Integration er for os alle

Integration er for os alle

Kachin’er vil gerne besøge alle menigheder og sige tak, fortæller Finn Günther, formand for BaptistKirkens Integrationsudvalg.

Finn Günther,  

Naw Seng Dum Dav kom her den anden dag og spurgte, om Kachin gruppen i Danmark måtte komme til en gudstjeneste og synge og danse. Det skulle ske i taknemmelig over, hvad de har oplevet, at Gud og baptistkirkerne har givet dem i Danmark. De vil besøge alle baptistkirker i landet for at sige tak for den indsamling, der retter sig mod Kachin staten. Det er en indsamling som BaptistKirken har i dette og de kommende to år sammen med Myanmar Baptist Convention og Kachin Baptist Convention.

Waao tænker jeg. Det er fantastisk. Her er der nogle mennesker, der virkelig har været nede på bunden i de samfund, de har levet i, og så giver de Gud æren. Fantastisk.

img_0319Jeg håber, alle baptistmenigheder tager imod dette tilbud og oplever den fantastiske glæde, de viser gennem deres sang og dans – i som tak for, hvad deres Herre og Frelser har gjort – og gør – for dem.

Det er nogle af de oplevelser man, kan bliver en del af, når man beskæftiger sig med flygtninge og indvandrere. Taknemmelighed på trods af smerte, afsavn fra familie og vanskeligheder med ny kultur og nyt sprog, for bare at nævne noget.

Bliv kontaktfamilie

Derfor kan jeg opfordre de af jer, der endnu ikke har været tæt på flygtninge/ indvandrere til at melde jer som kontaktpersoner/ familier med det formål at gøre vejen lettere for disse mennesker, der ønsker at etablere sig i vores samfund.

Jeg håber, alle baptistmenigheder tager imod tilbudet.

Integrationsudvalget arbejder med disse ting sammen med KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, ligesom vi kan holde kurser i, hvordan man agerer på arbejdsmarkedet i Danmark, bl.a. ved jobsøgning.

Hjælp at hente

Er man en migrantmenighed, kan vi formidle hjælp til børnekirke-undervisning gennem BBU, Baptistkirkens Børne- og Ungdomsforbund. Vi kan hjælpe med dansk lovgivning i forbindelse med køb og salg af ejendom, f.eks til kirker. BaptistKirkens ledelse og IU har netop udgivet et papir, der fortæller om alle de muligheder, der er for at få hjælp til integration. Papiret kan findes på BaptistKirkens hjemmeside. Er der noget, der ikke står der, er man velkommen til at kontakte en fra udvalget eller ledelsen.

img_1541

Flere på sommerstævne

Vi har i juli været på sommerstævne på Lindenborg. Her har alle med en svag indkomst mulighed for at få støtte til opholdet. Det er en ordning, der formidles gennem KIT og staten. En ordning vi er meget glade for. Den har denne sommer betalt for ca. 60 personers sommerstævne, mennesker, der ellers ikke havde muligheden. På sommerstævnet er der meget plads, så vi kunne være mange flere. Måske er der mange, der ikke ved, at den mulighed findes. Det gør I, der læser dette, så bred det ud, så der kommer flere til sommerstævnet i 2017.

I IU er vi glade for den tjeneste, vi har fået lov til at være en del af. Bed for os – og for dem, vi er sat til at hjælpe, at vi må gøre de rigtige ting.

URL: https://baptist.dk/integration-er-for-os-alle/