “Det kommer an på, om min mand har penge og vil kunne blive løsladt, selv om han blev dømt. For hvis han kommer ud, vil han tage hævn og måske slå mig ihjel.”
Mange af kvinderne har fortalt, at de ikke betragtes som et værdigt/helt menneske, hvis de ikke kan læse eller skrive, men blot som en ting, der kan skaltes og valtes med.
De fleste kvinder fortæller også, at sex i ægteskabet for det meste er på mandens præmisser. Endnu et eksempel: “For det meste tvinges vi til sex, fordi vores mænd ikke forstår, at vi er trætte efter en hel dags arbejde. Men hvis vi har lyst til sex er de sjældent interesserede, fordi de også er sammen med andre kvinder”.
Projektet hjælper kvinder med at lære at læse og regne, underviser mænd og kvinder i kvinders rettigheder, og de inviteres med i spare-låne grupper, som giver dem mulighed for at investere og tjene penge til familien. Det styrker ifølge deres vidnesbyrd deres selvværd og mandens respekt for dem. Mange af kvinderne har fortalt, at de ikke betragtes som et værdigt/helt menneske, hvis de ikke kan læse eller skrive, men blot som en ting, der kan skaltes og valtes med. Man er dum, nytteløs og bliver ikke regnet for noget.
At kunne læse og skrive er derfor næsten som forskellen mellem liv og død. Hvis kvinden fx kan regne, kan hun tage på markedet og handle uden at blive snydt. Det giver selvværdet et utroligt løft. Mændene i undersøgelsen omtaler livet med en kvinde, der kan læse og skrive således: “En mand med en kone, der kan læse og skrive, er meget privilegeret. Han kan forlade huset uden at frygte, at ting bliver ødelagt i hans fravær. Hun kan klare sig selv og behøver ikke vente på, at manden kommer hjem for at udstikke ordrer. Hun er ansvarlig og tager gode beslutninger i mandens fravær.”
Karen Sjørups artikel er fra Magisterbladet den 25. november 2016. Den har titlen: ’Er Danmark virkelig dårligere til ligestilling end Burundi?’ – og den kan læses her: www.magisterbladet.dk/blogogdebat/karen-sjoerup/erdanmarkvirkeligdaarligeretilligestillingendburundi
Overgreb mod kvinder er desværre ofte en del af en skjult virkelighed i de fattige landområder. Det opløftende er, at vi sammen med Burundis baptister engagerer os i disse kvinders liv og hjælper dem til en bedre hverdag. Men det er selvfølgelig et langt sejt træk, og der går nok desværre mange år, før jeg får lyst til at bytte min 19. plads ud med et hårdt liv som kvinde i Burundi.
[1] Direkte oversat: ‘Køns-ligestillings-projekt’
URL: https://baptist.dk/kvinder-i-burundi/