Henrik Andersen,
Lyt til aritklen:
Åbn lyd i nyt vindue”Nøglen til at låse op for den nye generation er, at vi lærer at være langt mere autentiske i vores måde at leve vores kristne liv på. At vi tør tage det med ud i vores hverdagsliv og lade det forme os. Det kræver også, at vi har nogle fællesskaber, der giver mening for de unge. Det er ikke altid, at søndag formiddag med præludium, velkomst, salme og stram liturgi giver mening for unge mennesker. Det er ikke sikkert, at det er søndag formiddag, der bliver bærende fællesskab fremtiden. Det bliver de fællesskaber, vi har i resten af vores liv og i kirken resten af ugen, der gør, at unge mennesker har lyst til at være en del af kirkens fællesskab,” lyder det fra Ulrick.
Når Ulrick modtager en invitation til et interview, svarer han høfligt – med et link til et online bookingsystem. Så kan journalisten selv vælge tid. Stedet giver sig selv: Når mødet er booket, lander der få millisekunder senere et mødelink til ZOOM i indbakken. Så er forbindelsen etableret. Ulrick er en præst, der både tør følge udviklingen i samfundet og skubbe til den i kirken.
Ulrick bor sammen med hustruen Sara og sønnen Marius på en gård i Mulstrup, lidt syd for Ringsted. De seneste mange år har han arbejdet med kirke og ledelse på forskellige måder. Den kirkelige opvækst skete i Apostolsk Kirke.
Første skridt på den teologiske vej var en professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation fra Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. Senere fulgte en master i ledelse og menighedsudvikling fra Ansgar høyskole i Kristiansand. Teori blev efterfulgt af praksis som ”præsteaspirant”: En ordning i Apostolsk Kirke hvor en nyuddannet præst er i en slags mesterlære hos en mere erfaren præst. Ulrick var ”føl” i Amagerbro Frikirke. Ulrick har også arbejdet i folkekirken i både Brorsonskirken og ungdomskirken uKirke på Vesterbro i København.
For fire år siden gik turen til Mulstrup og Sjølundkirken, en apostolsk menighed i Næstved.
Gennem en årrække har Ulrick arbejdet som ledelseskonsulent i det private erhvervsliv sideløbende med præstetjenesten.
I begyndelsen af 2024 havde Ulrick besluttet sig for udelukkende at arbejde som ledelseskonsulent. Men partnerskabet i virksomheden fungerede ikke ordentligt:
”Det tog jeg som et vink med en vognstang om, at jeg skulle søge tilbage til kirken igen. Det er sådan en ”Jonas og hvalen-ting” for mig: Jeg skal ud og prøve noget andet og efter et stykke tid kommer jeg tilbage i kirken igen,” ler Ulrick.
Gode venner prikkede til Ulrick, da menigheden i Holbæk slog en præstestilling op. Forbindelsen blev etableret og Kløvermarkskirken fandt en ny præst.
De senere år har flere baptistmenigheder ansat præster med baggrund i andre kirkesamfund. Ulrick kommer med en apostolsk baggrund, men han føler sig tiltrukket af flere ting i BaptistKirken:
”Jeg synes, vi ser en del dobbeltmoral i de mest konservative kirker. Ofte mangler der en ’practice what you preach’: De siger, at alle er velkomne. Men det gælder kun, hvis du passer helt ind i kirkens idealer og værdier. I nogle af ’megakirkerne’ ser vi gang på gang præster, der prædiker mådehold og renhed, mens de selv udnytter mennesker psykisk og seksuelt. Seneste eksempel er Robert Morris fra Gateway Church i Texas.” Fra dem, jeg kender i BaptistKirken, oplever jeg, at I er bedre til at være i det, at vi faktisk er fejlbarlige mennesker, der alle sammen er på en vandring sammen.”
Ulrick peger også på, at den demokratiske ledelsesform i både BaptistKirken og de enkelte menigheder passer godt til ham. Ulrick siger:
”Baptistkirken er et kirkesamfund, hvor der er plads til refleksion, men hvor der også er plads til at være uenige og til at diskutere. Jeg oplever, at BaptistKirkens ledelse bl.a. i forhold til Genstart-processen har en enormt positiv indstilling til at ville dialogen. Det handler ikke om, at vi skal finde en måde, hvor vi alle sammen kan være enige, være ens. Det handler om, at vi skal finde enhed, selvom vi ikke er enige, selvom vi ikke er ens. Jeg synes, det er enormt smukt, at man vil arbejde for det, og jeg håber, at processen giver anledning til mange gode samtaler.”
