En stille, kold men også meget smuk solskinsmorgen mødte kirkegængerne i Nyrup den 1. december 2024. Udenfor kirken spillede hornorkestret som så mange gange før. Indenfor var der genkendelse og stille hilsner på tværs af generationer. Det skarpe vintersolskin ramte bænkene, mens de langsomt blev fyldt. En stille forventning bredte sig. Da præludiet begyndte, var det som om, følelserne sad helt uden på vinterfrakkerne.

“Det lille lys jeg har…” – Lars Thorndal går forrest og instruerer i fagterne (Foto: Jørgen Skovgård)

”Du er først død, når du er glemt”

Der var engang, da en fyldt kirke hver søndag begyndte gudstjenesten med at synge ”Pris Gud fra hvem al nåde kom.” Det gjorde vi også – for sidste gang. Lars Thorndal, der har været fast tilknyttet prædikant i Nyrup de seneste 12 år, talte om lyset og kærligheden. Lars citerede skuespilleren Erik Clausens ord: ”Du er først død, når du er glemt” og opfordrede menigheden til ikke at søge glemslen, men derimod ”tage lyset med og dele ødselt ud af kærligheden.”

Det faldt helt naturligt at skrue tiden tilbage og synge ”Det lille lys jeg har…” med alle fagterne fra dengang, vi gik i søndagsskole.

Ikke amen – men tak

To tidligere præster, Ole Jørgensen og Knud Rønne Hansen, fortalte om menighedens betydning i deres liv. Begge kendte menigheden fra deres ungdom og de to vidnesbyrd gav indtryk af, at netop i Nyrup havde de to præster set lyset. Ole Jørgensen sluttede med ordene: ”Her skal man ikke sige amen – men tak!”

120 gæster var på plads til kirkefrokosten i Pyramidesalen (Foto: Henrik Andersen)

Plads til minderne

120 gæster havde meldt sig til kirkefrokost i Pyramidesalen. Lydniveauet fastholdt indtrykket af, at gamle venskaber og løfter om at ses igen blev fornyet. ”Kan du huske dengang…” blev dagens mest brugte sætning ved bordene, hvor erindringerne flød i en lind strøm.

”Vi har altid en opgave”

I løbet af eftermiddagen var der tid til at fortælle om dengang. Der var både stort vemod forbundet med at opgive at være menighed og taknemmelighed over at have været menighed i så mange år. Men det blev ikke ved fortiden. Der var også optimisme og lyst til at bringe lyset videre hos talerne.

Marianne Christophersen satte meget præcist ord på følelserne: ”Jeg er taknemmelig for alt det, jeg har fået i min rygsæk… Hold fast i troen! Guds løfter står ved magt. Vi har altid en opgave, der hvor vi bliver sat.”

BaptistKirkens formand, Vibeke Dalsgaard, opfordrede menighedens medlemmer til at tage et fjumreår! (Foto: Jørgen Skovgård)

BaptistKirkens formand opfordrede til at tage et fjumreår!

BaptistKirkens formand Vibeke Dalsgaard var meget konkret i sin opfordring til menigheden: ”Jeg opfordrer jer til at slutte med glæde! For mange er kommet til tro her, og meget er gået ud herfra. I har rakt ud i verden! Gå nu forskellige veje i respekt for hinandens valg. Vær åbne og lad jer berige i de nye fællesskaber I finder. Tag et fjumreår – og tag så fat igen.”

Fortsat en stor familie

”Selv om det er lidt vemodigt, skal vi alligevel glæde os over, at vi fortsat er en stor familie,” sluttede Bente Hansen efter at have fortalt, at hun nok var den i menigheden, der havde overnattet mest i kirken. Bente var tre måneder gammel, da hun flyttede ind i kirken sammen med sine forældre, der var blevet pedelpar. I øvrigt en tjeneste de påtog sig de følgende 35 år!

