Advent – jul – helligtrekonger – faste – påske – pinse – trinitatis
Kirkens år forløber i sin egen rytme, der fastlægges af højtiderne. Kirkeåret er uafhængigt af årstiderne, men sætter sit præg på menighedens liv. Serien omhandler den fase i kirkeåret, der er relevant ved udgivelsen af det enkelte nummer af baptist.dk
Raymond Jensen,
Påskefesten er på kompleks vis indrettet efter himmellegemerne! Påskedag falder på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Påskehøjtiden understreger, at Gud i kraft af Helligånden[1] vælter enhver jordisk tankegang. Jesus´ opstandelse fra de døde er det radikalt nye. Det er en kontrast til, hvad vi kender til. Og glæden slog folk omkuld.[2]
Påsken er en enhed af forbundne hændelser med hver sin betydning. Og påsken er befolket af mange personer, som har fået ikonisk betydning for os.
Palmesøndag ankommer Jesus til Jerusalem, ridende på et æsel. Der er en sitrende stemning. Landet er besat af romerne. Folket længes efter et politisk oprør og en stærk leder, som vil bringe befrielse og hævn. Men Jesus skal ikke dø for en politisk sag, men for menneskers skyld.
Skærtorsdag vasker Jesus disciplenes fødder for at gøre dem begribeligt, at han tjener mennesker. Ved nadvermåltidet viser Jesus, at han med sin død giver næring og liv til alle mennesker, som kommer til hans bord og beder om mad og drikke. Samme aften bliver Jesus anholdt, og der blev gjort kort proces. Langfredag blev han henrettet på et kors. Uskyldigt dømt går Jesus i forbøn for sine bødler.[3] Her sprænger Jesus rammerne for, hvordan man plejer at behandle sine fjender.
Ordet påske
kommer af græsk pascha, af hebræisk pesah ‘gå forbi, skåne’, om dødsenglen, der går forbi, se 2. Mos., kap.12. Tysk Ostern og engelsk Easter kan føres tilbage til urgermansk austra – ‘morgenrøde, øst’ og refererer antagelig til påskemorgen. Beslægtet hermed er græsk Eos og latin Aurora ‘daggry, morgenrøde’. Betydningen ‘påske’ kan måske sættes i forbindelse med det latinske alba, egentlig ‘lys, hvid’, der både anvendes om morgenrøde og om påskedagene.[6]
Dagen derpå var der stor fortvivlelse hos Jesu efterfølgere. Men Jesus forsvandt ikke ud af historien. Som lovet blev Jesus oprejst fra de døde ved Guds kraft, og Jesus satte sindene i kog hos mennesker, da han påskedag mødte forbløffede tilhængere med tilgivelse og kærlighed.
”Som forårssolen morgenrød, stod Jesus op af jordens skød, med liv og lys tillige”.[4] Jesus var død i to dage, men på den tredje dag greb Gud ind. ”Han giver os liv efter to dage, rejser os på den tredje dag … Han bryder frem så sikkert som morgenrøden”.[5]
[1] Romerbrevet kap. 1, vers 4
[2] Lukasevangeliet kap. 24, vers 41
[3] Lukasevangeliet kap. 23, vers 34
[4] Baptisternes Salmebog nr. 211
[5] Hoseas, kap. 6, vers 2-3
[6] Opslag i ‘Den store danske’, Gyldendal
URL: https://baptist.dk/paasken-er-en-bevaegelig-fest/