John Holten-Andersen,  29. november 2016

John Holten-Andersen er forfatter, miljøaktivist og lektor emeritus ved Aalborg Universitet, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Har senest udgivet bogen ”Sprogets magt – magtens sprog. Et forsvar for sansernes verden”, Forlaget Hovedland 2016.

Men det er ikke blot naturen, der gisper efter vejret – det gør vi mennesker også. Det grænseløse krav om øget produktivitet presser vores kroppe til at løbe stadigt stærkere, ligesom vores stakkels hjerner skal kapere en stadigt voksende mængde af information. Det er mere, end mennesker kan holde til, og derfor går folk i hobevis ned med stress, fylder sig med anti-depressiv medicin eller ryger helt af karrusellen.

Det værste ved det hele er, at vi sådan set godt ved, at den er rivende gal, men vi har åbenbart uendelig svært ved at gøre noget alvorligt ved det. Jo, vi tager fat i nogle af symptomerne enkeltvis og isoleret og forsøger at lappe lidt hist og pist. Men den fundamentale sammenhæng mellem jagten efter stadigt større rigdom på den ene side og de stadigt mere alarmerende tegn på menneskelig og økologisk katastrofe på den anden – den lukker vi øjnene for. For at se denne sammenhæng i øjnene er det samme som at erkende, at vi er kommet til at tilbede en falsk Gud!

En falsk Gud

Økonomisk vækst er nemlig blevet vor tids religion – og Pengene vor tids Gud. Og det har de været i efterhånden så mange år, at hele den tænkning, der er forbundet hermed, har sat sig på tværs i vores hjerner, bemægtiget sig stort set alle bærende institutioner i vores kultur og gjort os blinde for, at det overhovedet kan være anderledes. Hvordan er vi kommet dertil?

Troen på en anden Gud

Tidligere dyrkede vi en anden Gud og var lykkelige i troen på, at verden var skabt i Hans billede. Derfor var den verden, der var os givet, god nok i sig selv. Godt nok befalede den Gud os at ”herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget og alle vilde dyr”^[1], men det tilkom ikke os mennesker at ændre denne verden, i hvert fald ikke på nogen grundlæggende måde. Det var vel nærmest gudbespotteligt at bilde sig ind, at mennesker kunne skabe en bedre verden end den, Gud havde skabt. Alt det ændrede sig med det moderne brud, hvor vi satte mennesket i Guds sted.

Vi er kommet til at tilbede en falsk Gud!

I menneskets billede

Nu skulle verden skabes i menneskets billede, dvs. indrettes efter rent menneskelige formål. For at kunne gøre det måtte den først ’oplyses’, dvs. sættes på sprogligt begreb, kategoriseres, splittes op i stadigt mere afgrænsede dele, som helst skulle kunne beskrives i tal og forenklede kvantitative sammenhænge. Heraf opstod en vifte af stadigt mere afgrænsede videnskaber, der udmærkede sig ved stor viden om detaljen, men lige så stor uvidenhed om helheden. I disse videnskabers billede udviklede man dernæst stadigt mere specialiserede teknologier, der skridt for skridt omdannede samfundet til en mægtig produktionsmaskine, som åd natur-ressourcer i den ene ende og sprøjtede ting ud i den anden.

Når vi gør stadigt større dele af verden til ’ting’, hvis værdi vi måler i penge, så gør vi det samtidig af med livet.

Der står vi så i dag: Vi er blevet rigere – meget rigere – på ting og dermed også i penge, for ting kan man sætte en pengepris på. Det kan man ikke med liv. Problemet er, at når vi gør stadigt større dele af verden til ’ting’, hvis værdi vi måler i penge, så gør vi det samtidig af med livet. For ’ting’ er døde ting, der ikke indgår i livets kredsløb af skabelse og tilintetgørelse. Formålet med at omgive os med stadigt flere ’ting’ er vel dybest set netop at sætte os udover dette kredsløb, dvs.: At gøre os udødelige!

En dødelig løgn

Det er naturligvis en livsløgn, ovenikøbet en dødbringende én af slagsen. Derfor er tiden inde til, at vi vrister os fri af den og igen besinder os på livet, som det nu engang er os givet.

¹    1. Mosebog kap. 1, vers 28

URL: https://baptist.dk/vaekst-er-forankret-i-en-livsloegn/