Henrik Andersen,
Lyt til aritklen:
Åbn lyd i nyt vindueDet begyndte med julekasser for 14–15 år siden. Dengang var det et initiativ for at hjælpe enkelte familier med lidt ekstra til højtiden. I dag er julehjælpen vokset til 250 kasser til lige så mange familier. Der er etableret et netværk, hvor flere end 110 mennesker spiser sammen hver anden mandag. Kirken har et omfattende socialt arbejde, der rækker ud til lokalområdet i Roskilde. Det sociale arbejde handler ikke længere kun om mad – men om fællesskab, værdighed og tro.
“Vi startede med at uddele julekasser, og så voksede det stille og roligt. Måltidsfællesskabet begyndte for cirka fem år siden, hvor menigheden inviterede modtagere af julekasser til spisning. Der kom cirka 20-30 stykker,” fortæller Jan Haslund-Thomsen, der leder det sociale arbejde i Roskilde Baptistkirke.
Jan fortæller videre:
”Så blev det et samarbejde mellem Blå Kors og os. Nu kører vi hver anden mandag med mellem 110 og 130 til spisning. Måltidsfællesskabet blev til det, vi i dag kalder familienetværket.”
Familienetværket er fortsat et samarbejde mellem menigheden og Blå Kors. Det tiltrækker både etniske danskere og familier med rødder i Afghanistan, Libanon, Syrien, Iran, Irak og Pakistan. Fælles for dem er behovet for nærvær – og et varmt måltid mad.
“Det er gratis at spise med, og vi har faktisk venteliste,” forklarer Jan.
Jan fortæller, at menigheden forrige år fik andel i statens inflationshjælp. I samarbejde med Blå Kors var det i en lang periode muligt at uddele færdigpakkede madkasser fra Lidl til 100 familier.
Jan fortæller om projektet:
”Fordi vi laver socialt arbejde og dokumenterer det, så får vi del i nogle af de her bevillinger, der kommer en gang imellem. Når vi ikke får bevillinger, har menigheden simpelthen besluttet, at det arbejde, det fortsætter, uanset hvad. Så hvis vi ikke får penge fra for eksempel PUF-midlerne[1] til familienetværket, så går menigheden ind og betaler for al maden.”
Efter Ruslands invasion i Ukraine i 2022 tog kirken også imod ukrainske flygtninge. På kort tid var der etableret kontakt til omkring 250 mennesker. Selv om menigheden fik økonomisk støtte var det et kæmpearbejde at etablere danskundervisning, fællesspisning og sociale arrangementer. Mange af ukrainerne har efterfølgende fundet vej til kirkens fællesskab. I dag deltager 20 – 30 ukrainere fast i søndagens gudstjeneste, der oversættes til både engelsk og ukrainsk.
Blandt de nyere initiativer er legestuen, som blev startet af to medlemmer, der fik en god idé. Hver torsdag formiddag er mødre, fædre og bedsteforældre med børn eller børnebørn i alderen nul til seks år samlet i kirkens lokaler.
“Nogle gange er vi over 80. Det er ikke mennesker, der nødvendigvis har en kirkelig baggrund. Men flere er begyndt at komme til gudstjeneste efter noget tid,” siger Jan.
For mange småbørnsfamilier i Roskilde er baptistkirkens legestue blevet et vigtigt socialt rum.
Kirkens aktiviteter rækker langt ud over den sociale indsats med mad og mødesteder.
I Børnekirken er der 30 børn hver søndag under gudstjenesten. I løbet af ugen er der ”All In” for tweens, ”ACT” for teenagere, ”Under Construction” for de unge i gymnasiealderen og Oikos for de +20-årige. Jan fortæller om Oikos:
”Der er også en kæmpestor gruppe der. Blandt andre studerende, der kommer til Roskilde Universitet og finder et socialt fællesskab i kirken.”
Alle aktiviteterne lægger vægt på at skabe stærke og sunde sociale fællesskaber for børn og unge.
