Ulrick Refsager Dam,  20. december 2025

Lyt til artiklen her:

It’s the most wonderful time of the year
There’ll be much mistletoeing
And hearts will be glowing
When loved ones are near
It’s the most wonderful time of the year,

–  synger Andy Williams, selvsikkert i sin elskede julesang.

Jeg ved ikke, hvordan du har det, når julen, med hastige skridt, sniger sig ind på os. Går du rundt med lys i øjnene eller en klump i maven? Glæder du dig som et barn eller prøver du mest af alt bare at komme igennem uden at gå i stykker? For mig har julen altid været et mærkeligt dobbeltsted. Der, hvor vi tænder lys, mens mørket alligevel ligger lige udenfor vinduet og banker på. Der, hvor vi samles om bordet, men samtidig mærker, hvor langt vi er fra hinanden.

Hjerternes fest

Vi kalder Julen for hjerternes fest. Og det er for så vidt også rigtig nok. Julen er en tid, hvor vi søger hygge, nærvær og kærlighed – men samtidig også den tid, hvor hyggen, nærværet og kærligheden kan blænde med sit fravær i vores liv. For hvis vi er helt ærlige, så er julen også en tid, hvor flere hjerter end ellers knuses. Hvor det, der var skrøbeligt i forvejen, revner. Hvor par, der har gået rundt om elefanten hele efteråret, endelig kollapser i det stille efterspil af december. Hvor ensomheden bliver dybere, fordi alle andre ser ud til at have fundet vej ind i varmen. Hvor mørket for nogle bliver så tungt, at tanken om at slippe livet kan føles som en fristende udvej.

Virkeligheden splintrer

Vi pynter op, tænder lys, dækker bordet smukt. Vi synger om glæde og fred på jorden. Men bag de lukkede døre, bag de blankpolerede traditioner og forventninger, splintrer virkeligheden for mange. Det er veldokumenteret, at flere par går fra hinanden efter jul end på noget andet tidspunkt. At vi oplever flere dødsfald og akutte sygdomsforløb. At flere føler sig ensomme, selv i rum fyldt med mennesker. Og alt for mange kæmper mod mørke tanker, der aldrig skulle høre hjemme i en højtid om håb.

Det er som om julen presser på alle sprækker. Der, hvor vi i resten af året kan skubbe sorgen, tvivlen, konflikterne og smerten ud til siden, så vælter det hele ind i december. På en eller anden måde konfronterer julen os med, hvad der er helt, og hvad der er gået i stykker.

Så måske i den forstand er julen i sandhed hjerternes fest, for hjertet er netop det sted, hvor både glæden og smerten bor side om side.

Jesus ved Lazarus’ grav

Jeg kommer til at tænke på historien om Jesus ved Lazarus’ grav. Hvis noget, så viser den historie os, hvordan både glæde, kærlighed, sorg og smerte bor side om side i hjertets kamre.

Du kender sikkert historien, men her er den hurtige udgave: Jesus får at vide, at hans ven Lazarus er meget syg og vil dø. Han ankommer for sent til at helbrede ham. Der lugter allerede af død, og sorgen ligger tungt i luften. Maria og Martha møder ham med en blanding af vrede, kærlighed og fortvivlelse: “Havde du været her, var min bror ikke død…”

Hvad gør Jesus? Han bliver ikke teologisk eller ”overåndelig”. Han siger ikke: “Op med humøret, jeg har styr på det.”

Han græder.

Vidste du, at det er det korteste vers i hele Bibelen? To ord: Jesus græd… (Johannesevangeliet, kapitel 11, vers 35)
Midt i det hele.
Lige dér, ved siden af dem, han elsker.

Hvis julen skal være hjerternes fest, så er det dér, den må begynde: ikke i glimmer, gløgg og flitterstads, men i en Gud, der græder sammen med sine venner. En Gud, der ikke holder afstand til menneskers skrøbelighed. En Gud, der lader sig påvirke.

Og måske er det også derfor, at Lazarus-scenen rører mig ekstra dybt i december. For i den historie er der en sandhed, vi glemmer: at kærlighed ikke lover os, at livet ikke gør ondt. Kærlighed lover os blot, at vi aldrig skal stå i det alene.

Kærligheden hjælper os

Kærligheden hjælper os til at holde vores hjerte blødt, selv når livet forsøger at gøre det hårdt. Og vi har brug for en verden af bløde hjerter. Hjerter der føler, forbinder sig, lader andre komme tæt på, lukker næsten ind. Måske særligt i december hvor så meget i os har lyst til at trække os, lukke ned, skjule de sår, der bløder.

Hvis vi virkelig skulle gøre julen til hjerternes fest, så skulle vi nok starte i erkendelsen af, at alle omkring os bærer på noget, vi ikke ser. Den stressede far i køen. Kvinden, der prøver at vælge en gave til en svigermor, hun ikke helt ved, hvordan hun skal tale med. Teenageren, der længes efter en familie, der ikke råber. Den ældre mand, der går alene hjem fra Netto.

Og måske er det allermest radikale, vi kan gøre i december at møde hinanden lidt blidere, lidt langsommere, lidt mere åbent. Ikke for at redde hele verden. Men fordi et enkelt blik, en hånd på armen, et menneske der ser dig, kan være forskellen på en jul, du overlever – og en, du ikke gør.

Et lille råd til din jul

Så lad mig give dig et lille råd med på vejen. En lille ting, du kan gøre for at skabe et lidt blødere hjerte og lidt mere kærlighed i december. Måske lyder det banalt, men det er en lille huskeregel, der har gjort en kæmpe forskel for, hvordan jeg møder mennesker:

Bed en takkebøn, inden du går ind, og en velsignelse, når du lige er gået ud.

Det skal ikke være noget stort. Bare en kort takkebøn i retning af:
“Gud, tak for livet. Tak for dem jeg nu skal møde. Giv mig et blødt hjerte. Giv mig ro.”

Og når du går ud igen, så slut med en lille bøn om velsignelse og forsoning:
“Gud, velsign dem, jeg mødte. Hel mig dér, hvor jeg blev ramt. Lad kærligheden få det sidste ord.”

Den slags bøn tager dig ti sekunder, men jeg vil love dig, at det kan flytte et helt indre landskab. For bøn ændrer måske ikke verden omkring os radikalt, men bøn ændrer, hvordan vi møder verden omkring os. Det hjælper os til at vandre ud i december-mørket med taknemmelighed og forsoning i hjertet.

Så kære ven! Jeg ved ikke, hvordan din december bliver. Jeg ved ikke, om du går ind i den med et helt hjerte eller et knust og delt hjerte. Men jeg håber, du vil huske, at julens lys ikke er et spotlight, der kræver, at du præsterer. Det er et lille lys, tændt i en mørk stald i en mørk tid – et lys, der siger: Du må gerne være menneske. Også her. Også nu.

Og jeg håber, du vil opleve, at julen kan blive ”the most wonderful time of the year,” hjerternes fest, hvor du får lov til at opleve kærlighed, fred og heling.

Må du have en velsignet jul.

URL: https://baptist.dk/julen-er-hjerternes-fest-men-ogsaa-der-hvor-de-bliver-knust/