Engang havde mine børn en bog, der hed ”Alle drager ryger” – og dragefars problem var, at familien ville have ham til at stoppe med at ryge.
Tine Kragh,
Tine Kragh:
Da jeg blev spurgt om dilemmaet mellem løgn og sandhed i mit arbejde som folkeskolelærer – bemærk i det følgende, at jeg har 1.-3. klasse – tænkte jeg med det samme på bogen ”Alle drager ryger”, for jeg vil nemlig vove den påstand, at ’alle mennesker lyver’. Som vi vokser og lærer, at det er forkert, øver vi os i at lade være. Det lærer vi i kirken, men helt sikkert også i skolen.
Vi underviser børnene i, at det koster mere at lyve end at sige sandheden.
Vi underviser børnene i, at det koster mere at lyve end at sige sandheden: ”Konflikten, vores utilfredshed med din handling, bliver ikke nær så stor, hvis du indrømmer fra starten” – eller: ”Det er bedst at være til at stole på”. Og pædagogikken i dag siger altid: Søg bag handlingen/løgnen.
Det kan vist siges forenklet sådan her: Vi lyver for at undgå noget eller for at opnå noget. Vi tror måske, at vi kan undgå konflikt, ’ballade’, straf eller bare at gøre noget, der er kedeligt eller besværligt – eller vi vil opnå at være interessante, sjove, være med hvor tingene sker, blive lyttet til.
Vi lyver for at undgå noget eller for at opnå noget.
Når vi er os det bevidst, går vores arbejde ud på at skabe rammer, så børnene bliver trygge nok til at fortælle, når noget er galt, og rummelige nok til, at alle kan være med i fællesskabet, så de ikke behøver at hævde sig. Dét er et vanskeligt arbejde, for der skal så lidt til at ødelægge tillid, og så meget til at opbygge den igen. Vi tror grundlæggende på, at alle børn gør det så godt, de kan. Men der kan som nævnt være mange faktorer, der gør, at man fraviger dét, somman godt ved, er af det gode.
De lyver ikke bevidst, men har en ret selektiv hukommelse.
Vi skelner selvfølgelig også mellem mere eller mindre alvorlige løgne, ’hvide løgne’ og fortielser. Når børnene har en konflikt, ser de som regel ikke ens på, hvad der skete – de lyver ikke bevidst, men har en ret selektiv hukommelse. Mest for at undgå yderligere konflikt eller at tabe ansigt. Så prøver vi at opklare den ved at spørge de stridende parter hver for sig og sammen. Vi hører de andre børn, hvordan de har oplevet det, der skete.
Og hvis det skal være rigtig godt, når vi også at tale med alle børnene om, hvad man kunne gøre næste gang, hvilke muligheder har man i en konfliktsituation? Der hænger en plakat i klassen, som vi tit taler om, som foreslår fx: slå sten-saks-papir, hent en voksen, tæl til 10 og træk vejret dybt, bed et andet barn om at foreslå noget, fjern dig fra situationen.
De alvorligere ting kan være, hvis noget ’bliver væk’ fra køleskabe eller andre skabe og skuffer, eller der måske er blevet smidt rundt med ting i klasserne eller skrevet noget på vægge, af og til ødelægges der også noget. Det er svært at få nogen til at indrømme de ting. Vi kan af og til at have held med at bilde dem ind, at der er kameraer på gangene – her lyver de voksne!? Eller andre har set noget, men her vil vi voksne hellere selv arbejde med at holde øje frem for at opfordre til, at børnene skal angive hinanden.
I arbejdet med at skelne løgn og sandhed arbejder vi også med at lære børnene om ironi, at lave sjov, hemmeligheder, hvide løgne (jeg ved ikke, hvad bedstemor fejler, nok ikke noget alvorligt) og endelig fortielser, som også kan have udseende som løgne. Fortielser sker enten for at beskytte nogen (man behøver ikke at være bundærlige eller sige alt, hvad man tænker) eller igen for at undgå noget.
Vi har gode etiske undervisningsmaterialer til at hjælpe os, men det er en dagligdags træning, der foregår. Det sker hele tiden både for børn og voksne, at vi omgår sandheden, og det er sjældent af ond vilje. Der er som regel en (god) hensigt bag. Arbejdet går ud på at finde hensigten og ikke gøre nogen ’forkert’ – for: Alle mennesker lyver.
URL: https://baptist.dk/alle-mennesker-lyver/