Bent Hylleberg, cand.theol., tidligere præst, rektor og formand for BaptistKirken,  20. februar 2025

Lyt til artiklen her:

Genstart1525 – markering af 500-året for døbere i Europa og Danmark
Hvorfor førte døbernes fremkomst i 1525 ikke til døbermenigheder i Danmark før 1839?
Det spørgsmål om danske døberes grumme skæbne vil vi belyse i fire artikler i 2025.

Døberbevægelsen opstod i Zürich i det nordlige Schweiz. Byens reformator hed Ulrich Zwingli. De første døbere mødtes fra 1519 i en studiegruppe, hvor Zwingli lærte dem at læse Bibelen på grundsprogene.

Det, der gik forud – samtaler om tro

I 1523 indledte Zwingli ’trossamtaler’ på byens rådhus med teologer fra Den katolske Kirke. Zwingli fremlagde 67 teser, hvor han skelnede mellem bibelsk sandhed og kætterier, som kirken senere vedtog. I 1524 kom barnedåben i centrum.

De, der blev døbere kort efter, hævdede, at ’barnedåben er en meningsløs, blasfemisk vederstyggelighed, i modstrid med hele Skriften’. De ville gøre troskab mod Ny Testamente til den eneste målestok for både tanke og handling – modsat Zwingli og byrådet, der bestemte den trosform, der skulle være tilladt i Zürich. Døberne skulle rette ind – eller forlade byen.

Det, der skete – dåb og flugt

Spredning fra byer, hvor anabaptisterne opstod. Udvalgte centre, hvor anabaptisterne levede. Områder med flere menigheder af anabaptister.

Døberne blev i Zürich! Her døbte de hinanden ved bestænkning med vand, mens de knælede, hvorpå de lovede hinanden troskab og dannede menighed efter de første kristnes forbillede. De havde nu forladt samtidens kirkemodel, hvor kirke og (by)stat skulle være én ubrydelig enhed på et givet geografisk område. De havde forkastet statens ret til at bestemme over alle borgere i religiøse spørgsmål. Kristen tro kræver frihed.^[1]

Bruddet betød også, at døberne selv ville udbrede evangeliet. Det skulle ikke ske med politisk magt, men i kraft af deres ord og eksempel. Deres mission fandt sted i landsbyer nær Zürich, hvor flere hundrede blev døbt på få uger. Allerede her ses et omrids af de vilkår, der mødte døberne i flere århundreder: Hvor de forkyndte evangeliet, der blev modtaget ved personlig overbevisning og dåb, opstod der nye menigheder, som øvrigheden bekæmpede med magt. Døberne blev forvist, fængslet og i yderste konsekvens dødsdømt.

Det, de blev udsat for – nye love

Sidst på året 1525 blev de første døbere pågrebet nord for Zürich. De blev stillet for retten – anklaget for både oprør og vranglære – og dømt til fængsel i isolation på ubestemt tid. I marts 1526 lød dommen på fængsel på livstid. Samtidig indførte byrådet i Zürich en lov, der gjorde ’gendåb’ til en kriminel handling, der skulle straffes med døden.

Den første dødsdom blev udført i januar 1527, hvor døbernes leder blev druknet i Zürich. Af de ca. 800 døbte fra by og opland levede kun de færreste efter forfølgelsen i 1528. Året før lykkedes det dog ’nogle af Guds børn’ under flugt at fastholde døbernes teologi i et lejlighedsskrift – kendt som ’Bekendelsen fra Schleitheim’.^[2]

Kejser Karl V bestemte i 1528, at alle døbere var fredløse og kunne henrettes.

Det, de blev til – kirke under jorden

Døbernes flugt tog til, da kejser Karl V i 1528 bestemte, at alle døbere var fredløse og kunne henrettes. Martin Luther protesterede ikke. Ved ’religionsfreden’ i 1555 blev det fastlagt, at alle kongens undersåtter skulle tro som kongen, og hvis nogle nægtede, skulle de have ret til at emigrere. Det sidste kom aldrig til at gælde de fredløse døbere. De blev et folk på flugt i Europa, hvor de slog sig ned på steder med størst frihed. Flere tusinde blev brændt, hængt eller druknet i Mellemeuropa inden 1555 – og det fortsatte.

Flere tusinde blev brændt, hængt eller druknet i Mellemeuropa inden 1555 – og det fortsatte.

Når katolikker opsøger deres rødder, tager de til Rom. Når lutheranere gør det, mødes de i Wittenberg. Reformerte tager til Zürich eller Geneve. Hvad gør vi som døbere? Vi må ty til ’naturens katedraler’, hvor de mødtes. Et af de steder, hvor Zürichs døbere tog tilflugt, var i ’Døberhulen’ ved Bäretswil. I den klippehule fejrede flere hundrede døbere, der var på flugt, ofte gudstjeneste. Et bevægende sted at besøge også i dag.

^[1] Et af døbernes kirkekendetegn handlede om religionsfrihed for alle. Læs mere i denne artikel.

^[2] Schleitheimbekendelsen kan læses her: https://baptistkirken.dk/wp-content/uploads/pdf/anabaptist.pdf. Læs også denne artikel.

URL: https://baptist.dk/daaben-af-de-foerste-anabaptister-i-zurich/