Andreas Daugaard,  29. juni 2025

Lyt til kronikken her:

Det fik mig til at tænke: Hvis det kan lade sig gøre dér, hvad kan vi så i Baptistkirken i Danmark? Hvad sker der, hvis vi finder sammen om noget, der rækker ud over os selv og gør os relevante i samfundet?

Kirken som samfundets vagthund

I Honduras fungerer kirkerne som en slags vagthund, der holder politikerne ansvarlige og leder en national samtale om fred, ikke-vold og demokrati. De lægger pres på myndighederne – og myndighederne lytter. Hvorfor? Fordi kirkens stemme har en transformerende kraft, der ikke kan ignoreres.

Den slags kirke inspirerer mig: En kirke, som samfundet må forholde sig til, fordi den gør en forskel. Det får mig til at spørge: Hvad er Baptistkirken i Danmarks sag?

Andreas Daugaard taler på vegne af ASJ i Honduras (Foto: ASJ)

Mit eget afsæt – fra Danmark til Honduras

Som ung dansker, opvokset i en dansk baptistkirke, men i dag bosat og aktiv i Honduras, har jeg fulgt udviklingen i BaptistKirken nøje. Mit trosfundament blev grundlagt i børnekirken og styrket gennem årlige sommerstævner. Det arbejde, jeg i dag udfører i Honduras, er en forlængelse af min lokale kirkes globale engagement og af BBUs projekter her. Med andre ord: BaptistKirken betyder virkelig meget for mig.

Derfor gør det ondt at se en proces præget af splittelse, uenighed og en tilsyneladende mangel på vision og fælles retning.

Jeg havde egentlig besluttet ikke at blande mig. Jeg var bange for at stikke hånden i en hvepserede. Men så hørte jeg Generalsekretær Bodil Højbak Møller bruge Mikas Bog kapitel 6, vers 8 som udgangspunkt for sin prædiken på synoden. Hun kaldte skriftstedet et “ord at gå på” i Genstartsprocessen. Det fik mig til tasterne. Jeg håber ikke, det er for sent.

Vil du vide mere om Andreas Daugaard?

Så tjek artiklerne “Andreas bekæmper organiseret kriminalitet i Honduras” og “Du er ingen” på baptist.dk.

At handle retfærdigt – eksemplet fra Honduras

Verset er vores nøglevers og kernen i arbejdet i den organisation, jeg arbejder for i Honduras: Association for a More Just Society (ASJ – på dansk: ”Foreningen for et mere retfærdigt samfund”). Vi forsøger at skabe et mere retfærdigt samfund, drevet af vores kristne tro. Vi handler retfærdigt ved at påpege uretfærdighed i samfundet og komme med løsninger, vi viser trofast kærlighed ved at stå med de mest udsatte – og vi vandrer med Gud gennem det hele.

Her ser jeg ikke splittelse og visionsmangel. Jeg ser modige kristne, der rejser sig og siger fra over for korruption og magtmisbrug. Som nu, hvor vi leder en alliance for at beskytte demokratiet op til det kommende valg i november – et valg, der kan blive destabiliserende for landet.

Landskab i Honduras (Foto: Andreas Daugaard)

Når forskellighed bliver styrke

Alliancen består af universiteter, menneskerettighedsgrupper, erhvervsorganisationer, frikirker – og den katolske kirke. Det er bemærkelsesværdigt. Evangeliske kalder ofte katolikkerne for afgudsdyrkere, og nogle katolikker omtaler evangeliske kirker som herlighedsteologiske personkulter, der udnytter de fattige med løfter om økonomisk velsignelse. Alligevel står de sammen – endda med grupper som erhvervs- og menneskerettighedsorganisationer, der heller ikke plejer at arbejde sammen i Honduras. Det inspirerer mig. Og jeg håber, det også kan inspirere i Danmark.

Når kirken handler – konkrete resultater

Jeg vil gerne dele et par eksempler på, hvad kristne har opnået sammen i Honduras og så vil jeg slutte af med et par tanker om, hvordan det kan inspirere Baptistkirken i Danmark:

Uddannelse:
For et årti siden mistede over to millioner børn i Honduras halvdelen af deres undervisning hvert år. Undervisning blev ofte aflyst uden god grund, og tusindvis af “spøgelseslærere” fik løn uden at møde op. En kirkelig koalition gik sammen med ASJ, sendte kristne ud på skoler for at føre tilsyn, dokumenterede svigt og lagde pres på myndighederne. To ministre blev fyret. Den tredje handlede: 10.000 spøgelseslærere blev afskediget, og antallet af undervisningsdage steg til lovens krav om 200. Resultatet? To millioner elevers niveau i matematik og spansk steg markant – fordi kristne valgte at handle.

