Vibeke K. Dalsgaard,  27. september 2025

Tak for et fantastisk år. Det vil jeg gerne starte med at sige, for overordnet har det været intet mindre end fantastisk. Når jeg nu senere i min tale begynder at pille lidt i det, så kan det lyde anderledes og måske negativt: Så jeg vil gerne igen sige, at året har været fyldt med gode oplevelser og samtaler.

Det tidligere konferenceår var indadvendt. Ledelsen bad om forståelse for, at vi havde brug for mest at lytte og tale internt om den opgave, som vi havde påtaget os. Den forståelse fik vi fra menighederne, og det er vi stadig meget taknemmelige for.

Jeg vil alligevel i en parentes sige, at dette betød, at vi afbrød de kontinuerlige menighedsbesøg, som havde været kutyme tidligere. Ledelsen kommer gerne, når vi blev bedt om det, og det håber jeg, at vi har gjort: Men udmeldingen om behov for et ledelsesbesøg skal komme fra jer. Det nævner jeg kun fordi, jeg har hørt, at nogen har manglet os. Men husk – kald og vi kommer! Det behøver ikke være et eller andet alarmerende. Kald på os – parentes slut.

Henry synger for på lovsangen til åbningsgudstjenesten (Foto: Henrik Andersen)

Det lyttende år fortalte ledelsen, at vi havde brug for at skabe fælles værdier for det fremtidige arbejde i vores kirkesamfund, og at de værdier senere skulle danne basis for, at vi i større grad handler sammen. BaptistKirken skal ikke være et holdningsfællesskab, hvor vi er enige om alting. Det har vi aldrig været, og det bliver vi aldrig i fremtiden. En god baptistisk ven sagde til mig, at ville jeg skabe enighed i BaptistKirken, skulle jeg have flere liv – og så ville det nok alligevel ikke lykkes. BaptistKirken skal være et handlingsfællesskab, som sammen er i mission for Jesus Kristus. Derfor har dette konferenceår været samtalens år. Jeg havde på et tidspunkt en meningsudveksling med et medlem af vores kirke, som sagde: ”Du kan da ikke mene, at samtalen er det vigtigste i vores kirke.” Det vigtigste er selvfølgelig vores fælles tro på den treenige Gud og Kristi opstandelse, men jeg vover alligevel at påstå, at samtalen om vores tro er meget vigtig – specielt i vores kirkesamfund.

Vi beskriver i værdierne: Alle har ansvar for at læse og lytte, og derfor er der frihed til fortolkning i fællesskab under Helligåndens vejledning og i lyset af den kristne tradition, vores fornuft og erfaring. Vi har ingen lærestole, dogmer eller mennesker med en særlig position, som udlægger sandheden for os. Vi har hinanden under Helligåndens vejledning. Så samtalen er vigtig i alle dele af vores kirke.

Vi har i indeværende år holdt præstesamlinger, møder med menighedernes ledere og i sidste ende synoden i pinsen. De fleste møder med stor deltagelse fra alle dele af vores kirkesamfund.

BaptistKirkens ledelse har aldrig været bange for uenighed. Uenighed, som bliver taklet konstruktivt og positivt, kan danne grobund for ny erkendelse og nye veje fremad. Ledelsen var mere bange for manglende interesse eller manglende overskud til at deltage. Vi har fuld forståelse for, at det at være både ledelse og engageret lokalt er en krævende opgave. For nogen fordi menigheden skranter lidt, og den lokale ledelse arbejder meget hårdt på at holde skuden i vandet – andre steder fordi menighedslivet blomstrer med mange aktiviteter, som der skal holdes styr på.

Det lokale arbejde og store engagement kan nogle gange få behovet for at samarbejde ud over menighedsgrænsen til at synes uvigtigt eller ressourcetungt. I ledelsen var vi derfor urolige for, om I havde kræfter til den samtale, som vi så som nødvendig for vores fremtid som et samlet kirkesamfund.

Den angst blev gjort grundigt til skamme. I havde både lyst og tid til at tale om vores fælles fremtid. Det er derfor jeg i starten har brugt et meget u-jysk ord: Fantastisk. For det var, hvad jeg følte.

Ledermøderne i Rebild og Tølløse havde deltagelse af så mange menigheder, at vi ikke har set lignende i mange, mange år.  Personligt blev jeg blæst lidt bagover ved at se jer alle, og jeg vil altid bringe jeres engagement med mig i mit fremtidige arbejde.

Baptistkirkens ledelse havde inden udsendt 4 emner med spørgsmål til menighederne:

1. Forpligtigelse
2. Præster
3. Inklusion
4. Bibelautoritet og -tolkning

Og igen var vi måske lidt nervøse. Ville I, i alt det andet arbejde I sidder i, finde tid til forberedelse?