Margith Sprotte fortæller om familien Sofussens historie i menigheden (Foto: Jørgen Skovgård)

Familiens betydning

Bentes afslutning ledte tankerne hen på familiernes betydning i en stor landmenighed, der har eksisteret i mange generationer. Margith Sprotte ridsede kort sin egen historie op: ”Mine oldeforældre og tipoldeforældre stod i 1880erne registreret som medlemmer af Vandløse menighed. Min farmor blev døbt i Gyrstinge sø i 1906. Min far blev døbt i Nyrup kirke i 1933 og jeg og min mand Aage blev som ganske unge døbt i kirken i 1961. Sidenhen blev vi gift i kirken, vores børn blev døbt i henholdsvis Skee og Nyrup, og vores datter og svigersøn blev gift i Nyrup. Jeg er altså 5. generation i denne menighed.

Dette var milepæle i slægten i flere generationer. Men også i hverdagen var menigheden en del af livet. Jeg selv blev født i Nyrup i 1950. I min barndom i 1950erne og -60erne var menigheden, ’Kirken’, en del af hverdagen, en del af åndedraget. Det var her, jeg gik i søndagsskole, det var herfra jeg kom med på lejr, det var her, jeg oplevede spejderfællesskabet i mange år, det var her, jeg oplevede ungdomsår med rigtig mange venner, og det er her, jeg har oplevet mit voksne liv som en del af fællesskabet.”

Nyrup Hornorkester – fejrer 100 år i 2025 (Foto: Henrik Andersen)

100 års hornmusik

Margiths beretning fik senere på eftermiddagen en endnu finere ramme, da hun spillede i hornorkestret med sin mand og sine tre søskende. Et hornorkester, der har fulgt menigheden siden 1925 og været en vigtig del af kulturen. Siden 1925 er kirkegængerne blevet budt velkommen til juleaftensgudstjenesten af sprøde juletoner fra messinginstrumenterne.

Hans Bertelsens efterladte erindringsskrift blev læst op af sønnen Ole (Foto: Jørgen Skovgård)

Vækkelserne

Efter Hans Bertelsens død i 1996 fandt hans søn Ole et skrift, hvor Hans fortalte om menigheden og den vækkelse, der var på egnen i hans ungdom:
”Da jeg var 12-13 år, var A. Broholm hjemme fra Amerika, og der var en mindre vækkelse og nogle af mine kammerater blev døbt. Jeg snakkede med min far, men han syntes, det var for tidligt, så jeg gik tiden til jeg blev 16-17 år og Ingvar Josefsen var her og holdt nogle missionsuger. Der blev en stor vækkelse, hvor også jeg kom med. Søndag den 5. februar 1928 var vi 28 som blev døbt (tallet er måske forkert). Den yngste var 12 år og den ældste 74 år. Omkring den tid var den lille sal næsten for lille til bønnemøder og ungdomsmøder.”

Anna Grete Jørgensen kom til menigheden i 1959 (Foto: Henrik Andersen)

Mange kom til

Under frokosten fortæller Anna Grete Jørgensen ved bordet, at hun kom til menigheden fra Hals menighed i 1959. Men allerede under et højskoleophold i Tølløse i 1955 havde hun været forbi Nyrup:
”Det var jo den store kirke på Midtsjælland,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg er ked af, at vi lukker. Personligt ville jeg gerne have fortsat, men det nytter jo ikke, når kræfterne ikke er der. Men så er jeg glad for og lettet over, at en anden kirke vil overtage bygningerne.”

Anna Grete fortæller, at hendes mand døde for 1½ år siden. Selv om han tilhørte folkekirken, kom han trofast sammen med Anna Grete i kirken i Nyrup. En af de sidste dage han levede, spurgte han Anna Grete, om der stadig ikke var en fast præst i Nyrup. ”Jeg måtte desværre skuffe ham og sige nej. Det havde han savnet…” siger Anna Grete.

