Bente Højris,  28. november 2016

Bente Højris

• præst i Brovst Baptistmenighed
• uddannet i bibliodrama
• se www.bibliodrama.dk 

På Haiti bor Selpha på otte år. Indtil oktober levede hun en fattig, men tryg barndom sammen med mor og far og to mindre søskende. På få minutter ændredes hendes liv, og fra at være en 8-årig, glad pige blev hun en frygtsom ’voksen’, der prøver at tage vare på sine yngre søskende. Hun har ikke fundet sine forældre efter orkanen.

I Zambia bor Esther på fire år. Hver morgen bliver hun låst inde af sin mor, der går ud for at forsøge at skaffe mad. Hvis ikke hun bliver låst inde, risikerer hun at blive offer for sexmisbrug og vold.

I Danmark bor Jeppe på 14 år. Han har ADHD og vejer lidt for meget. Han har igennem skoletiden ofte oplevet at blive moppet, og ingen ville lege med ham. Nogle gange har han så ondt i maven om morgenen, at han ikke magter at cykle i skole. Så er han alene hjemme – bortset fra, han går ’ned på tanken’ og køber noget at trøste sig med.

Virkelighedsfjernt evangelium?

Sådan er livet for mange tusinde børn rundt om i verden. Derfor kan det virke som uden forbindelse til virkeligheden, når vi i Lukas-evangeliet^[1] læser Jesus’ ord om, at han er kommet for at opfylde det positive og livsbekræftende løfte, som er skrevet i Esajas’ bog^[2]:

Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren.

De fattige mangler jo fortsat livsvigtige fornødenheder, de undertrykte mangler oprejsning, og nådeåret kan det være svært at få øje på. ‘Et nådeår’ betyder et år, hvor Gud giver os dét gode, vi ikke har fortjent: Slaver bliver sat fri, gæld bliver eftergivet osv. Det var og er menneskers opgave at omsætte Guds nåde i praksis.

Det var og er menneskers opgave at omsætte Guds nåde i praksis.

Hvor bliver opfyldelsen af?

Det er sådan, at Gudsriget på en mærkelig måde er sammensat af to dele: Det, som kommer engang, og det, som begyndte med Jesus’ liv her på jorden. Den fuldstændige opfyldelse kommer, når vi ikke skal være her længere: Hjemme hos Gud i Himlen, hvor vi får lov til at træde ind i et nådeår, som aldrig nogensinde slutter. Det er noget, der skal ske engang; men allerede da Jesus kom, begyndte opfyldelsen af disse løfter: Jesus selv brugte sit liv på at bringe helbredelse og befrielse til mennesker, men han bad også os om at være hans hjælpende hænder.

Lad os huske det, når vi endnu engang oplever adventstiden og forventer en december fyldt med lys, glæde, sange, gavmildhed og gæstfrihed.

Julen er mere end en privat fest

Der findes mange mennesker, der ikke kan glæde sig over julen. Måske fordi de overhovedet ikke ved, at det er jul. Fordi de ikke ved, at Jesus blev født for at hjælpe dem. Det kunne fx være Stefano i Honduras eller Selpha fra Haiti.

Måske er der et menneske i vores nabolag, som er ramt af sygdom eller sorg. Det kan være umuligt at indse, at der skulle være nogen som helst grund til at glæde sig over, at det snart er jul, når virkeligheden er svær og problemfyldt.

Gudsriget er på en mærkelig måde sammensat af to dele.

Lad os benytte julen, ikke kun som en privat familieanledning, men lad den blive en tid, hvor vi hver især med Guds hjælp arbejder med på, at de løfter, som Jesus læste i synagogen, må blive opfyldt.

Må Gud hjælpe den enkelte læser, til at bringe det gode budskab til en verden, der måske endnu ikke har opdaget, at Guds gaver og løfter gælder både Stefano, Selpha, Esther, Jeppe, Kurt, Bjarne, Marie, Anne og mange flere.

Glædelig advent til jer alle! 

^[1] Lukas-evangeliet kap. 14, vers 16-22

^[2] Esajas kap. 61, vers 1-2

URL: https://baptist.dk/frigivelse-og-hjaelp-til-hvem-og-hvornaar/