Om den nødvendige, vanskelige og fantastiske opgave det er at bidrage til oversættelsen af den nye autoriserede Bibel, som skal udkomme i 2036
Louise Heldgaard Bylund,
Det går ikke stille for sig i vores familie. Børnene går i skole og børnehave. Dertil kommer gymnastik, spejder og legeaftaler. Far Christian passer sit arbejde som præst i Tølløse Baptistkirke og sin post som næstformand i BaptistKirken i Danmark. Mor Louise, som står bag denne artikel, passer sit arbejde som udviklingskonsulent og projektleder hos KFUM-Spejderne.
Alligevel var det slet ikke en mulighed at sige ”nej”, da Bibelselskabets generalsekretær, Johannes Baun, ringede en eftermiddag for halvandet år siden og spurgte, om jeg ville være med til at oversætte Markusevangeliet, der skal være en del af den nye oversættelse af Bibelen, som skal udkomme i 2036. Jeg sprang til med det samme.
Når man, som jeg, er en teologiuddannet bibelnørd, der har undervist i Det Nye Testamente på Aarhus Universitet, ved man, at den mulighed kun opstår én gang i karrieren. Og når Markusevangeliet ovenikøbet er mit yndlingsevangelium, virkede en propfuld kalender og familielogistik som småting. Jeg kastede mig derfor hovedkulds og uforfærdet ind i opgaven.
Det sidste års tid er det blevet tydeligt for mig, hvor stor en opgave dette bibeloversættelsesprojekt er. Oversættelser er i alle tilfælde både nødvendige og vanskelige. Når det kommer til Bibelen, er oversættelse tilmed særdeles nødvendig og særdeles vanskelig.
Louise Heldgaard Bylund
er cand.theol. og ph.d. i teologi. Hun arbejder som udviklingskonsulent og projektleder for Detmedgud.dk – et samarbejde mellem KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, FDF og KFUM og KFUK.. Louise er også medlem af Bibelselskabets bestyrelse, medlem af redaktionen for tidsskriftet Bibliana og en del af Bibelselskabets oversættergruppe på Biblen 2036.
Louise Heldgaard Bylund på Synode2025, hvor hun bl.a. talte om børns tro (Foto: Henrik Andersen)
Oversættelse af Bibelens tekster er nødvendig, da de færreste danskere kan læse de bibelske tekster på originalsprogene hebraisk og græsk. Teksterne må oversættes. Men, kunne man indvende, hvorfor er det nødvendigt at oversætte igen og igen? Det er det primært, fordi det danske sprog hele tiden bevæger sig. Nye ord kommer til, betydninger forskubber sig, og verden ændrer sig. Ordet ”spotte” betyder ikke længere ”at håne”, men ”at få øje på.” At ”byde over” betyder ikke længere ”at have magten til at bestemme over,” men at man er villig til at give en højere pris for genbrugsguldet på Den Blå Avis eller Facebook Marketplace.
Dertil kommer formålet med den enkelte oversættelse. Oversættelser bliver forskellige afhængig af, hvad de skal bruges til. I 2020 udkom Bibelen 2020, en ny dansk bibeloversættelse, som dygtige oversættere har oversat til et nutidigt dansk, som alle danskere skulle kunne forstå, også hvis de ikke kender det kristne og kirkelige ordforråd. Det er altså Bibelen 2020’s formål og opgave at undgå de kirkelige og traditionsrige gloser som fx nåde og synd, så den kan forstås af et bredere publikum.
Nu oversætter vi så Bibelen igen her fem år efter, og det kan virke som dobbeltarbejde, men nu er opgaven en anden. Denne bibel, som skal udkomme i 2036, skal være en bibel, som skal autoriseres og dermed være den officielle Bibel, som skal bruges i folkekirken og meget gerne i andre kirkesamfund. Den nuværende autoriserede bibel udkom i 1992, og den forhenværende udkom i 1948. Det er derfor rettidig omhu at begynde arbejdet med den kommende.
En autoriseret bibel skal modsat Bibelen 2020 bruge de kristne vendinger og inddrage de kristne traditioner, samtidig med at oversættelsen skal være på et nutidigt dansk, som tager højde for sprogets udvikling.
Det er altså nødvendigt, at vi oversætter igen og igen, fordi vores verden og sprog udvikler sig, men også fordi forskellige oversættelser skal bruges i forskellige sammenhænge.
Det er nødvendigt at oversætte, men det er også vanskeligt. I enhver sætning fra fx Det Nye Testamente på græsk kan ingen af de græske ord bruges. Alle ord må oversættes til et dansk ord, som har en betydning, der kommer så tæt på det græske ords betydning som overhovedet muligt. Dertil skal den samlede danske sætning ende med at have den mening, som vi vurderer, at den originale sætning har. Men det kræver selvfølgelig, at vi først bliver enige om, hvad den oprindelige mening er. Desuden skal den danske sætning have et smukt og nutidigt sprog. Den skal være behagelig at læse op og lytte til, og den skal tage højde for kirkelige traditioner. Bibelen indeholder 35.690 vers, så alle disse hensyn og kompromisser skal altså afvejes mindst 35.690 gange. Det er godt, at der er længe til 2036.
Der er brug for god tid, men der er også brug for mange forskellige kompetencer. Derfor er der mange mennesker involveret i oversættelsesprocessen. Ligesom processen er inddelt i forskellige faser og grupper.
Oversættelsen af hver enkelt tekst begynder med, at en førsteoversætter laver den første oversættelse af fx Markusevangeliet kapitel 1. Denne første oversættelse sendes så til to kolleger, nemlig en dansksprogsekspert og en eksegetisk sparringspartner, dvs. en kollega, som kan give sparring på forståelsen af den græske tekst. Det er netop denne rolle, jeg udfylder i oversættelsen af Markusevangeliet.
Når de tre personer er nået til enighed om en oversættelse, sendes den til en redaktionsgruppe, hvor adskillige fagligheder nu diskuterer den. I gruppen sidder mennesker med forskellige sproglige og kirkelige baggrunde og fagligheder. Herefter sendes teksten til en chefredaktion, som gennemgår teksten. Endelig bliver teksten udgivet i en prøveudgivelse, så alle kan læse den og give deres besyv med. Alle er på den måde indbudt til at tage del i processen. Det gælder også jer, der læser denne artikel. Netop nu kan man købe de første prøveoversættelser af Første Mosebog, Højsangen, Markusevangeliet og Filipperbrevet. I er meget velkomne til at læse dem og give jeres mening til kende.
Det er en omstændelig og vanskelig proces at oversætte Bibelen. Men inden man helt taber pusten eller bliver forarget over det store ressourcetræk, må vi igen minde os selv og hinanden om nødvendigheden af oversættelsen. Bibelens tekster er til alle tider blevet genfortalt og genoversat. Det ligger dybt i Bibelens DNA. Den kan sagtens holde til det. Det er faktisk nødvendigt, for at nye generationer kan mærke og forstå Bibelens tekster og tage dem til sig. Og det er jo lige præcis det, der er det overordnede formål med det store arbejde.
Derfor tøvede jeg heller ikke et øjeblik, da min telefon ringede for et halvt år siden, og Johannes Baun igen var i røret og spurgte, om jeg ville være med til at oversætte Matthæusevangeliet? ”Ja tak, meget gerne.”
Klik her for at komme direkte til Bibelselskabets webshop
Kirkens kald i en ”platformskultur” – oplæg på Synode2025
Den store historie Bibel – en boganmeldelse
En Gud med en plan, en drøm og mange ideer – om børnebibler
URL: https://baptist.dk/en-oversaetters-overvejelser/
