Nu dummer du dig, og jeg synes, det er sjovt. Må man det? Må man grine af andre, som dummer sig?
Ditte Lykke Paulsen,
Det har hjulpet mig at have noget at grine af.
For flere år siden havde jeg en periode, hvor det ikke altid var nemt at være mig. En formiddag på vej til arbejde stod jeg og ventede på bussen. Mit humør var på lavpunktet, og som om det ikke var nok, regnede det ovenikøbet.
Mens jeg stod der og surmulede lidt, kom der på den anden side af vejen en knallertkøreskole forbi. De fem forreste drejede til højre af en sidevej. Det var jo fint nok. Et øjeblik efter kom endnu en elev, men han havde ikke fulgt ordentligt med, så han fortsatte lige ud. Allerede her begyndte det at blive sjovt.
Endnu et øjeblik senere kom en elev mere. Han kørte meget langsomt, kiggede sig vildt omkring og kunne tydeligvis ikke finde ud af, hvor han skulle hen. Nu begyndte jeg at småfnise. Den elev, der kørte ligeud, kom tilbage, og de to snakker nu om, hvad de skal gøre. Forvirringen er stor, og nervøsiteten lyser ud af dem.
På det tidspunkt er jeg begyndt at grine indeni, og min krop ryster en lille smule. Jeg ved ikke, hvorfor jeg syntes, det var så sjovt. Det var jo både meget forvirrende og synd for de unge drenge. Måske fordi jeg kunne sætte mig ind i drengenes frustration og mærke deres følelse af fortvivlelse?
Fejltagelserne blev klaret. De to blev fundet af kørelæreren og sammen kørte de alle tre den rigtige vej.
Det endte godt for de unge, og det gjorde det også for mig. Jeg havde nemlig, inden jeg gik hjemmefra, sagt: ”Giv mig lige et eller andet at grine af i dag!” – Inde i bussen sagde jeg: ”Tak Gud”.
URL: https://baptist.dk/gud-har-humor/