Henrik Andersen,
Lyt til artiklen her:
Åbn lyd i nyt vindueI en nybygget blå og rød kirke i Binh Long i det sydvestlige Vietnam er Erik Løvind Andersen gæst sammen med sin ven gennem mange år, Blung Dieu, fra den vietnamesiske menighed i Slagelse. Det er fredag den 3. maj. Den nye kirke på næsten 1.100 kvadratmeter skal indvies og kirken er fyldt til sidste plads: Flere end 1000 mennesker har fået plads i kirkesalen på første sal. 600 kirkegængere fylder stueetagen. Udenfor i seks telte i festivalstørrelse, venter flere end 2.000 gæster sammen med menighedens to store kor. Mændene sidder i kirkens højre side. De er uden undtagelse klædt i lyse skjorter og slips og mange har jakke på i varmen. Kvinderne sidder til venstre og foran dem sidder myndighedsrepræsentanterne: Politimesteren, viceborgmesteren og flere partifunktionærer. Flere af dem i storternede skjorter: Der må være grænser for, hvor meget respekt kommunister behøver vise religionen.
Erik kigger på Blung. Det er et højtideligt øjeblik for menigheden og de ved begge, at det her er en kirkeindvielse, de vil huske meget længe.
Erik fortæller om oplevelsen en sommerdag i hjemmet i Rødhus. Vi sidder på kontoret på første sal og ser billeder af begivenheden. På computerskærmen kører den PowerPoint-præsentation, Erik er ved at lave til sit foredrag om turen til Vietnam.
Eriks lange venskab med Blung Dieu og hans familie går tilbage til dengang Erik var ansat som præst i Midtsjællands Baptistmenighed i 1990’erne:
”Blung havde gennem længere tid sagt: ’Erik, du skal med til Vietnam’. Og så kom den her indbydelse til kirkeindvielsen med 2000 inviterede gæster i Binh Long. Så måtte vi afsted.”
Efter et par dages rejse når Erik sammen med Blung og hans familie til Binh Long. Det er tydeligt, hvem der har magten i landet. Overalt er der symboler med hammer og segl. Erik fortæller, at der er styr på tingene. Undervisning, sundhed og infrastruktur fungerer og det virker som om, befolkningen er tilfreds:
”Befolkningen virker ikke særlig kommunistisk. Så længe styret gør det, de skal og holder igen med korruptionen, så er det accepteret. Det virker som om kommunisterne er idealister. Noget der går helt tilbage til Ho Chi Min (premierminister 1945 – 1955 og præsident 1955 – 1969 i den kommunistiske ’Demokratiske republik Vietnam’, red.), der var en betydningsfuld personlighed, som stadig mindes med stor ærbødighed.”
I hverdagen fylder partiet dog en del. Erik beretter om en oplevelse på hotellet i Binh Long:
”Hver morgen klokken fem blev vi vækket af revolutionær musik udenfor efterfulgt af morgengymnastik. Det stod på i tre timer!”
Inden afrejsen havde Erik modtaget vejledning af sin ven Blung:
”Du skal have sort jakkesæt med, Erik! Og så skal du være forberedt på, at du bliver spurgt om at prædike og undervise – i lange baner.”
Erik undrede sig over den melding. De protestantiske menigheder i Vietnam er generelt i vækst. Det virker ikke som om, de har brug for vestlige undervisere. Men undervejs blev Erik gentagne gange opfordret til at prædike og undervise. Alle steder blev der lyttet og reflekteret med stort engagement.
Erik viser et billede af sig selv i sort jakkesæt på podiet i kirken i Binh Long:
”Det var varmt! Så jakkesættet er sendt til rensning. Jeg er ikke sikker på det lykkes, så jeg har købt et nyt sæt,” ler Erik og fortsætter: ”Men alle går op i at være ordentligt klædt på i kirken. Kvinderne er i festlige kjoler og mændene har jakker på – eller i det mindste skjorte og slips.”