Det havde I gjort. Tusind tak for det. Vi oplevede på lederdagene både engagement og at det havde været drøftet hjemme i menighederne. Ledelsen fik fra lederdagene et kæmpe materiale, som skulle bearbejdes til de kommende fælles værdier. Igen fik vi selvfølgelig også vores uenigheder stillet til skue, men vi kunne alligevel konkludere, at der er enighed vedrørende de centrale dele af vores kirke.

Igen vil jeg fremhæve de vedtagne 8 teser som vi vedtog for nogle år siden og som beskriver vores kerneværdier som kirkesamfund.

På synoden oplevede vi det samme. Her havde vi andre udfordringer. Vi holdt synoden et dejligt sted – tak til Sæsing for jeres kæmpe arbejde – men det fordrede, at I som deltagere skulle finde logi et andet sted. Vi, som har deltaget i Himmelske dage ved, at her skal vi selv finde et sted at bo. Det er fremmed for BaptistKirkens synodedeltagere, da vi enten mødes enkelte dage eller kan bo og campere, vhis vi mødes flere dage. Ledelsen vil gerne takke for, at I fandt ud af det. Der var repræsentation fra et bredt spektrum af BaptistKirkens menigheder.

Dirigenterne på arbejde (Foto: Henrik Andersen)

Selve synoden blev også et godt samtaleforum. Den lange forberedelsestid gjorde, at vi alle var velforberedte. Ledelsen oplevede, at vi via samtaleformen, som vi kalder ”lytte-grupper” – det hedder ”conversation in the spirit” – eller på dansk: ”samtaler under Helligåndens vejledning” har givet os mulighed for samtaler om svære spørgsmål. Det er en gave at kunne det, så det skal vi fortsætte med.

Synoden tilkendegav en stor tilslutning til værdierne. Det er derfor, vi i dag tør bede om, at de bliver vores nye fælleserklæring. Det vil Christian Bylund sige mere om senere på Landskonferencen.

Vi fik et enkelt punkt, som vi ikke blev enige om – det berømte pkt. 4c. ”Derfor vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt baseret på deres gaver og kvalifikationer uafhængigt af køn, etnicitet, handicap, seksualitet”. Ledelsen valgte at trække dette punkt helt, og derfor er der et tomt pkt. 4c i den foreslåede fælleserklæring.

Da der i vores vedtægter står, at fælleserklæringen skal revideres mindst hvert 5 år, er der ingen problemer i at revidere den næste år med tilføjelse af pkt. 4 c

Det vil I høre mere om, når ledelsen senere fremlægger sin procesplan.

Vibekes formandstale (Foto: Henrik Andersen)

Inden jeg går videre, vil jeg gerne sige lidt om vores etniske eller migrantmenigheder – hvad vi nu kalder dem. Vi har en del menigheder, som har rod og sprog fra andre steder end etnisk dansk. De fleste kommer fra Myanmar. Vi holdt også møde med disse menigheders ledelser om Genstart-processen. De kom alle, og det var igen en gave. Ledelsen har gennem flere år brugt en del arbejde på at knytte disse menigheder tæt til kirkesamfundet. Vi må erkende, at det ikke altid er ligetil at bygge bro over både sproglige og kulturelle forskelle. Vi har haft Chin Chin ansat og vi vil gerne takke dig for din indsats. Vi hylder dig senere – jeg vil kun her meget personligt sige tak fra hele vores kirkesamfund.

Vi skal også huske, at vi har skiftet generalsekretær i perioden. Torben Andersen hyldede vi på Sommerstævnet i 2024 og Bodil Højbak Møller blev modtaget i oktober 2024. Bodil er ansat på fuld tid og jeg kan da roligt sige, at det er også hendes arbejdsindsats. Heltidsstillingen var med de ekstra timer rettet meget mod præsterne, og det tror jeg, en del af jer har fundet ud af. Jeg takker her på hele kirkesamfundets vegne for dit store arbejde.

I et menneskeliv og et kirkeliv kan året beskrives som givende og endog fantastisk, men der er altid knaster. Den største knast, BaptistKirken har haft i det forløbne år, har været Sommerstævnet.

Ved Sommerstævnet 2024 havde Købnerkirken regnbueflag med som markering af deres arbejde med lgbt+ personer i deres menighed. Det stødte en del af vores menigheder. Ledelsen har forståelse for begge holdninger. Vi sætter stor pris på Købnerkirkens arbejde, men vi ved også, at regnbueflaget støder nogen. Regnbueflagene blev brændt af, og der blev udøvet hærværk på Købnerkirkens menighedstelt. BaptistKirkens ledelse tog allerede under sommerstævnet afstand fra dette. Heldigvis viste det sig at være unge drenge, men det minder os voksne om ikke uforvarende at animere til ekstreme handlinger.

