Henrik Andersen,
Lyt til artiklen:
Åbn lyd i nyt vindueAllerede 20 minutter før gudstjenestetid var alle pladser besat. Gæster fra nær og fjern hilste på gamle venner. Der bredte sig ikke kun en summen, men et kor af forventningsfulde stemmer. Med ægte nordjysk lune måtte menighedsrådsformand Hans Erik Kanstrup kalde til orden. ”Jamen, hvorfor sætter I jer ikke bare ned?” Tonen var slået an til fest og glæde i perfekte omgivelser.
Da menigheden begyndte på ”Den signede dag” ledsaget af Mads Lindholms flotte klaverspil var det lige før taget løftede sig. Det var tydeligt, at det var et øjeblik menigheden havde ventet på.
Bente Højris var for en enkelt dag tilbage i sin gamle menighed. Hun bød velkommen med Jesus’ opfordring og løfte fra begyndelsen af Johannesevangeliet kapitel 15: “Bliv i mig, og jeg bliver i jer.”
I Sæby Baptistkirke udgør musikken en del af DNA’et. Sådan har det altid været og historierne om menighedsmedlemmernes engagement i byens musikliv er mange. Derfor var det ikke overraskende, at vi fik lov at lytte til hornmusik fra Niels Østgaard og Jørgen Hyttel, der blev budt velkommen af Hans Erik Kanstrup som ”To af Børges gamle – nå nej, garvede – elever…”. Vi fornemmede alle, at vi blev budt indenfor i et fællesskab, hvor ønsket om at tjene går hånd i hånd med nordjysk lune og humor.
Bente Højris indledte prædikenen med et billede på den tid, der var gået forud for kirkebyggeriet:
”Der har været tale om en yderst vanskelig graviditet og en vanskelig fødsel. Men som ved alle fødsler er smerterne glemt, når man står med den lille nyfødte…”
Bente fortalte, at hun havde været forbi fem – seks forskellige bibeltekster til dagens prædiken. Da hun kiggede lidt nøjere på dem, handlede de alle sammen om at tjene. Valget var faldet på beretningen om fodvaskningen i begyndelsen af Johannesevangeliets kapitel 13. En fortælling med stor dybde og mange budskaber:
”Fodvask var helt normalt på den tid,” fortalte Bente, ”men det var aldrig herren i huset, der vaskede gæsternes fødder. Det var slavearbejde.”
Bente fortalte videre, at alle disciplene fik vasket fødder af Jesus. Uanset om det var ”tordensønnerne” Jakob og Johannes, tvivleren Thomas eller forræderen Judas. Jesus gjorde ikke forskel:
”Jesus gerning er en kærlighedsgerning for alle. Derfor skylder vi også at vaske hinandens fødder,” sagde Bente og tilføjede, at der dog findes andre måder at tjene hinanden på end fodvask! Men budskabet var klart:
”I har fået jeres nye kirke for at række ud!”
Bygget på klippegrund
Der er ikke mange klipper i Vendsyssel. En enkelt har fundet vej til den nyanlagte indkørsel. 15 tons tung med inskriptionen ”Sæby Baptistkirke” tager den mod gæsterne. Sæby Baptistkirke har med egne ord et aldersgennemsnit på ”60 plus plus plus.” Men ungdommen har også plads! Den flotte inskription på stenen er udført af Danmarks yngste stenhugger, Alma Løndal Njah fra Sæby.
Budskabet om at række ud, blev fulgt af en opfordring fra Bente:
”I må aldrig blive en hyggeklub. I skal være en menighed, der lever. Ikke en menighed, der kun eksisterer. Lad altid Gud have førstepladsen blandt jer. At elske Gud betyder ikke, at vi skal lukke os inde i kirken – tværtimod skal vi gå ud i verden.”
Prædikenen sluttede med et ønske for menigheden:
”Mit ønske for jer er, at I – i alt hvad I gør – har prioriteterne i orden. At I elsker Gud af hele jeres hjerte, hele jeres sjæl og af hele jeres sind og af al jeres styrke. At I tjener efter Jesus’ forbillede: Så skal I leve. Og så siger Herren: ’Jeg vil være med jer alle dage…’”.
En stærk prædiken med et tydeligt budskab om, at kirken skal bygges på klippegrund og bygges af ”levende stene”.
Efter prædikenen og endnu mere musik fra blæserduoen bad Bente Søster Ruth Marlene Fox ”utraditionelle velsignelse”:
Må Gud velsigne dig med ubehag over lette svar, halve sandheder og overfladiske relationer, så du kan leve dybt i dit hjerte.
