Henrik Andersen,  6. februar 2025

Lyt til artiklen:

Onsdag den 5. februar 2025 havde politikerne i Kirkeudvalget og Retsudvalget og interesserede borgere mulighed for at lytte til både en kristen og en muslimsk aktørs synspunkter på den kommende revision af trossamfundsloven. Yderligere bidrog tre eksperter til politikernes oplysning inden den fortsatte behandling af ”Forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken.”

Et muslimsk synspunkt

Urfan Zahoor Ahmed, talsmand for Dansk Muslimsk Union, indledte med en vision for fremtidens Danmark i 2050, hvor tros- og livssynssamfund er fuldt integrerede i samfundsdebatten og bliver anerkendt for deres bidrag. Han understregede vigtigheden af en lovgivning, der balancerer ansvar og frihed og fremmer samarbejde mellem trossamfund, stat og civilsamfund. Urfan Zahoor Ahmed påpegede, at der er en tendens til, at trossamfund mødes med mistænkeliggørelse og kontrol i stedet for samarbejde og støtte.

De centrale punkter i den nuværende lovrevision for Dansk Muslimsk Union er:

• Skærpelse af kravene til anerkendelse.
  Her var der skulderklap fra muslimerne til Danske Kirkers Råd for arbejdet med at afbureaukratisere de administrative byrder for trossamfundene.
• Den nationale sanktionsliste.
  Urfan Zahoor Ahmed udtrykte bekymring over den nationale sanktionsliste: Der mangler gennemsigtighed i, hvem der er på listen og hvilke kriterier, der lægges til grund for listen. Han argumenterede for, at trossamfund kan komme til at overtræde reglerne utilsigtet og efterlyste en klar proces for, hvordan listen administreres.
• Økonomisk transparens.
  Dansk Muslimsk Union støtter krav til økonomisk gennemsigtighed i lovrevisionen, men understregede at kravene skal være proportionale.

Ligeledes var der en opfordring til at styrke samarbejde mellem trossamfund og myndigheder. Urfan Zahoor Ahmed ønskede mere synliggørelse af, hvordan trossamfund aktivt bidrager til integration og socialt arbejde.

Løsningerne burde bygge på forståelse og samarbejde frem for konfrontation og mistænkeliggørelse

Urfan Zahoor Ahmed opfordrede politikerne til at “skrue lidt ned for retorikken og i stedet arbejde på reelle løsninger sammen”. Han mente, at løsningerne burde bygge på “forståelse og samarbejde frem for konfrontation og mistænkeliggørelse”. Han understregede, at politikerne burde “snakke med os i stedet for at snakke med alle andre om os.”

Et kristent synspunkt

Michael Wandt, generalsekretær i FrikirkeNet og repræsentant for Danske Kirkers Råd, startede med at udtrykke forståelse for skærpelserne i lovforslaget vedrørende penge fra udlandet og hadprædikanter, men fremhævede, at det ikke er ændringer, som påvirker frikirkerne i særlig stort omfang. Han bakkede op om de dele af forslaget. der skaber større tydelighed og enkelthed.

Michael Wandt understregede vigtigheden af at undgå dobbeltkontrol ved donationer, især donationer der allerede er kontrolleret af SKAT via paragraf 8a og 12b i ligningsloven. Han foreslog, at disse donationer kunne skrives som en enkelt linje i årsregnskabet.

Danske Kirkers Råd var bekymret over pålæg om brug af ekstern revisor ved gentagne fejl, da det kan påføre små trossamfund store udgifter. I stedet foreslog Michael Wandt en mellemkategori med skærpet tilsyn og mentorordninger for at støtte de trossamfund, der har svært ved at navigere i loven. Han efterspurgte desuden større fleksibilitet i samspillet mellem trossamfund og Kirkeministeriet og pegede på de meget lange sagsbehandlingstider.

Wandt fremhævede også det positive i, at spørgsmål om skilsmisse- og ægteskabskontrakter for mindreårige er rykket over i et tværministerielt udvalg, da de problematikker primært ligger udenfor trossamfundsloven.

Trosamfund er et kæmpe bidrag til dannelsen af de enkelte borgere til demokrati, borgersind og ansvar overfor sin næste

Michael Wandt sluttede sit indlæg ved høringen med at sige, at:
”Trosamfund er et kæmpe bidrag til dannelsen af de enkelte borgere til demokrati, borgersind og ansvar overfor sin næste.” Han sagde også, at man skal være ”enormt taknemmelige for, at vi har trossamfund, som er med til at bidrage til det danske samfund og sikre borgeransvar og demokrati”. Michael Wandt understregede, at det kun er et fåtal af trossamfund, der modarbejder disse værdier.

Et ekspertsynspunkt

Lene Kühle, professor i religionsvidenskab, fremhævede, at trossamfundsloven er en betydningsfuld lovgivning, og at det er vigtigt at diskutere, hvad man ønsker fra trossamfund i Danmark. Hun henviste til, at man i Norge har haft en dyb diskussion om trossamfundenes rolle i samfundet og aktivt støtter tros- og livssynssamfund. I Sverige har man lagt vægt på, at staten skal være opmærksom på risici, men også se trossamfundene som en ressource.

Kühle opfordrede politikerne til at overveje, hvad formålet er med trossamfundsloven: Er det primært at få indsigt i det religiøse landskab? Sikre overholdelse af lovgivningen? Give privilegier til trossamfund eller åbne for samarbejde? Hun mente også, at det var vigtigt, at lovgivningen stemmer overens med internationale normer for religionsfrihed.

Kühle fremhævede de administrative byrder, som trossamfundene står over for og mente, at man burde overveje, om der er noget unødvendigt i loven. Hun efterlyste også, at man tog den indirekte økonomiske støtte gennem ligningsloven med i overvejelserne.

Der var flere eksperter

Ud over de tre indlægsholdere, der er refereret her, var der indlæg fra Hans Gammeltoft Hansen, der var formand for det første udvalg vedrørende Trossamfundsloven og Niels Reeh, lektor, medlem af Det Rådgivende Udvalg vedrørende trossamfund.

Se hele høringen på Folketingets hjemmeside for at få alle detaljer med.

Stof til eftertanke

Som afslutning på høringen bemærkede Søren Espersen, formand for Folketingets kirkeudvalg, at det havde været en god høring med oplægsholdere, der havde givet stof til eftertanke forud for det kommende arbejde med revisionen af trossamfundsloven.

URL: https://baptist.dk/trossamfundsloven-til-revision-balance-mellem-kontrol-og-frihed/