Allerede tre kvarter før gudstjenesten skal begynde er alle 4.000 gæster på plads i kirken og i teltene udenfor. Erik fortæller om festen: Menighedens to kor med hver 180 medlemmer sang, der var taler og hilsner og den lokale formand for Den Vietnamesiske Evangeliske Kirke prædikede over teksten om Kong Salomos tempel.
Det vigtigste element ved indvielsen var overdragelsen af kirken fra den bygningsansvarlige til menigheden. Erik fortæller:
”De lægger meget vægt på overdragelsen. Blandt andet for at fortælle myndighederne, der sidder nede i kirkesalen, at det her er et Guds hus. Ikke bare en bygning, som myndighederne kan få hånd- og halsret over. Der kørte virkelig et spil mellem kirke og myndigheder der.”
Menigheden i denne historie finder vi i Binh Long-området cirka 120 kilometer nord for Ho Chi Minh City (tidligere Saigon). Her tilhører en stor del af befolkningen den etniske gruppe Stieng-folket.
Menigheden har flere end 60.000 medlemmer og 100 mødesteder. Den er en del af Hội Thánh Tin Lành Việt Nam – frit oversat: Den Vietnamesiske Evangeliske Kirke. BaptistKirken havde et udviklingssamarbejde med menigheden i Binh Long fra 1997 til omkring 2004. Der blev samarbejdet om projekter på lokalhospitalet i Binh Long, en gummiplantage og en fælles præsteuddannelse, hvor præsten Huynh Dieu var en af lærerkræfterne igennem mange år.
I midten af ”nullerne” var Vietnams økonomi blevet så stærk, at Danida ikke længere støttede udviklingsprojekter. Den danske regering ønskede i stedet at bruge midlerne på at fremme demokratisering og god regeringsførelse i Vietnam. Samarbejdet mellem BaptistKirken og menigheden i Binh Long ebbede ud og i 2007 var der sidste gang besøg i Vietnam.
De danske relationer til den evangeliske kirke i Vietnam går tilbage til 1975, hvor den danske journalist Henning Becker bragte 214 forældreløse vietnamesiske børn til Danmark. Efter et kort ophold på Livø i Limfjorden kom 150 af børnene til Roskilde Højskole, hvorfra de flyttede ud til andre dele af Sjælland. Mange kom til Slagelse- og Sorø-området, hvor de kom i kontakt med lokale menigheder i Missionsforbundet og BaptistKirken. Den vietnamesiske baptistmenighed i Slagelse er grundlagt af ”Beckerbørn”.
I dag er Huynh Dieu fortsat leder af menigheden. Han var fængslet af kommunisterne i 13 år frem til 1988. Under fængselsopholdet døde Huynh Dieus kone. Da han blev frigivet, var der ikke meget tilbage af menigheden. Men siden begyndelsen af 1990’erne har menigheden oplevet vækst, ligesom andre kirker i området.
Det virker som om de kristnes forhold i Vietnam er blevet forbedret siden BaptistKirkens engagement ophørte for snart 20 år siden. Ifølge Erik skyldes det også kirkernes evne til at ”spille med” og ikke provokere myndighederne. Huynh Dieu udtrykte det sådan, da Erik spurgte ham, hvordan han hele tiden fik myndighederne overbevist om kirkens ret til at eksistere: ”Jeg tænker bare som en kommunist!”
Generelt anerkender myndighederne i dag kirkens positive indflydelse i samfundet i Vietnam. Huynh Dieu har endda fået et fint diplom med anerkendelse. Alligevel er hverdagen ikke uden besværlige bump fortæller Erik:
”I forbindelse med kirkeindvielsen siger politiet pludselig: ’Det der med så mange mennesker, det går ikke. Der er risiko for optøjer.’ Hyunh Dieu fik afværget yderligere problemer ved at sige til politiet, at han havde ansvaret på kirkens område. Så kunne politiet tage sig af lov og orden på gader og veje.”
Myndighederne har udpræget respekt for præsten Huynh Dieu. Selv siger Huynh, at det skyldes, at han er gammel, allerede har været fængslet i lang tid – og så tilhører han minoriteten Stieng-folket. Men måske skyldes det også, at han de facto er leder af en større befolkningsgruppe. Så længe kirken holder folket i ro, giver det ikke myndighederne problemer.
