Vi må ikke kigge væk

TORSDAGSTANKE

Vi må ikke kigge væk

Pia Nielsen,  

Det kan være fristende at lukke øjnene og lade som ingenting, når der sker forfærdelige ting i verden. Lade os distrahere og ikke forholde os til de grusomheder, der foregår.

Særligt når det, der sker, er en konflikt som den, vi ser i Palæstina og Israel lige nu. Hvor mange af os har en holdning og mange følelser, allerede inden vi har hørt, hvad der sker. Hvor det kan være svært at vide med sikkerhed, om de beskyldninger, der fyger om os, er sande.

Og hvor det næsten ikke er til at bære at se. Hvor børn og voksne dør i hobetal, hvor civile mister livet i en konflikt, de ikke kan flygte fra, og hvor mennesker, der intet har gjort, holdes som gidsler.

Det er fristende at lukke øjnene, men det må vi ikke! Vi må være vidner til det, der sker, og vi må gøre alt, der står i vores magt, for at presse på, så konflikten kan få en ende. Vi må sørge med alle ofrene, ligesom Gud gør.

Vi må råbe op og kræve fred. Og vi må bede.

Men vi må ikke kigge væk.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

URL: https://baptist.dk/vi-maa-ikke-kigge-vaek/