Maria Klarskov,  30. januar 2015

”Jeg oplever, at Gud har kaldet mig til at leve sammen med Ham. Jeg er ikke vokset op i en kristen familie, men jeg har oplevet, at det giver mig dyb fred at tro på, at Gud er der altid.” Camilla kommer fra et møde i Aalborg og mødes med mig i København på vej hjem til Bornholm. Det første, hun fortæller, er, at hun er rigtig træt, men det mærkes nu ikke. Fra starten er hun helt til stede og engageret. ”Det har ikke været en langsigtet plan i mit liv at blive præst, men det var ligesom dér, jeg blev ledt hen. Min interesse var teologi, så derfor begyndte jeg at læse. Ret hurtigt begyndte jeg at undervise. Det er det, jeg kan og er god til.”

Hvad er vigtigt for dig at formidle, når du underviser?

Jeg tænker meget i målgrupper. Det er vigtigt for mig, hvem jeg skal tale til. Til mennesker, som ikke kender Gud, er det vigtigst, at Gud vil dig. ’Jesus elsker dig’ er lidt en kliché, men en sand kliché. Og det er nok noget, som mange ikke ved. Jeg tror, at skyld fylder meget i folks bevidsthed. Det virker svært at opnå det at være kristen. De fleste tænker, at der er mange krav, man skal leve op til. Så det er vigtigt for mig at formidle, at Jesus gerne vil os alle.”

”Når jeg taler til kirken, handler det ofte om ansvar. Det at være kristen handler fx ikke om, at kirken er en organisation, man er medlem i. Det at være kristen handler om efterfølgelse, at forsøge at være mere lig og leve sammen med Kristus. Hvis vi forsøger at følge efter Jesus, er det sådan set ligegyldigt, om du er medlem det ene eller andet sted. Som kirke og kristne har vi et ansvar for at leve det liv, som Gud har kaldet os til.”

Hvordan ser det kald ud?

”Kirken har to opgaver: At være en profetisk stemme i verden, som peger hen mod Jesus, og at møde menneskers behov, dér hvor de er. Det bliver skævt, hvis vi kommer til at fokusere for meget på det ene.” Camilla stopper op et øjeblik for at finde de bedste ord. Man mærker hurtigt, at hun har et hjerte for at undervise. ”Kirken skal forkynde evangeliet i ord og handlinger. Igennem ordet skal vi fortælle om Kristus, så mennesker lærer Ham at kende. Men det sociale ansvar er for mig også en stor del af Kirkens eksistensberettigelse. Allerede i Det nye Testamente ser vi, at man i kirken tager vare på hinanden – blandt andre enkerne og de faderløse.”

”Det at følge efter Jesus kan jo se ud på mange måder, men jeg tror, at det grundlæggende handler om, at vi skal turde være mindre optagede af os selv. Vi skal være vores egen familie, have karrieren, huset, bilen og tøjet. Denne selvdyrkelse foregår også i kirkerne. Nogle gange tror vi, at vi som kristne får tjekket af på vores kristenhedsskema ved at komme i kirken om søndagen. Jeg plejer at sige: Man er ikke kristen, fordi man kommer i kirke, men man kan godt være kristen og komme i kirken”, griner hun, og ser så alvorligt på mig. ”Det er ikke det, der betegner det kristne liv. Det kristne liv koster noget, og det er noget, som også jeg har svært ved at finde ud af i mit liv.”

”Jeg tror, at en nøgle er at begynde at se mere konkret på Jesus. Det føles lidt farligt at sige, men vi må for at følge efter Jesus turde kigge på ham og se, hvad han egentlig forventede af sine efterfølgere. For eksempel gik Jesus ikke meget op i, at de kristne gav tiende, men at hans disciple gav slip på det hele og fulgte efter ham!” Camilla ser både begejstret og bedrøvet ud: ”Det er nok meget mere radikalt at følge efter Jesus, end vi har lyst til at se i øjnene. Samtidig er det altafgørende at forstå, at det ikke er vores projekt. Paradokset er, at vi har et ansvar selv, men at vi ikke kan gøre det i egen kraft. Vi er både mennesker med et frit valg, og vi er fuldstændig afhængige af Ham. Den balance er svær for os at gribe, for det kan virke som modsætninger. Det tror jeg dog ikke, det er.”

Du har tre børn. Hvordan lærer vi bedst vores børn om Jesus og om efterfølgelse?

”Det synes jeg faktisk er sværere, end jeg troede, det ville være. Umiddelbart er svaret jo enkelt nok: Ved selv at følge efter! Men det er ikke enkelt.” Camilla fortsætter: ”Det vigtigste for mig er at hjælpe mine børn til selv at finde ud af, hvem Jesus er. Min søn Rocky siger: ’Ja, ja, mor. Lad os bare bede, men Gud gør jo alligevel ikke noget.’ Dér bliver det vigtigt for mig ikke bare at sige: ’Jo, jo. Selvfølgelig gør Gud altid det, vi beder om.’ Jeg tror, Gud har styr på tingene, men jeg må jo give Rocky ret i, at det ikke altid ser sådan ud. Gud handler ikke, som vi gerne vil og forventer, og jeg forstår det heller ikke altid. Det er vigtig for mig at tale med mine børn om skuffelser, forventninger, håb og nåde – og at lære dem selv at søge Gud og at finde ud af, hvordan de hører Guds stemme.”

Fakta:

Navn: Camilla Westen

Alder: 37 år

Gift med Daniel og mor til Oktober (9 år), Rocky (7 år) og Coco (1½ år).

Har været ansat i Baptistkirken Bornholm siden 2012.

Har lavet Sommerstævner siden 2012.

Er vild med tatoveringer og har selv fire.

URL: https://baptist.dk/kunsten-at-foelge-efter/