Marie Bermann Schmidt,  23. september 2016

Michael Miller:

• præst i og medstifter af The Upper Room i Denver i 2010
• 34 år, gift med Sara, der er gravid med deres første barn

Michael er opvokset hos sin jødiske mor. Faren forlod familien, da Michael var en lille dreng. Det var ikke en særlig religiøs familie, og de kom kun i synagogen til højtiderne. Allerede i en ung alder var Michael på den gale vej med druk, slåskampe og venner på stoffer. Men det var en af de venner, der gav ham hans første Bibel, da han var 15 år. Michael ser sin troshistorie som et eksempel på suveræniteten ved Guds ord. Han siger: ’Jesus behøvede ikke at overbevise mig. Han viste mig, hvor attraktiv han var, og jeg kunne lide ham med det samme’.

Han fortæller, at han ikke følte, at han opgav særlig meget ved at give sit liv til Jesus, for han havde et elendigt liv: Det var især Salmernes Bogs poetiske billedsprog, der først talte til mig. Vers som ’Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker’^[1] var noget af det første, jeg memorerede.

Alle har et formål

Succes er ikke vigtigt for Michael: ’Det vigtigste er at turde træde ud i tro – uden hensyn til slutresultatet. Succesen ligger jo alligevel ikke i vores hænder’, mener han. Derfor bekymrer det ham også, at vi i Danmark lader Janteloven holde os tilbage: ’Den sociale norm, I kalder Janteloven, får folk til at gå glip af meget. Formålet med loven er, at du ikke må tro, du er noget stort. Men alle har et formål!’

Jesus behøvede ikke at overbevise mig. Han viste mig, hvor attraktiv han var, og jeg kunne lide ham med det samme.

Michael er ikke bange for, om nogen har magt, indflydelse eller berømmelse. Han siger: ’Nogle gange er dét Guds vilje’. Michael refererer til historien, hvor Jesus’ disciple diskuterer, hvem af dem der vil blive regnet som den største.^[2] For Michael er det vigtigt, at Jesus ikke irettesætter dem, rakker ned på dem eller ydmyger dem, men at Han i stedet forklarer dem, at de ved at tjene andre bliver som ham, og dermed vil kunne regnes blandt de største.

’Formålet med Janteloven er’, ifølge Michael, ’at tryne andre med falsk ydmyghed. Men i Guds rige er det modsat. Her skal vi opmuntre hinanden og tro på folk, indtil de tror på sig selv og ser sig selv i et andet lys – nemlig Helligåndens lys. Hvad enten du er præst, entreprenør eller taxachauffør, så er du kaldet til at bruge din indflydelse og bringe Guds rige ud til andre’.

At genkende Jesus

I The Upper Room^[3] taler de om ‘In & Out lifestyle’^[4]. Udtrykket stammer fra Det Gamle Testamente. Michael forklarer: ’Når israelitterne skulle i krig, gik de ind ad én port, men de måtte ikke gå ud igennem den samme. Pointen er, at man altid kommer anderledes ud, end da man gik ind’. Det er samme profetiske billede, de bruger i The Upper Room: Når vi kommer ind foran Jesus og ser, hvem Han er, forandres vi i mødet med Ham. Michael sammenligner det med en ven, man ser op til, og derfor påtager sig dele af hans karaktertræk: ’Jo mere tid, du bruger med din ven, des bedre kender og genkender du ham. Ingen kan komme uforandret ud fra et møde med Jesus’.

Ånden er den samme

Temaet for årets sommerstævne, ‘I Åndens kraft’, stammer fra Lukasevangeliet, hvor Jesus efter sin dåb og sin fristelse i ørkenen vender tilbage ‘i Åndens kraft’^[5] og begynder at helbrede syge, rense spedalske, udkaste dæmoner og genoprejse de døde. For Michael er det vigtigt, at vi forstår, at Helligånden er den samme i dag.

Når vi kommer ind foran Jesus og ser, hvem Han er, så forandres vi i mødet med Ham.

’Da vi dannede menigheden’, fortæller han, ’spurgte vi os selv: Hvordan gør vi kirken appellerende for Helligånden?’ De havde et ønske om, at se Helligånden som deres VIP-gæst^[6], fordi det er mødet med Ånden, der er det allervigtigste for kristne. Michael uddyber: ’Vi vil gerne have del i Åndens kraft, bruge af den og derigennem få en smag af, hvordan himlen ser ud’.

Et liv i Åndens kraft

Brugen af nådegaverne ligger Michael særlig meget på sinde. Ofte bliver de brugt uafhængigt af hinanden, men i virkeligheden hører de sammen og skal bruges sammen. Og det kan få katastrofale konsekvenser, hvis vi bruger dem forkert. Michael forklarer: ’Når vi bruger nådegaverne forkert, går vi glip af muligheden for at opbygge, opmuntre og trøstehinanden^[7]. Det er nådegavernes egentlige formål. Dermed går vi glip af, at folk kommer til tro’.

Her skal vi opmuntre hinanden og tro på folk, indtil de tror på sig selv og ser sig selv i et andet lys – nemlig Helligåndens lys.

Vi skal i menighederne gøre brug af alle de gaver, vi har fået: ’Vi har en såret verden, der reelt har brug for hjælp. Og hvis vi ikke gør det, hvem gør så?’, spørger Michael. Han er meget optaget af, at vi forstår, at vi er blevet givet velsignelsen af Helligånden til at udføre mirakler, og at ingen andre religioner taler om, at Guds kraft bor i mennesker.

Michael slutter samtalen med at proklamere: ’Der er ingen som vores Gud. Det er der virkelig ikke. Og vi har det privilegium at få lov at vise folk, hvordan et liv i Åndens kraft ser ud. Men det kræver, at vi øver os. Så det er min opfordring til jer: Øv jer i at bruge Åndens gaver!’

^[1] Salmernes Bog kap. 37, vers 4

^[2] Lukasevangeliet kap. 22, vers 24-27

^[3] Den menighed i Denver, Michael Miller kommer fra

^[4] På dansk: Ind og ud livsstilen

^[5] Lukas-evangeliet kap. 4, vers 14

^[6] VIP = Very Important Person, dvs. den allervigtigste ’gæst’

^[7] 1. Korintherbrev kap. 14, vers 3

URL: https://baptist.dk/drop-janteloven/