Da jeg var i 20'erne, var jeg, som jeg husker mig selv, én stor bekymring.
Rune Funch, præst i Lyngby Baptistmenighed,
I dag vil jeg sige, at jeg lever et ret bekymringsfrit liv. Ikke, at der ikke er rigeligt, jeg kunne bekymre mig om, men jeg har lært, at det i høj grad er et spørgsmål om indstilling og at øve mig i at se på livet fra et Gudsrige-perspektiv, et evighedsperspektiv.
Jeg vil her give nogle eksempler på nogle af de erfaringer, erkendelser, visdomsord og tanker, som har haft en indflydelse på mit forhold til bekymringer.
Jesus siger i Johannesevangeliet 14,1 ‘Jeres hjerte må ikke forfærdes! I har tillid til Gud, hav også tillid til mig!’ (πιστεὺω – stol på, hav tillid til, tro på)
I bund og grund kunne jeg godt nøjes med dette. For kan jeg virkelig leve et liv i dyb tillid til Gud, til Kristus, så er der intet at være bekymret for. Den tillid kan dog være virkelig svær at holde fast i, når jeg står midt i en situation som fylder mig med uro, frygt og bekymring.
En fortælling, som har inspireret mig, er en gammel kinesisk fortælling om en bondemand. Den lyder sådan her (frit genfortalt):
Der var en gang en gammel bondemand, som havde arbejdet med sine afgrøder i mange år. En dag løb hans hest væk. Da naboerne hørte det, kom de på besøg og sagde med sympati, ‘Hvor er du uheldig, du må være så ked af det’.
‘Lad os se’, svarede bonden.
Den næste morgen vendte hesten tilbage, og havde to vilde heste med sig.
‘Hvor skønt!’ sagde naboerne, ‘Du fik ikke bare din hest tilbage men du fik to mere. Hvor er du heldig!’
‘Lad os se’, svarede bonden.
Den næste dag prøvede hans søn at ride på en af de vilde heste. Han blev kastet af og brækkede sit ben. Igen kom naboerne for at udtrykke deres sympati for hans uheldige situation. ‘Nu kan din søn ikke hjælpe dig med høsten’ sagde de, ‘Hvor er du uheldig!’
‘Lad os se’, svarede bonden.
Den følgende uge kom repræsentanter fra hæren til landsbyen for at indskrive unge mænd til at gå i krig. Da de så, at bondens søn havde brækket sit ben, gik de videre.
Naboerne kom for at lykønske bonden for hvor heldigt alt var faldet ud for ham. ‘Hvilke fantastiske nyheder. Du må være så lykkelig!’ sagde de.
Bonden smilte til sig selv og sagde endnu en gang, ‘Lad os se’.
Dette kan være en måde at læse og forstå ordene i Prædikerens Bog 3,1 og 3,17b, hvor der står:
‘Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt’ og
‘For alt, hvad der sker, og for alt, hvad man gør, er der en tid’
En anden måde at sige det på kunne være, at ‘intet i denne sanselige verden er uforanderligt’. Det lærte jeg at føle på egen krop på en meditationsretræte, hvor vi skulle observere følelser og fornemmelser i kroppen uden at reagere på dem. Blot observere med et roligt sind, med sindsligevægt. Det var seriøst hårdt, men også lærerigt, og da først sindet virkelig slap ‘kampene’ for at ændre på tilstanden, blev der helt roligt og fredeligt i både sind og krop.
I Matthæusevangeliet 6,24-34 (og Luk. 12,22-31) kan vi læse Jesus’ ord om bekymringer. Han siger, ‘Se himlens fugle’ og ‘Læg mærke til markens liljer’. En umiddelbar reaktion på det kunne være, ‘Ja, den er fin med dig, Jesus, men jeg er hverken fugl eller blomst, og i mit liv er der virkelig meget at være bekymret over.’ Men Jesus siger heller ikke, at vi skal være som fuglene eller markens liljer, men at vi skal se på dem og tage ved lære af dem.
Det har jeg prøvet at gøre over en længere periode og er slet ikke færdig. Fuglene er virkelig forunderlige. De flyver frit rundt, og når de finder føde, så sætter de sig fulde af glæde og synger, nogle gange inden de er begyndt at spise, så alle andre fugle ikke er i tvivl om, at nu har de fundet føde. De deler frit. Men også måden de bygger rede på, tager sig af deres unger mv. Jeg kan kun på det varmeste anbefale at prøve virkelig at se på dem og prøve at leve sig ind i deres ‘livsførelse’.
At studere planterne er næsten mere forunderligt. De er mere simple end dyrene, og længere væk fra at leve et liv som vores, men der er så meget visdom at hente i planternes udvikling og årets cyklus.
Men hvad mener Jesus med, at ‘End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem’ Det, vil jeg påstå, kræver et dybere blik på planten, end vi er vant til.
Hvis jeg skulle komme med en lille opfordring, som ikke er nær så let, som den måske lyder, så prøv at sætte dig og kig på en blomst i 10-15 minutter. Slip bedømmelser og vurderinger, slip så vidt som muligt tankestrømmen, og blot vær med blomsten, og vær mere opmærksom på, hvad der sker i dit indre. Det kan være i dit hjerte, men det kan være mange steder i kroppen, at du fornemmer noget. Det kan også være nye tanker eller erkendelser, som kommer til dig, men de får umiddelbart først plads, når sindet bliver stille.
Du vil, om end ikke første gang, så med tiden kunne opleve dybe forandringer i dit indre. Det er for mig en af de bedste øvelser i at slippe bekymringer, at leve bekymringsløst.
Det er en form for Lectio Divina, blot med Guds skaberværk som kilden.
Jesus’ ord om bekymringer slutter med ordene om at søge Guds rige. Hvad vil det sige? Jeg læste på et tidspunkt nogle ord, som jeg oplever, er en anden måde at udtrykke det på:
‘Lev hverken i nuet eller i fremtiden, men i evigheden’.
Igen er det ingen let udfordring, men en rigtig god øvelse kan være, hver gang jeg oplever at bekymringerne ‘får greb i mig’, og jeg ikke kan slippe dem, så lige at trække mig ud og se det hele lidt fra oven. At se det fra et ‘Guds perspektiv’. At se min situation i et evighedsperspektiv. Det er nogle gange lettere at gøre når man er faldet til ro igen, men med tiden bliver det også muligt at gribe sig selv i øjeblikket.
Paulus siger i Romerbrevet 14,17: ‘Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden’, og i Filipperbrevet 4,4-7 kan vi læse, hvordan vi gennem bekymringsløshed, bøn og taksigelse kan opleve ‘Guds fred, som overgår al forstand’, en Guds riges ‘fred og glæde i Helligånden’.
Det kan være, at bekymringsløsheden kommer til os først, eller at det er retfærdigheden, freden og glæden, men et er sikkert, de går hånd i hånd, og søger vi dem og beder om dem, så vil de med tiden blive en naturlig del af vores liv.
Med ønsket om, at vi alle må finde hver vores vej til et mere bekymringsfrit liv.
Rune Funch
Læs også artiklen “Frygten i skoven og i livet”.
URL: https://baptist.dk/at-leve-uden-at-bekymre-sig-for-meget/