Ligesom Ole Jørgensen, Knud Rønne Hansen og Anna Grete Jørgensen er mange andre kommet til menigheden. Livets omstændigheder har bragt mennesker til Nyrup. Andre som Bente Hansen, Ole Bertelsen og Margith Sprotte er født ind i og opvokset i fællesskabet. Mange kom til – men endnu flere rejste væk.

Anne Bolvig takkede for livet som barn og teenager i menigheden (Foto: Jørgen Skovgård)

Og mange rejste væk

Anne Bolvig er barn af menigheden og en af dem, der er rejst – men vendt tilbage denne eftermiddag:
”Tak til alle jer, der var der for mig de første tyve år af mit liv. Tak til jer, der lavede søndagsskole, var spejderførere, arrangerede Reersølejre og de uforglemmelige søndagsskolejulefester. Tak til jer, der var lidt ældre teenagere og tog mig med i flokken.”
Anne hilste menigheden med det ord, Gud havde givet hende samme morgen – hele salme 143, hvor der i vers fem står: ”Forkynd mig din godhed hver morgen, for jeg stoler på dig. Vis mig den vej, jeg skal gå, for jeg længes efter dig.” En tekst, man som menighed kan spejle sig i, når man skal videre, foreslog Anne.

Skeespejderne fortsætter arbejdet i den gamle kirke i Skee. Søren Jensen bragte en hilsen, hvor han takkede for kirken, som spejderne har fået af menigheden. Søren fortalte også om projektet “Den grønne fælles spejdergrund i Skee” – Følg det på Facebook (Foto: Jørgen Skovgård)

En beslutning, der var længe undervejs

For ti år siden udgav BaptistKirken en video om Midtsjællands Baptistmenighed. Dengang sagde Margith Sprotte i videoen:
”…. vi har en gennemsnitsalder på 65 år. Meget af det, vi gør, er præget af, at familien har mange traditioner. Som i alle familier, hvor de gamle er blevet ladt tilbage, så tænker vi på fremtiden. Hvor længe kan vi være raske? Hvor længe kan vi bo i huset? Hvor mange år har vi tilbage? Engang var vi 300. Nu er vi 80, og af dem er cirka 40 hjemmeboende…”

I 2024 var det slut. Menighedens 48 medlemmer besluttede at lukke menigheden i god ro og orden. Kirken blev sat til salg med en salgsannonce, der trak overskrifter i medierne fra Sjællandske Nyheder til BT. Annoncen blev kommenteret på sociale medier og den udløste et indslag fra et ’Åbent Hus’-arrangement i den bedste sendetid i Nyhederne på TV2. Efter at have modtaget hele ni bud besluttede menigheden i begyndelsen af december at sælge til Frikirken Vestsjælland, der er en fusion mellem Pinsekirken Kalundborg, Pinsekirken Korsør og Stenlille Frikirke.

For næstsidste gang

Søndag den 1. december 2024 var næstsidste gang, menigheden var samlet. Juleaften er det slut og allerede den 5. januar 2025 holder Frikirken Vestsjælland den første gudstjeneste i Nyrup. Menighedsrådsformand Oluf Jensen sluttede dagen med at fortælle om sin ungdom i menigheden. Om at være en forvirret rod og finde alt det i menigheden, han behøvede for at komme videre i livet.
”Hvad er er det, der betyder mest for os i hverdagen?” spurgte Oluf og gav selv svaret: ”Tilgivelse, omsorg og så at komme videre.” En opfordring til menigheden, som alle tog til sig.

Et blik mod fremtiden

”Velsignet er det bånd” var den rigtige salme at slutte dagen med. Da menighed og gæster sang ”thi byrden bliver mindre svar, når brødre deler den” var det som om alle rettede sig en smule op og rettede blikket mod fremtiden.

Foto: Jørgen Skovgård

”Tag lyset med og del ødselt ud af kærligheden!”