“Skulle det være interessant?”, svarer Villiam Nielsen, da jeg kontakter ham for at høre mere om hans hobby – slægtsforskning. Men jeg kan fornemme hans smil gennem telefonen, da jeg gerne vil høre mere om hans 35 år som fritids-arkivar.
Lea Binta Kjelgaard,
Villiam Nielsen:
Som 50-årig får Villiam en blodprop i hjertet, som udelukker ham fra arbejdsmarkedet, og pludselig får han tid til at dykke ned i sin interesse – familieforhold. Det begyndte med slægtsforskning af hans egen familie, men spredte sig hurtigt, da naboer, venner, bekendte og venners bekendte også ønskede at vide mere om slægtens fortid. 35 år senere har det resulteret i et stort materiale om bl.a. baptistfamilier.
Indlæring ved handling
Da Villiam i sin tid begyndte på slægtsforskning, tog han et kursus – bl.a. for at lære at tyde gotisk skrift, men ’det lærer man først rigtigt, når man selv kommer til at arbejde med det’, lyder det fra Villiam. I dag er han ganske ferm til den gotiske skrift. Det betyder, at slægtsforskere i omgangskredsen ringer til ham, når de støder på gotiske dokumenter, de ikke selv kan tyde. Villiam har dog selv en livline, han kan ringe til, hvis han får problemer med det.
Interessen for slægtsforskning er stor.
Internettet har gjort alt lettere
Før i tiden tog man til Landsarkivet i Viborg for at slå navne op, men i dag kan mange ting gøres hjemmefra på computeren. Det har betydet, at det er blevet lettere at finde forbindelser mellem folk, forbindelser man tidligere måtte opgive. Villiam fortæller om et tilfælde, hvor én ud af tre brødre ikke var til at finde, og han endte med at opgive. Senere faldt en af Villiams venner over efternavnet på nettet – da en dame fra Australien søgte efter danske slægtninge. Det viste sig, at manden, de ikke kunne finde, var flyttet til Australien og efterlod sig ikke mindre end 462 slægtninge der!
At møde folk, hvor de er
’Jeg synes, det er spændende at møde nye mennesker, og folk vil jo gerne snakke’, fortæller Villiam om sine mange år som slægtsforsker. Ved at spørge sig frem, har Villiam haft mulighed for at møde mange mennesker af forskellig støbning. Det, synes han, er interessant. Det har også været med til at nedbryde nogle af de fordomme, folk kan have om hinanden.
Villiam skulle besøge to søstre uden for Løkken. Da han spurgte om vej, var reaktionen undren over, at han skulle besøge dem! De var kendt som et par originaler og boede et godt stykke udenfor byen på en gård, arvet efter forældrene. Gårdspladsen var fyldt med fritgående dyr, der gjorde det svært at køre bilen helt hen til huset. Da Villiam åbnede døren, blev han hilst velkommen af en høne, der strøg ud inde fra huset, da han åbnede døren. Indenfor måtte en stor gul huskat flyttes for at lave en siddeplads til Villiam. Selvom søstrene blev opfattet som specielle af resten af byen, oplevede Villiam dem som almindelige, flinke mennesker.
Tilfældige møder kan føre til et gennembrud.
At holde øjne og ører åbne
Villiam har flere gange oplevet, hvordan tilsyneladende tilfældige møder kan føre til et gennembrud, man ikke havde forventet, hvis man holder øjne og ører åbne. Da han søgte sin kone Claras morbrors børn, tog han med sin svoger til Viborg på Landsarkivet, men han kunne ikke finde ud af, hvor børnene og deres mor var blevet af. Hun var fra en lille by mellem Viborg og Randers, så de satte kursen derud og søgte efter efternavnet på gravstenene på den lokale kirkegård. Gennem et par samtaler med folk på kirkegården fandt de frem til graven med navnene. De begyndte at notere fødsels- og dødsdatoer til brug senere, da to damer pludselig standsede bag dem. Villiam undskyldte for at stå i vejen og spurgte, om de var kommet for at besøge denne grav. Det viste sig at være mor og datter. Morens mand var bror til hende, de søgte, og de endte med at få al den information, de havde brug for, om både børnene og deres mor.
Stor interesse
Interessen for slægtsforskning er stor. Villiam startede med at undersøge baptistfamilier i nærområdet, men interessen rygtedes, og efterhånden var der flere og flere, der blev nysgerrige efter deres familiers slægtsforhold. Der har også været nogle stykker, som har været overbevist om, at deres bedsteforældre har været baptister, men Villiam har efter at have undersøgt sine kilder måttet fortælle, at de aldrig blev medlem af baptistkirken, selvom de måske omgikkes og levede sammen med baptister. Det gør, at der i dag udover at være optegnelser over de fleste nordjyske baptistfamilier, også er optegnelser over familier inden for andre trosretninger.
’Villiam Nielsens samling – baptistslægter i Nordjylland’Arkivet omfatter:
34 mapper med nordjyske baptistslægter
14 mapper med ca. 13.000 navne
3.000 kartotekskort med bl.a. nekrologer
17 slægtsbøger
Handler om ca. 190 baptistslægter i Jylland
Arkivet findes på:
Aalborg Stadsarkiv, Arkivstræde 1, 9000 Aalborg
Gave til eftertiden
Selvom Villiams fingre ikke længere kan holde til arbejdet som slægtsforsker og arkivar, er det tydeligt, at han ikke har mistet interessen. Hans gejst og passion for familieforhold og historien bag familierne lever stadig i bedste velgående, og han er glad for at kunne dele ud af sine optegnelser, så alle, der er interesserede, kan slå op i hans værker og finde den information, de søger.
URL: https://baptist.dk/baptistkirkens-fritidsarkivar-og-slaegtsforsker/