Sikkerhed:
I 2012 var Honduras verdens farligste land. Over 7.000 mord årligt, 97 % uopklarede. Politiet var en del af problemet. Da det kom frem, at betjente havde planlagt mord på en række offentligt kendte personer, pressede en kristen-ledet gruppe med ASJ i spidsen regeringen til at oprette en uafhængig kommission til at rense politistyrken. Først røg alle ni politichefer – siden næsten 6.000 politifolk. Træningen blev gentænkt. Mordraten er siden faldet til 2.500 årligt. Mange faktorer spiller ind, men tusindvis af liv er blevet reddet, blandt andet fordi kristne identificerede en sag og turde handle.

Jeg kan blive ved med at dele historier: Fx fra dengang præsidenten blev presset til at give ASJ adgang til at se syv af de vigtigste ministerier over skuldrene for at afdække korruptionssager. Mange af historierne står nu i en bog om ASJ, som netop er blevet anmeldt i New York Times.

Fra Honduras (Foto; Andreas Daugaard)

Tilbage til Danmark – og spørgsmålet om vores sag

Vi skal tilbage til Danmark. Jeg har lært af honduranske kristne, at det stærkeste fællesskab opstår, når kirken har en sag. Set fra sidelinjen – det kan man vel godt kalde den anden side af Atlanten – virker det stadig uklart, hvad BaptistKirkens mål er. Hvem prøver vi at nå? Findes der en strategi?

Flere dokumenter og processer? Eller en sag?

Måske har vi ikke bare brug for flere dokumenter og processer, men for en sag, der samler og engagerer?

Hvad er BaptistKirkens sag i Danmark i dag?

At dele evangeliet – ja, naturligvis. Men for hvem, hvordan, og hvorfor? Hvordan bliver vi relevante for almindelige danskere? Det bliver tydeligere, når vi har en sag, der engagerer både kirkens medlemmer og mennesker udenfor: Dem, der længes efter mening og håb.

Hvor kan vi gøre en forskel

Det er måske ikke mordrater eller folkeskolereformer, BaptistKirken skal tage sig af. Men der er nok af andre udfordringer, der kalder på håb og nærvær – og hvor kirken kan gøre en forskel: Ensomhed, stress og psykisk mistrivsel blandt unge og ældre, eller frygten i en verden præget af krig og klimakrise – for bare at nævne nogle få.

Danmark længes – og venter på svar

Danskerne er nysgerrige på tro. Flere kendte erklærer sig kristne. “Lad os tale om tro”-kampagnen viser en længsel efter åbenhed. Selv statsministeren, Mette Frederiksen, sagde for nylig:
“Hvis jeg var folkekirken, ville jeg tænke: Hvordan kan vi være en åndelig og fysisk ramme for det, danskerne går igennem?”

Det spørgsmål synes jeg i den grad også BaptistKirken skal stille sig selv. Jeg har flere spørgsmål, hvis jeg drømmer stort: Skal vi ikke plante nye menigheder? Lave en plan for at hjælpe de eksisterende kirker, der er presset? Bruge vores erfaring fra migrantmenigheder til at udfordre regeringen på migranters vilkår?  Skabe et projekt, så vigtigt og transformerende, at DR og New York Times fortæller om det? Meget er sikkert uden for skiven. Men måske den slags spørgsmål hjælper os til at finde ud af, hvad der så er indenfor?

En kirke med en sag

For mig er kirken allerbedst, når den har en sag. Jeg tænker på Martin Luther King og borgerrettighedsbevægelsen. På Desmond Tutu og forsoningsarbejdet i Sydafrika. Og ja – på det kirken udretter i Honduras. Danskerne længes efter fællesskaber, der giver mening – har vi en strategi for at gøre BaptistKirken til det fællesskab?

Derfor vover jeg at give Baptistkirken i Danmark en udfordring:
Find en sag! Formuler en vision, der vækker begejstring – både i og uden for kirken.

Selvfølgelig skal vi tale teologi og bibelsyn – om de ting vi er uenige om. Men hvis uenigheder bliver vores omdrejningspunkt i månedlange forhandlinger, uden et kald, uden en sag – så tror jeg, vi mister bolden.

Derfor vover jeg at give Baptistkirken i Danmark en udfordring:
Find en sag! Formuler en vision, der vækker begejstring – både i og uden for kirken.

Der er håb – og en længsel

Der er nok behov for at finde en løsning på uenighederne om seksualitet og ledelse. Men selv hvis vi fandt den i morgen, har vi så løst problemerne? Næppe. Vi døber stadig få. Medlemstallet falder. Og danskerne kender os knap.

Det er synd. For der er en længsel i Danmark. Et hul, som BaptistKirken kan fylde. Ved at vise mennesker Jesus.

Der synes jeg, vores fokus bør ligge.

Lad os finde en vej til at handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og vandre med Gud – Danmark har brug for os.

URL: https://baptist.dk/hvad-baptistkirken-kan-laere-af-honduras-og-hvorfor-vi-har-brug-for-en-sag/