Efterfølgende har vi i ledelsen erkendt, at der skete en del fejl, da vi skulle håndtere den udfordring. Var det formændene, generalsekretærerne, ledelserne, stævneudvalget eller stævnekoordinatoren, der skulle håndtere det? Det var ikke defineret, og det faldt lidt i et ”hul”, hvor håndteringen nogle steder blev skidt. Jeg havde i hvert fald selv en stor fornemmelse af eget svigt, som mest kom af rent faktisk at være i tvivl om, hvor ansvaret hørte hjemme. Det vil vi aldrig stå i igen, og det betyder, at ledelsen i øjeblikket arbejder på en samtale- og samværspolitik, som også vil beskrive ansvaret i tvivlstilfælde. Igen – det gør ikke noget, at vi er uenige, men vi skal tale sammen uden at gribe til yderligheder. Sker der ting, som kræver handling, skal vi vide hvem, der har kompetencen og ansvaret.

Lovsang til Landskonferencens åbningsgudstjeneste (Foto: Henrik Andersen)

Nogen af jer tænker måske, at det blev enden på vores samarbejde med Evangelisk Frikirke Danmark (EFD) om Sommerstævne. Det er ikke korrekt – men ærligt, så var det måske den berømte dråbe. Baptistkirken og EFD havde forinden haft mange drøftelser om tilrettelæggelse og program. De to kirkesamfund var helt enige om, at det, som vi var fælles om om formiddagen skulle være samlende og ikke kontroversielt – hvad det så end betyder. BaptistKirken ville gerne, at der var events om eftermiddagen, som satte fokus på relevante emner af måske en mere samfundsrettet karakter eller spændende nye teologiske retninger og tolkninger. Vi blev aldrig helt enige om det.

Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) havde også udfordringer, da de ugen forinden holder deres teenagelejr Skyway. Der havde derfor gennem et par år været store udfordringer i at stille frivillige til ungdomssporene til Sommerstævnet. I det hele taget havde vi kæmpe udfordringer i forhold til frivillighed på alle hylder samtidig med, at vi kunne se, at deltagerantallet fra BaptistKirken faldt støt og havde gjort det gennem nogle år. Hvorfor kom folk ikke? Det ved vi ikke. Vi kan lave undersøgelser blandt mennesker, som har deltaget, men ikke spørge mennesker, som ikke deltager – selv om det ville være ganske interessant.

BaptistKirken ønskede ikke sommerstævnet stoppet, da det skete. Vi trak os ikke ud af samarbejdet – andre lukkede det. Vi havde ønsket, at de fire organisationer var fortsat og måske sammen havde fundet nye veje – men sådan skulle det ikke være. Vi er i ledelsen meget bevidst om, at der i vores kirkesamfund er mange, som er utrolig kede af, at der ikke længere er Sommerstævne – møde med gode venner, hygge, samtaler og fællesskab. Vi skal selvfølgelig også mødes i vores kirkesamfund nationalt i fremtiden.

Formans og generalsekretær arbejder koncentreret (Foto: Henrik Andersen)

Der er en gammel talemåde, som siger, at når en dør lukker sig, åbnes der andre. Vi vil gerne prøve i de kommende år at åbne nogle nye døre. Vi skal have en læredag sidst i januar om inklusion, som vi har lovet synoden. Vi får besøg af Johannes Hansen fra Apostolsk Kirke og Jørgen Thaarup fra Metodistkirken som indledere og håber også, at der kommer gode indlæg fra vores eget kirkesamfund. Det vil I høre mere om senere. Ledelsen tror, at læredage bliver en fast aktivitet i årene fremover, hvor vi taler med hinanden om vitale dele af vores tro.

Vi vil også gerne lave andre mødesteder for os nationalt. Vi har i støbeskeen et forårsmøde med fokus på mission. Det er ikke helt færdigt – eller det var det ikke, da jeg skrev dette, men vi tror det bliver godt. Det vil der også blive sagt mere om senere på Landskonferencen.

Ledelsen vil gerne de kommende år lave andre arrangementer end Sommerstævne. Vi afviser ikke, at det kan komme på tale igen – men når vi gennem flere år har oplevet en faldende deltagelse, så er tiden måske til noget andet. Vi kan ikke gå disse nye veje uden jer. Vi beder jer derfor give gode ideer til, hvad vi kan arrangere og gerne konstruktiv respons på, hvad vi finder på. Som jeg har sagt: Det er vældig svært at tolke i, hvad I ikke deltager i, men meget bedre at høre fra jer med både stort og småt om det vi laver eller det I synes, vi skal lave.

Se jeg gør alting nyt – siger Gud i Johannes Åbenbaring. Vi vil også gerne her i vores tid gå nye veje, men vi gør det ikke uden jer. Menighederne er kirkens grundvold. I er vores faste fundament og ledelsen er jeres tjenere – det kan vi kun være med jeres hjælp. Vi har fået den til fulde i det forløbne år. Vi håber det fortsætter.

URL: https://baptist.dk/formandstalen-2024-2/