Henrik Andersen,
Lyt til artiklen:
Åbn lyd i nyt vindueFor en del år siden tog en del af de indsatte mænd på dødsgangen i Riverbend Maximum Security Institution i Nashville, Tennessee, initiativ til et kollektivt projekt. De besluttede at lave en række malerier, der illustrerede korsvejsstationerne på Via Dolorosa.
Det blev til malerierne, ”The Stations of the Cross”, der beskriver Jesus’ korsfæstelse og begivenhederne, der ledte op til korsfæstelsen. I århundreder har kristne reflekteret over kunst, der illustrerer Jesus’ vandring mod Golgata. Det særlige ved ”The Stations of the Cross”-malerierne er, at de er malet af mænd, der ligesom Jesus, er blevet dømt til døden.
Red Letter Christians
– er en amerikansk bevægelse, der har til formål at mobilisere kristne til at leve Jesus’ modkulturelle lære ud og kæmpe for retfærdighed. Bevægelsen er aktiv i kampen mod udbredelsen af skydevåben og kæmper også for afskaffelse af dødsstraf i USA.
Læs mere om Red Letter Christians mission på organisationens webside.
Billederne er blevet foræret til den kristne bevægelse Red Letter Christians, der har fået lov til at dele dem til brug på internettet og til tryk. Den eneste betingelse for brug er, at billederne ikke må sælges eller på anden måde udnyttes kommercielt.
Du kan se billederne nederst i artiklen – og hente dem i høj opløsning her:
Shane Claiborne fra Red Letter Christians siger:
“Må malerierne åbne vores hjerter for Guds dybe kærlighed, og må de vække en passion i os for at dele kærligheden og nåden med andre. Det er vores håb, at refleksion over henrettelsen af Jesus gør noget ved os og i os. Vi beder om, at når vi reflekterer over Guds kærlighed, forvandler den os til mennesker, der er barmhjertige, og som er forpligtet til at bringe dødsstraffen til ophør.”
Her er et citat fra en af de dødsdømte, der hjalp med at male billederne:
”Malerierne er en kommentar til den fortsatte kamp for vores kollektive moralske verdenssyn. Det er et samarbejde med kunstnerkolleger, som alle er indsatte på Tennessees dødsgang. Ikke alle er kristne eller religiøse. Flere har valgt at være anonyme. Jeg bad mine medfanger om at hjælpe med at skabe dette projekt for at starte en samtale om, hvordan retfærdighed ser ud.
Da Jesus blev henrettet, så retfærdigheden anderledes ud, end den gør i dag. Men retfærdighed i dag har nogle af de samme komponenter, som den havde dengang. Skyldige, såvel som uskyldige, udsættes for en proces sanktioneret af samfundet. Som vi forstår det, betyder det, at “vi folket” – samlet set – opretholder et system for at sikre retfærdighed. Baseret på borgernes støtte afspejler dette ”retfærdighedssystem” samfundets forståelse af moral og værdier.
Shane Claiborne
– er en fremtrædende foredragsholder, præst, aktivist og forfatter. Shane arbejdede med Mother Teresa i Calcutta og grundlagde The Simple Way i Philadelphia: En organisation, der blandt andet skaber lokale fællesskaber ved at hjælpe mennesker til boliger ved at overtage og renovere nedrivningstruede ejendomme. Han leder bevægelsen Red Letter Christians, en bevægelse af mennesker, der er forpligtet til at leve “som om Jesus mente de ting, han sagde.” Shane kæmper for retfærdighed og for at mennesker skal opleve Guds nåde. Han er blevet fængslet for at forsvare hjemløse og han er rejst til Irak og Afghanistan for at kæmpe imod krig. Sammen med andre Red Letter Christians kæmper han for at afskaffe dødsstraffen og hjælpe med at stoppe våbenvold.
Læs mere om Shane Claiborne på hans hjemmeside
Jeg synes, at et af de største problemer for den kristne verden er at håndtere det faktum, at Jesus ikke var kaukasisk. Problemet gik igen i vores projekt på dødsgangen, der er et mikrokosmos af samfundet udenfor fængslet. Derfor besluttede vi ikke at begrænse hinandens forståelse af Jesus’ død eller udseende.
I løbet af de mere end to måneder, det tog at fuldføre projektet, modtog vi både positiv og negativ kritik fra andre indsatte, der ikke deltog i projektet, fra religiøse og sekulære frivillige og ansatte i fængslet. Det blev til et sandt samfundsprojekt.
Jeg ved ikke, hvor mange holdninger vi ændrede i løbet af projektet, men dialogen var åben og ærlig – langt ud over, hvad jeg havde forestillet mig. Sikker, åben dialog er en forudsætning for at livet kan fungere på dødsgangen. Med billederne inviterer vi til dialog om, hvordan man ændrer paradigmerne i samfundet, så vi fremmer heling og forsoning.
I kærlighedens, barmhjertighedens og tilgivelsens ånd,
Derrick Quintero (1961 – 2021)”
URL: https://baptist.dk/korsvejsstationerne-illustreret-af-maend-paa-kanten-af-livet/