Må Gud velsigne dig med vrede over uretfærdighed, undertrykkelse og udnyttelse af mennesker, så du må arbejde for retfærdighed, frihed og fred.
Må Gud velsigne dig med tårer for dem, der lider under smerte, afvisning, sult og krig, så du kan række dine hænder ud med trøst til dem og vende deres smerte til glæde.
Må Gud velsigne dig med nok tåbelighed til at tro, at du kan gøre en forskel i denne verden, så du kan gøre det, som andre påstår, ikke kan lade sig gøre.
Amen.
Efter gudstjenesten var der reception med ”hapser” til alle deltagerne. I den temmelig fyldte kirke tog kokken ordet og dirigerede mængden frem i midten af kirken mod buffeten og retur ude ved siderne. Det gik over al forventning. Det var jo også nemt, for alle fulgte blot kokkens vejledning:
”Hapser betyder jo, at I tager med fingrene og spiser med fingrene.”
– har Dorte Ulrik og Kirsten Nielsen travlt med at betjene den nye opvaskemaskine. På spørgsmålet om de også er blandt de hårdtarbejdende menighedsmedlemmer griner de begge. Dorte forklarer, at hun hører til i folkekirken og Kirsten uddyber: ”Vi er kommet i Baptistkirken siden vi var unge – nede i Vestergade. Vi har altid følt os godt tilpas og bliver altid godt modtaget, så når nu der er brug for en hånd, så vil vi gerne hjælpe til…” En insisterende bippen fra opvaskemaskinen signalerer, at interviewet er slut. Arbejdet kalder på Dorte og Kirsten.
Da hapserne var gledet ned, var der plads til hilsner. Karin Færløv holdt styr på talerne.
Sognepræst Kjeld Skovgaard brugte et billede af en søskendeflok i sin hilsen: Alle er unikke, men dog søskende på trods af forskelle. Sådan er det også i Guds rige: Vi er hinandens brødre og søstre og forskellene handler mest om nuancer.
”I BaptistKirken har vi ikke har en biskop,” fortalte Karin, ”men vi har en Bodil!” Så var BaptistKirkens generalsekretær Bodil Højbak Møller introduceret. Bodil kvitterede med en hilsen, hvor hun lagde vægt på menighedens kald, for ”I ved godt, hvor I er kaldet til at gå.” Bodil sluttede sin hilsen med andet vers fra Janne Marks salme ”Et hus at komme til”:
Et hus at komme til,
velkommen her du være vil.
Et hus, hvor kærlighedens bud
folder sig ud,
hvor mismod mødes af
Guds løfte om at bære dig hver dag.
Hilsner fulgte fra nabomenighederne inden Doris Trudslev rundede dagen af.
Doris Trudslev sluttede en festlig dag af med at fortælle om ”Mor Eva”, der helt sikkert ville have spurgt: ”Hva’ er det for noget? Hva’ er det I har gang i?” (selvfølgelig på vendelbomål).
”Vi har gang i en ny kirke, selv om de fleste af os er ’60 plus plus plus’. Vi holder sammen og vi samler på gråt guld,” svarede Doris.
”Brug om nødvendigt ord, ” fortsatte Doris, ”Vi bruger om nødvendigt ord – når vi prædiker. Men mange af os er bedst til blot at være. Man kan vaske hinandens fødder på mange måder.”
Doris sluttede dagen med ordene:
”Vi har haft hjertebanken inden I kom i dag. Men vi er stolte af vores nye kirke. Der er 100 stole og I er meget velkomne igen…. Bare I ikke kommer alle sammen på en gang!”
Fakta om byggeriet
402 m2 opført i grå mursten med sort tegltag. Et metalinddækket vindfang med garderobe og toiletter giver den moderne bygning et unikt udtryk og fungerer som blikfang ud mod Sæbygårdvej. Indenfor er der et stort rum på 185 m2, der kan deles af en foldevæg, så man adskiller kirkesal og caféområde. Bygningen indeholder også et 25 m2 stort industrikøkken og tre mindre rum på hver cirka 15 m2.
Kanal Frederikshavn: “Over 200 gæster til indvielsesgudstjeneste i Sæby Baptistkirke”
TV2 Nord: “Mystisk person donerede 11 millioner til unikt byggeri: Om få dage slår de dørene op”
Sæby Baptistkirke på Facebook (se video og billeder fra indvielsen her)
Artikel på Baptist.dk om byggeriet: “Ny kirke i Sæby: Et kirkeligt, kulturelt og åndeligt frirum for seniorer”
URL: https://baptist.dk/ny-kirkebygning-i-saeby-bygget-af-levende-sten/