Lone Møller-Hansen,  20. februar 2025

Lyt til artiklen:

Michael Jensen, 61 år, præst i City Kirken på Københavns vestegn.

Det var den 21. marts 2024 om eftermiddagen. Michael Jensen havde siddet lang tid hjemme i Taastrup ved computeren og forberedt påskens prædikener. Han begyndte at få rygsmerter. Gik sig en tur, men det hjalp ikke. Han lagde sig og tog to kodimagnyler. Det hjalp ikke. Til sidst havde han så ondt, at han kravlede ind i stuen og råbte til Lissette, sin kone, at hun skulle ringe efter en ambulance.

Det med kodimagnyler var en dårlig beslutning, men på det tidspunkt vidste han ikke, at hans aorta, hovedpulsåren, var bristet, en såkaldt rumpering. Kodimagnyl får blodårerne til at udvide sig, så blodet fossede ud i mavesækken. ”Det var første mirakel, for bristet var det rigtige sted – forbi alle de vigtige organer”, siger Michael otte måneder senere, da jeg møder ham på kontoret i City Kirken. Mere vital end meget, meget længe.

Det var fedt. Smerterne forsvandt, og kroppen slappede af. Jeg havde bare lyst til at sove…

Tilbage til den 21. marts. Han lå på stuegulvet. Kunne ikke længere åbne øjnene. Hans krop var begyndt at lukke ned. Men han hørte ambulancefolkene komme. De var lynhurtige til at diagnosticere ham og gav ham morfin. ”Det var fedt. Smerterne forsvandt, og kroppen slappede af. Jeg havde bare lyst til at sove, men jeg måtte ikke falde i søvn, så de klappede mig på kinden hele vejen til Hvidovre Hospital og sagde, at hvis jeg faldt i søvn, ville jeg ikke vågne igen.”

Fra døden til livet

Michael får en association: ”Vi er jo gået fra døden til livet. Jesus sagde, at Lazarus bare sov. Så det er menneskeligt i den situation bare at ville sove. Der var ingen dødsangst. Men det var hårdt for min kone…”. ”Resten ved jeg kun, fordi jeg er blevet det fortalt. Jeg var væk. De scannede mig på Hvidovre, og det bekræftede ambulancefolkenes diagnose. Hu hej, til Rigshospitalet. Jeg husker kun, at de løb med mig. Jeg blev opereret af Danmarks hurtigste kirurg, og da jeg vågnede næste dag, sagde han til mig: ”Nu har jeg gjort mit, resten er op til Ham”, og så pegede han op mod himlen”, fortæller Michael.

I begyndelsen kunne han gå fire meter ud til toilettet med en rollator, nu kan han gå 12-15 km.

Michael er genoptrænet. I begyndelsen kunne han gå fire meter ud til toilettet med en rollator, nu kan han gå 12-15 km. ”Vestegnen er utrolig smuk!” Han tog nogle radikale beslutninger – for årsagen til at aorta rumperede var højt blodtryk og overvægt. Siden da har han tabt 37 kg. ”Jeg er begyndt at spise sundt og langsomt. Jeg vil spise mig mæt, og maden skal smage godt. Men jeg har fundet ud af, at gulerødder smager godt. Skyr til morgenmad med havregryn – de nedsætter kolesteroltallet.” Og så beklager han, at der ikke er kage på bordet …

Michael er taknemmelig: ”Da jeg lå på sygehuset, og min kone, mine to børn og mit barnebarn kom imod mig, sagde jeg til mig selv: ”Det er jo det her, jeg skal leve for.”

Menigheden stod sammen

Samtidig er han lykkelig for menigheden i Taastrup. Han har været præst dér i anden omgang siden 2020: ”Tænk, formanden for kirkens ledelse fik kræft kun tre måneder efter, jeg blev syg. Og menigheden tog bare ansvar. Da jeg kom tilbage, skulle jeg kun tjekke, om alt var godt. Og det var det. Han har det heldigvis også godt i dag.”

Men kroppen husker, så der skal ikke meget til, før den er i alarmberedskab.

Med til historien hører, at Michael startede på arbejde – på halv tid – kun en måned efter aorta rumperede. Det gik galt. Han besvimede ved et møde i kirken og blev indlagt igen. Denne gang med hjertet. Så fik han ’en kammeratlig samtale’ med Lissette. Nu havde han været syg nok. For fem år siden fik han kræft i det bedste af sine øjne. Også dengang gik det godt. Ingen spredning: ”Jeg betaler min skat med glæde. Vi har virkelig et godt sygehusvæsen.” Så alt er godt. Michaels fysik er blevet, som da han var omkring de 30 år. Men kroppen husker, så der skal ikke meget til, før den er i alarmberedskab.

Åndeligt er han blevet bekræftet i det, han har prædiket alle sine år som præst: ”Om søndagen inden alt dette skete, prædikede jeg over Daniel kap. 3 og sagde: ’Gud er med os i ilden’. Alt det, jeg har prædiket og tror på, er blevet prøvet – og det holdt! Jeg tager Bibelen meget bogstavelig. Gud helbreder. Gud er kærlig og god. Bøn virker.” Hver gang han har været syg, har mennesker over hele verden bedt for ham. ”Men det er Gud, der helbreder, og alle vore dage har han tal på. Vi er her kun, så længe han vil.”

Det er Gud, der helbreder, og alle vore dage har han tal på. Vi er her kun, så længe han vil.

Ikke-kristen baggrund

Michael Jensen kom ud af en ikke-kristen baggrund. Han mødte Gud igennem Nicky Cruz – ham med ”Korset og springkniven” – ved et møde, da han var 12 år. Han gled væk fra troen igen. Som 22-årig kaldte Gud på ham: ’Jeg skulle bruge sit liv på at formidle Guds kærlighed til mennesker, der ikke har det godt.”

Han var præst i Citykirken fra 1996-1999, hvilket også gav ham en teologisk uddannelse i Sverige. Siden blev han præst i Kristuskirken på Nørrebro frem til 2006. I årene derefter var han bl.a. leder i beskæftigelsessektoren, som jo også har med skrøbelige mennesker at gøre: ”Jeg har fået det bedre på alle områder. Jeg ville bare ønske, at jeg var 35 igen… Tænk, hvis man kunne tage den rummelighed og erfaring, jeg har i dag, med til den unge mand, der var lidt sort/hvid og skarp i kanten.”

URL: https://baptist.dk/kroppen-husker-men-jeg-har-det-rigtig-godt/