“Vi har arbejdet meget med at udruste og opmuntre ledere, så vi kan tilbyde noget til alle aldersgrupper,” fortæller Jan.
Roskilde Baptistkirkes kendetegn
– er beskrevet på menighedens webside. Blandt andet kan man læse: ”Vi er kirke med det formål at få næstekærlighed, socialt engagement og retfærdighed til at gennemsyre vores lokalsamfund. Vi arbejder for at være en kendt og aktiv medspiller i det lokale miljø, og vi påtager os et socialt medansvar i samspil med samarbejdspartnere omkring os.” (Kilde: https://baptistkirke.dk/profil/)
Det hele ville ikke være muligt uden frivillige. Over 150 personer hjælper til – heraf omkring 30 alene i familienetværket.
“Folk melder sig, fordi de kan se, at det gør en forskel. Men det kræver selvfølgelig noget at holde det kørende. Det har jo afstedkommet et kæmpe ’boost’ af mennesker, der kommer i kirken hver mandag. Og det er da klart, det giver nogle udfordringer, når der kommer mellem 230 og 250 til gudstjeneste,” siger Jan. En af udfordringerne er plads til kirkekaffen: Om sommeren er kirkekaffen flyttet ud i telte udenfor kirken.
Erfaringen viser, at når behovene vokser, så vokser offerviljen med.
Da der manglede en ovn til 30.000 kr. i køkkenet, nævnte Jan det blot en enkelt søndag fra prædikestolen. Det siger noget om den vilje, der findes i menigheden, at pengene var fundet inden gudstjenesten var slut.
Menighedens offervilje har også tiltrukket opmærksomhed og støtte udefra.
Jan fortæller, at direktøren for en af kirkens faste leverandører en dag sad i kirken:
”Jeg vidste ikke, hvem han var. Men så var der en, der sagde: ’Kan du ikke gå hen og snakke med ham?’ Han skulle bare lige se, hvordan det foregik hos os. Nu skal jeg til møde med ham: Han vil donere en masse overskudsmad fra events og messer, hvor de ikke kan tage maden med tilbage. Men så kan vi få det. Vi har indkøbt store frysere, som står i kælderen, til overskudsmad.”
En bager i lokalområdet er begyndt at levere overskudsbrød. Det bliver delt ud til familienetværket, fortæller Jan:
”Alle får brød med hjem! Jamen, det er fuldstændig vanvittigt. Der kommer sådan en seks – otte sække, store affaldssække fyldt med brød. Frisk brød!”
Midt i alle aktiviteterne er der én ting, som går igen: Alle bliver mødt af en positiv atmosfære. Mange af dem, der kommer – også mennesker, der aldrig har sat deres ben i en kirke før – nævner det samme.
“Der er bare en god atmosfære. Folk kan mærke, at der er noget særligt. Vi tror, det er Guds ånd – også selvom ikke alle ved, hvad det er,” siger Jan og fortsætter:
”Alle dem, der kommer ind, udsatte mennesker, udsatte familier: De føler værdighed, de føler, at de bliver behandlet præcis som alle andre. Og det betyder meget for dem, at der er nogen, der både lytter til dem og taler med dem. Vi kommer til at hjælpe mange på forskellige måder. Også med nogle praktiske ting, fordi de kommer med mange forskellige behov.”
Det er måske det, der binder det hele sammen. Ikke bare mad og aktiviteter – men følelsen af at være set. At være velkommen. At være værdifuld.
”Vi har oplevet, at mennesker – både danskere og mennesker af anden etnisk herkomst, der kommer i vores sociale arbejde, bliver døbt og bliver en del af menigheden. Mennesker kommer til tro gennem det her arbejde,” siger Jan.
[1] Pulje i Social- og Boligstyrelsen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker eller mennesker i en svær livssituation.
Læs mere om vækkelsen i Roskilde:
https://baptist.dk/nogle-beskriver-det-som-om-der-er-en-helt-saerlig-fred/
URL: https://baptist.dk/socialt-arbejde-giver-vaerdighed-og-tro-et-maaltid-ad-gangen/