Søndagen efter kirkeindvielsen i Binh Long står Erik på talerstolen i den nye kirke sammen med Blung Dieu. Igen er kirken fyldt til sidste plads. Ligesom i Danmark er myndighederne i Vietnam ikke begejstrede for udenlandske prædikanter, så Erik må kun bringe en hilsen. Men hilsner kan jo også være inspireret af Guds ord.
Under sit besøg i menigheden i Binh Long oplevede Erik både troendes dåb og nadver:
”Det er stille og rolige mennesker. Men der er ingen tvivl om deres gudsforhold. De lægger virkelig vægt på deres tro, som er meget jævn og ligetil. I flere af kirkerne stod der ’Lovpris Herren’ i korbuen. Det virkede som om, det var et motto for de synger rigtig meget. Og de kan alle sangene udenad.”
Erik har reflekteret meget over oplevelserne i Vietnam:
”Det er ikke den dybe teologi, der præger menighederne. De glade for, at vi kommer fra vesten og måske giver budskabet lidt mere dybde. Men de har en missionsforkyndelse, som jeg synes, vi mangler.”
Netop vietnamesernes missionsengagement gjorde stort indtryk:
”Der var simpelthen ingen slinger i valsen. Det handler om at vinde mennesker for Jesus. Uden tvivl.”
Erik fortæller videre om det fællesskab, han oplevede og især sammenholdet mellem præsterne. Noget som Erik savner i BaptistKirken i dag, hvor han synes, menighederne lukker sig som sig selv:
”Måske skyldes det også kulturen i Vietnam, hvor man respekterer den gamle præst, der har en samlende rolle. Ikke som en slags dirigent, men mere en kultur, hvor man finder løsninger hen ad vejen. Man beder meget for hinanden og tager sig af hinanden.”
Erik sammenligner situationen i Vietnam med det, de første kristne oplevede i Romerriget: Langsomt blev de kristne og deres værdier accepteret og over tid kom det til at dominere samfundet. Som Erik siger: ”Myndighedspersonerne er også begyndt at læse i bibelen og komme i kirkerne.”
Erik er ikke i tvivl om, at vi har meget at lære af vietnameserne:
”Vi tænker altid dybt over tingene og arbejder ofte med komplekse løsninger. Nu er det aktuelt med processen omkring at finde en generalsekretær. Vietnameserne synes at have en praktisk tilgang til tingene: Har vi en person, der kan holde sammen på det hele, fordele arbejdsopgaverne og finde løsninger? Og så er de fokuseret på kernen i evangeliet som Paulus fortæller om det i 1. Korintherbrev, kapitel 15. Her siger Paulus, at han overgav til os, hvad han selv modtog. Hvis vi kunne få den samme glæde og begejstring ind i vores fællesskab som vietnameserne oplever, så vil vi være nået langt. Det er fint med teologisk eftertanke, men den umiddelbare glæde over troen må ikke gå tabt.”
Kaffen er drukket, der blev ikke tid til at spise kagerne. Emnet fyldte alt for meget. Men inden vi skal på havevandring har Erik en sidste refleksion: ”Alle kristne drømmer om at have oplevet pinsebegivenheden den allerførste gang. Når man kommer til Vietnam og oplever de ting, jeg oplevede, så er det næsten ligesom den første pinse.”
Læs mere om BaptistKirkens engagement i Vietnam i ”Otte foredrag om danske baptisters internationale mission 1965-2004 – Fortalt af Jørgen Krabbe-Sørensen i Tølløse baptistkirke 2018-2020.” (side 121 til 139). Dokumentet findes på websiden https://www.baptisthistorie.dk/.
Læs mere her.
Menigheden i Binh Long har en webside, der kan oversættes online fx i Googles Chrome-browser. Her kan du læse om og se billeder af kirkeindvielsen. Se websiden her.
Blung Dieu og Erik Løvind Andersen anbefaler tre videoer på Youtube fra kirkeindvielsen:
URL: https://baptist.dk/i-vietnam-vokser-kirken-til-kirkeindvielse-i-binh-long-med-4-000-gaester/