Genstart2025 - processen tager form

Genstart2025

Genstart2025 - processen tager form

Ledelsen arbejder med Genstart2025 – en proces, der skal forny BaptistKirken.

Lasse Åbom, baptistpræst i Aarhus og proceskonsulent i Baptistkirken i Danmark,  

 

Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vindue

Nu er det snart et år siden, at vi i BaptistKirkens nyvalgte ledelse begyndte den fornyelsesproces, vi har kaldt Genstart2025. Det er ikke en fuldt færdig proces, men snarere et fly, vi prøver at bygge, mens vi flyver det – og så håber vi, det kan bære – for der er ingen af os, der har prøvet noget lignende før.

Snarere et fly, vi prøver at bygge, mens vi flyver det – og så håber vi, det kan bære.

Det første år har vi i ledelsen lyttet rigtig meget. Vi har lyttet til hinanden og delt vores tanker, drømme og idéer. Vi har lyttet til dygtige folk, der har inspireret os og delt af deres erfaringer og gode råd. Endelig har vi også lyttet til Gud og forsøgt at finde ind til det kald og den vej, vi har som kirke at gå ad sammen fremover. Vi er slet ikke færdige endnu – vi er faktisk knap nok kommet godt i gang. Men efterhånden har vi fundet en vej at gå ad, og vi har besluttet os for, hvordan den anden del af processen skal se ud. Nu handler det om at inddrage så mange som muligt i samtalen.

En proces – mange samtaler

Vi har lagt et program for det kommende år, som leder os frem mod Synoden i pinsen 2025. Synoden er ikke slutningen på Genstart2025, men den er en vigtig milepæl på vejen fremad. Målet for Synoden er, at vi får beskrevet vores grundlæggende værdier, vores formål med at være kirke sammen.

Målet for Synoden er, at vi får beskrevet vores grundlæggende værdier, vores formål med at være kirke sammen.

Herefter skal vi så have det implementeret i vores arbejde. Processen frem mod Synoden har to grundlæggende spor: Det første spor er en samtale ude i menighederne, hvor vi gerne vil have så mange som muligt til at deltage og give deres input. Den begynder til august, når et helt nyt materiale udsendes til menighederne med oplæg til samtale. Materialet kan bruges i celle-, små- eller bibelgrupper, eller det kan bruges som oplæg til en række samtaleaftner i kirken – alt efter, hvad der passer bedst i den enkelte menighed.

Ledelsen vil i februar 2025 udsende sit forslag til fælles værdier for Baptistkirken i Danmark.

Det andet spor er en række seminarer, hvor vi indkalder først præsterne og derefter menighedsråd og andre valgte ledere til samtaler ud fra en helt særlig lytteproces, som jeg vil beskrive i den næste artikel. Resultaterne af de samtaler leder til, at ledelsen i februar 2025 vil udsende sit forslag til fælles værdier for Baptistkirken i Danmark. Vi beder menighederne tage stilling til dem i løbet af foråret 2025, inden vi samles til Synode den 6.-9. juni i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing, hvor alle sporene løber sammen.

En vej – mange retninger

Til august udsender vi et helt nyt materiale til alle menigheder. Materialet hedder Spor at gå og er oplæg til samtaler i menighederne. Materialet beskriver seks grundlæggende spor, som troen kalder os til at gå ad, og det lægger altså op til en samtale om de værdier, der kendetegner os som kirke. De seks spor er:

Sporene er ikke et forsøg på at beskrive værdierne – de er ikke beskrevet på forhånd.

Sporene er ikke et forsøg på at beskrive værdierne – de er ikke beskrevet på forhånd. Men de skal udtrykke nogle grundlæggende teologiske sandheder, som skal sætte os i gang med en samtale om værdierne og om hvilket fællesskab, vi er kaldet til at være. Hvordan skal vi forstå og bruge Bibelen i vores sammenhæng? Hvad vil det sige at være en inkluderende kirke? Hvordan bliver troen og kirken relevant for nye mennesker? Hvordan lytter vi til Guds kald i vores liv og i vores menigheder? Sporene er lagt ud – nu glæder vi os til at følge dem sammen i det kommende år.

Læs mere om Genstart2025

På baptist.dk vedligeholder vi en oversigt over alle artikler, der indeholder information om Genstart2025: Artikler og information om Genstart2025. Her finder du også en oversigt over processen – med datoer.

URL: https://baptist.dk/genstart2025-processen-tager-form/