Madlavning til UEBBs årsmøde
- en ny generation af yngre ledere er klar til at slås med udfordringerne i Burundis baptistkirke.
Rasmus Hylleberg,
Du kan støtte flere kirketage på MobilePay: 2299 6483 eller konto 3201 10042879 – mærk ”kirkebyg” eller blot ”IM”, hvis du vil støtte BaptistKirkens internationale mission generelt. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.
‘Hvor mange kirketage kan vi blive ved med at samle ind til i Burundi?’ lød et let kritisk spørgsmål på et årsmøde for knap 20 år siden. Jeg har tænkt på det mange gange siden, men først rigtig forstået svaret efter nu at have arbejdet sammen med vores søsterkirke i knap halvandet år. Svaret er rigtig, rigtig mange.
Med det antal kirker, vi danske baptister allerede har samlet penge ind til, kunne man let tro, at Burundis baptister tælles i flere hundredtusinder. Sandheden er mere beskeden. Julien Nsengiyumva, der netop er trådt tilbage som formand efter otte års tjeneste, gjorde status i sin sidste formandsberetning: Siden 2008 er UEBB[1] vokset fra 35.000 til 50.000 medlemmer og fra 50 til 120 kirker.
At være kirke i Afrika er lidt som at spille ludo – man bliver ofte slået tilbage til start.
Julien har været en glimrende formand, men fremgangen skyldes nok især, at 12 års borgerkrig sluttede omkring 2005. Burundi har gennem årene været hårdt ramt, og Burundis baptister er ikke sluppet nådigt gennem konflikterne. At være kirke i Afrika er lidt som at spille ludo – man bliver ofte slået tilbage til start.
Madlavning til UEBBs årsmøde
Omkring 200.000 hutuer blev dræbt på få måneder, og baptistkirken mistede 11 ud af ledelsens 13 mand samt hundreder andre ledende medarbejdere. I oktober 1993 indviede danske og burundiske baptister under stor festivitas kirkens nybyggede hovedkvarter i Bujumbura. Få måneder senere lå bygningen i ruiner. Burundis første demokratiske præsident var blevet dræbt, og massakrer raserede landet og kostede mere end 50.000 livet, herunder også mange baptister. Og her udbetales der ingen forsikringssummer. De fattige må til egne lommer hver gang.
De færreste i Burundi har tid til at tænke og planlægge efter den. Det skaber selvsagt udfordringer for et kirkesamfund, og det er i stor modsætning til vores europæiske horisont og missionens og udviklingsbistandens fokus på, at alt skal være bæredygtigt. Men det skriver vi gladeligt, velvidende at udfordringen er kolossal – og perspektivet betydeligt længere end næste projektrapport.
De færreste i Burundi har tid til at tænke og planlægge efter fremtiden
Vi har vandret med Burundis baptister siden 1928, hvor det lille centralafrikanske land blev vores første ’missionsmark’ – og har ofte spurgt os selv, hvornår de dog kan stå på egne ben. I slutfirserne besluttede vi endda at udfase samarbejdet over en kortere årrække, men så let gik det jo ikke. Alle danske baptister, der har besøgt Burundi, har oplevet den dybe taknemmelighed over vores indsats og vilje til at stå side om side også i svære tider. Og dem ser der ud til at blive flere af. Granaterne runger endnu engang i Bujumburas gader og udfordrer den skrøbelige fred, som landet ellers var begyndt at vænne sig til. Forhåbentlig finder politikerne et kompromis, så Burundi ikke bliver slået helt hjem igen.
I Baptistkirken blev Silas Ntukamazina sidste år valgt som ny generalsekretær for en femårig periode. Han har gjort det fantastisk godt og samler en kirke, der har været splittet af både indre og ydre spændinger.
Flere historier fra Burundi og Rwanda findes i Rasmus og Line Hyllebergs nyhedsbreve – skriv til rasmus@hylleberg.info, hvis du vil på maillisten. Du kan også følge dem på Facebook: ‘Baptistkirken i Burundi og Rwanda’.
På årets generalforsamling blev Jean Jacques Masabo, blot 36 år, valgt som ny formand for fire år. Dermed træder en ny generation i karakter til at lede Burundis baptister ind i fremtiden. De beder til, at vi fortsat vil vandre sammen med dem og støtte dem – med kirketage, missionsprojekter og forbøn.
Læs et portræt af Silas Ntukamazina
[1] Union des Eglises Baptistes du Burundi
URL: https://baptist.dk/kirketage-folkemord-og-fremtid-i-burundi/