Mads Leth,  16. december 2024

Lyt til artiklen:

Min hustru siger, at hun ikke bryder sig særligt meget om Jehovas Vidners syn på tro og mener derfor ikke, der er nogen som helst grund til ligefrem at invitere dem indenfor.

Men jeg er uenig med hende og kan nu godt lide at tale med Jehovas Vidner. Jeg har respekt for, at de vedholdende stemmer dørklokker og har den frimodighed til at tale om tro med fremmede, som jeg desværre ikke selv ejer i samme grad.  ’Vidnerne’ og jeg ser forskelligt på mange aspekter vedrørende tro, for eksempel dommedag og treenigheden for nu at nævne nogle af de større teologiske knaster i vores samtaler.

Religion og politik

Vi er heller ikke enige om berøringsfladen mellem religion og politik. Jehovas Vidner stemmer ikke, når der er valg. De sætter deres lid til en himmelsk regering og forhåbningen om en snarlig afskaffelse af demokratierne til fordel for et teokrati. Jeg stemmer derimod med både glæde og stolthed, når der er valg. Jeg er beæret over at bo et sted, hvor man har stemmeret og indflydelse, og jeg har altid tænkt, at der er en sandhed gemt i Gandhis ord:” Those who say religion has nothing to do with politics do not know what religion is”.^[1]

Men jeg må også indrømme, at den drejning, verdenssituationen har taget det seneste årti, har fået mig til at tvivle mere på demokratiets gennemslagskraft end tidligere. Jeg fornemmer, at valgkampe og debatter alt for ofte gennemsyres af navlebeskuende fordomme, fjendebilleder, faktaresistens og klimauansvarlighed.

Jeg holder stædigt fast i, at ”vidnerne” ikke gør det rigtige ved at holde sig helt fra politik og undlade at stemme, når der er valg, men hvor ville jeg dog ønske, at det politiske klima og demokratiets vilkår selv i Vesten i langt højere grad var præget af næstekærlighed, ansvarlighed og en visionær lyst til at håndtere verdens problemer konstruktivt.

^[1] Oversat: ”Dem, der siger, at religion intet har at gøre med politik, véd ikke, hvad religion er.”

URL: https://baptist.dk/min-traelse-vane/