Der var 140 med, da menighedens nye kirke blev taget i brug. Efter 11 år i lejede lokaler, frydede værter og gæster sig over de dejlige lokaler. Menigheden har 28 medlemmer og er én af de mindste i BaptistKirken. Alligevel tænker de ikke i afvikling, men i udvikling. Hvorfor?
Susanne Andersen,
Østervrå Frikirke:
Flere af menighedens medlemmer er over 70; der er hverken børnearbejde eller ungdomsarbejde, for enten er de unge på efterskole eller også søger de sammen med andre unge i andre menigheder.
For tre-fire år siden gjorde vi os tanker om vores fremtid. Det var let at fremskrive vores alder med + 10 og se, at menigheden ville lukke i år 2025. Vi kunne i stedet tro på en fremtid for menigheden og udvikle vores stærke sider. Jan Kornholt hjalp os til at se muligheder frem for begrænsninger, og vi så et potentiale i den kontaktflade, vi allerede havde i byen. Ikke et børne- og ungearbejde, men den store gruppe 50+, der allerede brugte kirken.
Østervrå
Det er tydeligt, at vi netop er en kirke og ikke et forsamlingshus.
Mens menigheden arbejdede på at blive mere synlig gennem film- og samtaleaftner samt friluftsgudstjeneste sammen med byens øvrige kirker, så vi en ny mulighed. Byens bank ville lukke og afhænde bygningerne. Målet var ikke egne bygninger, men beliggenheden var perfekt, lokalerne lyse og anvendelige – og prisen overkommelig. Det fik os i gang med at drømme, og det blev klart for os, at det var det, der skulle til for endnu et spring ind i fremtiden.
Efter en mindre ombygning af lokalerne er vi helt sikre på, at det netop er, hvad vi trængte til for at udvikle menigheden. Vi låner lokalerne ud til Anonyme Alkoholikere og en gruppe af hobby-entusiaster for at gøre dørtrinet ind i kirken endnu lavere. Nu er der lys i kirken mange af ugens dage. Det signalerer, at kirken er tilgængelig.
Det er vigtigt for os, at vi kan mødes dér ugen igennem. Man kan komme i menighedens fællesskab uden at være gæster i et privat hjem. Man føler sig velkommen og taget godt imod – siger folk i byen – og heldigvis er vi så mange, at vi ikke kan være i et af menighedens hjem. Vi har flere spisefællesskaber, og gode rammer gør arbejdet med maden let. Med egen kirke kan vi selv sætte det præg, vi ønsker, og med den nye placering på byens torv er vi kommet frem i lyset. Derfor er vi mere blevet en del af byens liv.
Man føler sig velkommen og taget godt imod – siger folk i byen – og heldigvis er vi så mange, at vi ikke kan være i et af menighedens hjem.
Som menighed har vi valgt at satse mere end penge. Hver torsdag – også på helligdage – tilbyder vi fællesskab og varm mad for at give folk en mulighed for at se, om kirke er noget for dem. Hver gang har vi ‘Fem minutter om Jesus’, en sang og et fælles Fadervor, så det er tydeligt, at vi netop er en kirke og ikke et forsamlingshus. Men det er en svær balance.
Vores filmaften gør det ud for gudstjeneste en gang om måneden. Vi prøver at finde film med et etisk dilemma, som vi taler om bagefter. Film uden direkte kristent indhold, trækker flest til, og samtalen kan være svær at få i gang. Men vi får flere nye i kirke end til en almindelig gudstjeneste, og det er nemmere at invitere mennesker med. Vi er blevet mere bevidste om at være kirke for andres skyld, men det er lettest at få det, vi selv brænder for, til at fungere.
Vi er ikke lovet succes eller at menigheden eksisterer i 2025, men vi har valgt at satse vores ressourcer og gå et skridt videre for at tiltrække nye brugere af kirken. Vores nye synlighed i bybilledet har allerede givet resultat, og vi ser nye mennesker og gamle kontakter til vores arrangementer.
URL: https://baptist.dk/fest-i-oestervraa-frikirke/