Andre job end ledelseskonsulent i det private erhvervsliv virker mere relevante for en deltidsansat frikirkepræst. Det er Ulrick slet ikke enig i:
”Der er rigtig mange ledere ude i den kommercielle verden, i erhvervslivet, der hungrer efter dybere værdi, noget som giver mening i deres liv. Noget, der ikke bare handler om penge og økonomi. Hvordan kan vi lede allerbedst, så vi både skaber værdi for os selv og for de mennesker, vi leder?
Det bedste, vi kan lære som ledere er at se på andre mennesker med empati, danne relationen til dem og møde dem i næstekærlighed. Det er jo sandheder, som vi har kendt i 2.000 år i kristendommen. Og alligevel kan det være en helt wow-oplevelse, når man kommer ud i erhvervslivet. Når man begynder at fortælle, at vi kan bruge de her gode værdier også i erhvervslivet. Det giver faktisk mening.”
Det fremmer sikkert forståelsen for Ulricks værdisæt, at det ofte kan ses på virksomhedens nøgletal, at medarbejderne yder mere og bliver mere effektive, fordi de føler sig trygge på arbejdspladsen.
Ulrick fortæller, at det altid har været hans mission at fortælle, at vores kristne liv ikke kun er noget, der foregår søndag formiddag i en kirke. Det kristne liv er heller ikke, at vi bare går ud på gaderne og står og råber:
”Vores tro, det kristne liv, skal gennemsyre hele den måde, vi lever på, lige meget hvor vi er. Om det er nede i fodboldklubben, på vores arbejde som ledere eller medarbejdere: Det er der vi skal udleve det kristne liv, som vi bliver inspireret til og udfordret på i undervisningen om søndagen.”
Vores tro, det kristne liv, skal gennemsyre hele den måde, vi lever på, lige meget hvor vi er.
Det kræver en revitalisering af kirken, mener Ulrick:
”Vi har talt om det på vej ind i min præstegerning i Kløvermarkskirken. Menigheden har faktisk haft en længere proces for at sige, at vi vil gerne, at der sker noget nyt. Vi vil gerne, at der sker en forandring. For ellers ender vi i samme situation, som mange frikirker: Sidste mand lukker og slukker! Når man ikke længere kan samle et menighedsråd, så opløser man kirken og sælger bygningen. Alle kirkesamfund oplever det.”
Ulrick peger på, at mange forsøger at skabe nyt uden fornyelse. De gamle systemer får blot en ny indpakning:
”De maler lige over, det hele får en ny farve. Men det er det samme. Vi laver den samme søndagsformiddagsgudstjeneste med det samme indhold og form, måske bare med noget ny musik.
Det, der motiverer mig til at være del af kirken, er, at vi kan være sammen, at vi kan have et fællesskab, som er unikt. Et fællesskab som er noget, vi ikke har nogen andre steder. At vi kan være en familie selv om vi ikke er i familie. Kirken som den udvidede familie, det er det, der gør os særlige.
De ønsker en følelse af at komme ind i et helligt rum, møde noget, der er større end dem selv…
Ulrick er akademiker. Det er svært at trække gætterier og ”synsninger” ud af ham. Der skal helst være forskning bag påstandene. Det gælder også spørgsmålet om, hvad der skal til for at revitalisere kirken. Ulrick svarer:
”Når man kigger på den forskning, der bliver lavet, så siger både min generation og dem, der er yngre, at det, de ønsker for kirken, det er ikke røgmaskiner og høj musik. De ønsker en følelse af at komme ind i et helligt rum, møde noget, der er større end dem selv, og finde en dybere mening med deres liv. I en evigt accelererende verden har vi brug for det sted, hvor vi kan fordybe os og for alvor være sammen.”
Ulrick er tavs et øjeblik og siger så:
”… og der tror jeg, at kirken – eller der ved jeg, at kirken har et helt unikt svar til de udfordringer, vi ser i samfundet lige nu.”
URL: https://baptist.dk/naar-de-unge-soeger-rum-for-fordybelse-i-kirken-er-svaret-ikke-lysshows-og-roegmaskiner/