Mads Lindholm,  29. november 2016

Mads Lindholm er erhvervspsykolog, ph.d. og partner i WICE. Medlem af Baptistkirken i Nørresundby.

Undersøgelsen ’Hvad er mening’ er foretaget i et samarbejde mellem Krifa og WICE, se www.wice.dk/mening

I min nyhedsstrøm dukker der billeder op af glade mennesker, der står med en figur af en gazelle i hånden. ”Igen kåret som gazelle!” står der jublende under billedet, og for nu lige at få begreberne på plads, så er gazelle betegnelsen for en virksomhed, der er exceptionelt dygtig til ‘at vækste’, som det hedder på businessdansk.

Eje hele verden

Gazelleprisen uddeles af Dagbladet Børsen en gang om året til de virksomheder, der på fire år har fordoblet omsætningen. Prisen blev stiftet i 1995, og mere end 15.000 virksomheder har siden modtaget den eftertragtede statue – erhvervslivets svar på en Oscar. Her handler de store præstationer om vækst og omsætning, og gazellen – et af de hurtigste dyr på savannen – er en metafor, som mange erhvervsledere kan identificere sig med.

Ikke kun i erhvervslivet er vækst et centralt pejlemærke.

Ikke kun i erhvervslivet er vækst et centralt pejlemærke. I den politiske debat spørges, hvor meget den offentlige sektor skal vækste. Eller om samfundsøkonomien nu vækster eller ej.

I tiden op til finanskrisen var væksten mange steder så massiv, at træerne så ud til at vokse ind i himlen. Daværende finansminister Thor Pedersen (V) blev citeret for at sige, at hvis udviklingen fortsætter, ender vi med at eje hele verden!

Stå fast!

Det gjorde vi som bekendt ikke. Da finanskrisen et par år efter ministerens berømte citat skyllede ind over verdensøkonomien, oplevede mange for første gang konsekvenserne af såkaldt negativ vækst.

Arbejdsløshed og fallit blev til barsk virkelighed for mange almindelige mennesker, hvis eneste brøde var, at de havde lyttet til en velmenende bankrådgiver og på grund af fejlslagne investeringer mistet formuer. For mange tændte finanskrisen en advarselslampe, der rejste grundlæggende spørgsmål ved, om den kapitalistiske model, vores samfund bygger på, nu også er den bedste.

Vi motiveres mest af, at vores arbejde giver mening.

Den uhæmmede vækst op til krisen og kollapset efter havde ikke kun økonomiske konsekvenser, men i høj grad også menneskelige. Nu breder der sig en kritik af idealet om mere, hurtigere, højere, som ofte er vækstens paroler.

– Stå fast! skrev psykologiprofessor Svend Brinkmann som overskrift på sin berømte bog fra 2014, og han er i den offentlige debat blevet den mest fremtrædende kritiker af det, han kalder det accelererende samfund – et samfund, der hele tiden snurrer hurtigere rundt, og efterlader sine borgere med eksistentiel svimmelhed.

Mod afgrunden?

Ser man på efterkrisetidens samfund, synes problemerne at være til at få øje på: Klimakrise, forurening, menneskelig nedslidning, arbejdsrelateret stress etc. – for blot at nævne nogle få af de aktuelle udfordringer.

I 1990’erne og starten af 00’erne gik væksten mange steder hånd i hånd med social ansvarlighed, grønne regnskaber og andre initiativer, der forsøgte at sætte andre bundlinjer end den økonomiske på dagsordenen. De takter ser ud til at være blevet mindre de senere år, hvor meget har handlet om at komme på fode igen efter krisen.

Er vi på vej til at starte et nyt vækstlokomotiv, der buldrer direkte mod afgrunden?

Et større formål

En del af svaret gives måske i en nylig undersøgelse blandt mere end 1.000 medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Den viser, at vi motiveres mest af, at vores arbejde giver mening.

Vi skal føle, at vi lykkes igennem vores arbejde. Væsentligere i vores sammenhæng er, at vi oplever, at vores arbejde bidrager til noget større. Det vil sige, at arbejdet gør en positiv forskel for andre mennesker og tjener et højere formål. Det er med andre ord ikke nok at tjene til sin egen løn eller til virksomhedens overskud.

Det større formål kan være læreren, der oplever at flytte sine elever, og sygeplejersken, der gør en forskel for patienterne. Købmanden kan se det meningsfulde i at levere dagligvarer til lokalsamfundet. Cykelsmeden løser hverdagens problemer for talrige cyklister. Journalisten er optaget af at afdække uretfærdighed. Alle typer jobs kan rumme mening.

Hvor er gazellen på vej hen?

Når målet bliver mening og ikke blot vækst, så ændres perspektivet. Det handler ikke om at være gazelle for tempoets skyld alene. Det handler om, hvad man forsøger at opnå med sin fart. I den sammenhæng er vækst og hastighed ikke noget mål i sig selv.

Et håb om, at fremtidens vækst bygger på nye idealer.

Hvis målet er, at arbejdet skal give mening, så bliver spørgsmålet i stedet, hvor gazellen er på vej hen. Hvad søger man at opnå med sin virksomhed? Gør ens arbejde en positiv forskel for andre mennesker?

De unge søger mening

Særligt de unge i alderen 18-30 år er optaget af, at arbejdet gør en større forskel, viser undersøgelsen.

Det kan skyldes ungdommelig idealisme. Men mere sandsynligt skyldes det, at den generation af unge, der i disse år kommer ind på arbejdsmarkedet, har mærket konsekvenserne af den uansvarlighed, der førte til finanskrisen. De er vokset op i en bevidsthed om fremtidens udfordringer for klimaet, for kloden og for hinanden.

At netop de unge efterspørger meningen, kan være med til at give et håb om, at fremtidens vækst bygger på nye idealer. At vi bliver mindre optagede af at diskutere vækst, nulvækst eller minusvækst og mere optaget af at diskutere, hvor vi er på vej hen.

URL: https://baptist.dk/mening-med-vaeksten/