Når det kommer til stykket, håber jeg mere, end jeg tror.
Britta Kornholt, cand.theol., medlem af Lyngby Baptistmenighed,
Håb handler om, hvad vi ser frem til, hvad vi ønsker os. Pessimisten ved, det går galt. Optimisten siger, det nok skal gå, men når man håber, ved man ikke, hvordan det hele ender. Man står i det åbne på gyngende grund. ”Et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed.”[1]
At håbe i mørket er ikke naivt, men modigt.
I krig og krise bliver håb ofte menneskets redning – en tynd tråd man holder fast i midt i kaos. At håbe i mørket er ikke naivt, men modigt. Det er at insistere på, at noget menneskeligt stadig findes, selv når andre har glemt det.
Da juleevangeliet blev nedskrevet, var der – også – uro og ufred i verden. Rom knuste Kartago, erobrede Grækenland og Egypten og gjorde havet til sit. I øst kæmpede små kongeriger for deres overlevelse. Jesus blev født ind i en tid fyldt med forventninger om dommedag.
Der har til alle tider været mennesker, der har troet, at de levede i de sidste tider, og at jorden ville gå under lige om lidt. ”Vores jord er degenereret i disse sidste dage. Der er tegn på, at verden hurtigt er på vej mod sin ende. Bestikkelse og korruption er udbredt; børn adlyder ikke længere deres forældre (…) Verdens undergang er tydeligvis på vej.” Sådan står der med kileskrift på en 4.800 år gammel lertavle fra Mesopotamien. Det hører åbenbart til det at være menneske, at vi tænker: ’Nu kan det ikke blive værre’. Men vi er her stadig!
Gud valgte at blive mennesket Jesus fra Nazaret. I en verden fuld af uro valgte Gud ikke at råbe ned fra himlen og irettesætte mennesker, men at komme ind i mørket og vise, at lyset stadig findes. Juleevangeliet er fortællingen om en Gud, der ikke står udenfor og ser på, men selv har mærket livets vægt. Jesus kender til sult og træthed, til frygt og sorg. Han delte de vilkår, som mennesker lever under.
Fortællingen om en Gud, der ikke står udenfor og ser på.
I juleevangeliet er det en pointe, at fred ikke kommer ovenfra – ikke fra magtens paladser eller verdens ledere. Freden og håbet kommer fra en uventet kant – fra den lille, skjulte og ringeagtede. Freden begynder i et barn i en stald, i et menneske, der ikke er kommet for at herske, men tjene. Julen er en af de bedste håbsfortællinger, jeg kender.
Jeg var engang i Betlehem med en gruppe studerende, og vi stod og så ud over byen, hvor juleevangeliet tager sit afsæt. I dag er området præget af kontrolposter, mure og illegale jødiske bosættelser, hvor man helst ser hyrderne forsvinde andre steder hen. Her hvor freden blev forkyndt i juleevangeliet, mærkes ufreden ret konkret.
Det er svært at forstå, hvordan indbyggerne i Betlehem kan bevare håbet. Den palæstinensiske biskop i Betlehem Mitri Raheb siger, at håbet ikke er slukket: ”Jesus kom for at befri os fra den frygt, der lammer os. Når vi går gennem de oprørte vande, er han med os, så floden ikke opsluger os.” Han peger på juleevangeliets budskab, at Gud går med i mørket, og at freden kan fødes, selv dér hvor muren kaster skygge. I Betlehem lever håbet fortsat midt i bekymringerne for at overleve. Her er håbet, at guddommelig fred kan begynde i det mindste og brede sig som ringe i vandet.
Freden kan fødes, selv dér hvor muren kaster skygge.
Den enes håb kan vække den andens frygt. Håb om lighed kan skabe frygt i den rige, og håb om fred kan skræmme tyranner og våbenindustrien. Sådan illustreres det også i juleevangeliet: Kong Herodes frygtede at miste magt og indflydelse på grund af det håb, der blev født under Betlehems stjerner. Herodes’ forsøg på at slukke håbet blev erstattet af fortællingen om Jesus’ fødsel, som har vist sig at være en levestærk håbsfortælling, som holdes op for dem, der vil lytte og fyldes op af håbsspirer.
Jul er tid til at træne vores forestillingsevne og modmuskel. Forestille os en bedre verden og udvise mod til at holde håbet op for dem, der har mistet håbet.
Læs også artiklen “På trods” om børns og unges uro i en verden, der larmer.
[1] Romerbrevet kap. 8, vers 24b-25a
URL: https://baptist.dk/jul-og-haab-i-en-ustabil-verden/