”Jeg kan lige så godt sige, Gud har været god mod mig!” Sådan begynder Emil sin historie, og det er tydeligt, at det ikke bare er et motto.
Lea Binta Kjelgaard,
Emil Lauge Ibsen er uddannet planteskolegartner, men efter en periode med dårligt knæ måtte han opgive arbejdet, og han følte tydeligt Guds kald til et liv i tjeneste som præst. Efter at have læst tre år på præsteseminariet i Tølløse fulgte en årrække med arbejde som præst i Thyland og Brovst inden efteruddannelse på IBTS[1] i Rüschlikon i Schweiz.
Det er jo ikke nok at døbe mennesker, de skal også undervises.
I 1950’erne mødte Emil sin Birte, f. Tylleskær Jensen. De blev gift og fik to børn, en søn og en datter. Da stillingen som præst i Østervrå blev ledig i 1973, slog familien sig ned der. ’Børnene mente, at det var bedst, vi blev boende samme sted, indtil de var færdige med skolen. Da de blev færdige på henholdsvis gymnasiet og med læreruddannelsen, spurgte jeg dem, om vi kunne flytte nu, men det syntes de ikke, der var nogen grund til’, siger Emil smilende. Men børnene har arvet deres fars trang og vilje til at gå efter Guds kald, hvor det end måtte føre dem. Således arbejder datteren Lone og hendes familie med undervisning og evangelisation i Papua Ny Guinea.
Netop det har fyldt meget for Emil gennem hele hans liv og tjeneste. ’Det er jo ikke nok at døbe mennesker, de skal også undervises’. At skabe netværk og forhold til mennesker, der kan føre til samtaler, der i sidste ende kan føre til omvendelse og tro, leder jo også til, at de mennesker selv kan skabe netværk og forårsage omvendelse og tro. På den måde skabes der en positiv cyklus, hvor man når ud til flere og flere med evangeliet. Det er dét, Emil ønsker mere end noget andet. Han taler fx med begejstring om, hvordan rammerne i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel (KKV) kan være med til at trække flere mennesker ind i Kristus´ nærvær. ”Vi ønsker og beder for en vækkelse, men hvornår det sker, ved vi ikke.”
Allerede som 13-årig planteskolegartnerelev tog Emil en beslutning om, at alkohol ikke var for ham, og han meldte sig ind i Baptisternes Afholdsmission (BAM). ”Alkohol-kulturen i faget dengang tiltalte mig ikke. Selvom de andre vidste, at jeg ikke drak, blev jeg alligevel inviteret med til festerne: ’Du kan jo bare blive til kaffen og så tage hjem, når øllerne kommer på bordet!’, sagde de. Så det gjorde jeg.” Senere kom Emil med i ledelsen af Afholdsungdommens Fællesråd, og tjente der i knap 10 år, heraf 5 som formand.
Vi tilbyder beboerne et nyt liv, fri for alkohol og narko og med mulighed for genrejsning i Kristus.
Som formand for BAM siden 1973 var han i 1982 sammen med DBUF[2] med til at grundlægge ‘Det Kristne Hjælpecenter, Kildegården’ i Ryslinge på Fyn. Her arbejder man med, at misbrugere bliver deres alkohol-, medicin- eller stofmisbrug kvit. Også her ser Emil, hvordan Gud har været med i arbejdet og hans tjeneste. ’Vi forsøgte at blive amtsgodkendt. Det kunne give os et større økonomisk tilskud pr. beboer, men det ville bl.a. betyde, at vi ikke måtte holde andagter for beboerne. Det kunne vi ikke gå med til. Fordi vi tilbyder beboerne et nyt liv, fri for alkohol og narko og med mulighed for genrejsning i Kristus, har vi en højere procent af helbredte end andre behandlingsinstitutioner’.
Emil har gennem sit arbejde rejst meget. Efter at være gået på efterløn som 64-årig rejste han og Birte ud i verden for at besøge deres børn og familier. På væggen hænger et sjældent familiebillede, der blev taget for to år siden, hvor begge børn med familier er samlet med Emil i midten af flokken. Familien betyder meget for Emil, og det er med iver og glæde, at han fortæller om sine børns og børnebørns bedrifter. Han er især taknemmelig over at kunne se, hvordan både børn og børnebørn vælger at være lydhøre over for Guds kald i deres liv.
Udover at besøge familien betyder pensionisttilværelsen heller ikke, at Emil står stille. Han er flittig deltager i diverse kirkelige aktiviteter og er med til at lede en netværks-café to gange om måneden i KKV i Sæsing med plads til samtale, andagt og frokost. Også her ser han, hvordan Gud velsigner hans tjeneste. ’På få år er gruppen vokset fra 8-12 stykker til mere end 50. Det er mange stykker smørrebrød, der skal smøres, men vi er glade for, at der kommer så mange! Der deltager mange, der ikke er medlemmer af menigheden’.
Emil mistede sin kone til kræften i 2001, men han tager fortsat fat på livet, og det er tydeligt, at Gud er hans drivkraft. Igennem hele hans liv og historie, selv når han fortæller om sin datters kamp med brystkræft i 2009 og hans kones kamp med kræften, kan han se, hvordan Gud har ledt ham, og han understreger igen: ’Gud har været god mod mig!’
[1] International Baptist Theological Seminary – teologisk efteruddannelse for europæiske baptistpræster
[2] Danske Baptisters Ungdomsforbund, senere: Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU)
URL: https://baptist.dk/gud-har-vaeret-god-mod-mig/