Det er søndag morgen i Durban. BWA kongressens sidste programpunkt er netop startet og vi har rejst os på lovsangslederens opfordring.
Lone Møller-Hansen,
Det har været nogle dejlige dage med mange indtryk. Vi har hilst på gamle venner og har fået nye venner. Et par rækker foran os står Linda og Bruce fra Washington D.C. Ved siden af Linda står John fra Indien, som gerne vil have os til at støtte hans kirkeplanteprojekt økonomisk. Bag os står det tyske ægtepar, som jeg troede var fra Norge og lige foran os står parret fra Italien, som vi mødte ved frokosten om lørdagen. Linda og Bruce mødte vi 2010 i Honolulu og spiste middag sammen på Maui, hvor vi skulle bo på samme hotel efter kongressen. Harry fra Canada sidder sammen med sin søn et par rækker væk. Vi hørte Harrys oplæg den første dag og har siden stødt ind i hinanden utallige gange og er faldet i snak.
En dejlig palet af medkristne, som tæller en stor del af vore sociale relationer på kongressen.
Peter og Anita Bjerg Elleby fra Korskirken i Herlev har deltaget i fire verdenskongresser i Baptisternes Verdens Alliance, BWA. De fortæller:
”Vi har alle fire gange kombineret med ferie. Både Peter og jeg er meget videbegærlige, når det gælder andre lande og deres kulturer. Vi elsker at rejse og få et indblik i livsbetingelserne i vore værtslande.
Vi har altid befundet os godt på verdenskongresserne. Det er som om, at indholdet her er hævet over alle hverdagens trakasserier og at der er mere fokus på det essentielle. Det siger sig selv, at man bliver nødt til at have en anden type indhold, når det er internationalt – men det bliver på ingen måde overfladisk.
Det er også vældig opløftende at erfare, at vi alle på tværs af landegrænser tumler med de samme spørgsmål. Det vil sige, at vi danske baptister ikke er hverken dumme eller uduelige, men det er tale om grundvilkår for det at være menighed i 2015.
Vi har begge internationale kontakter på vore job og er derfor vant til at kommunikere på engelsk og vi får også på denne vis indblik i forhold i andre lande. Det har derfor været naturligt for os at holde godt fast i den internationale relation også kirkemæssigt.
Vore hjemlige sommerstævner har vi imidlertid haft lidt sværere ved at finde os til rette i. Vi har deltaget flere gange, mens pigerne boede hjemme, men er som regel kommet hjem lettere frustreret. Det har haft forskellige årsager. Dels har jeg meget svært ved at affinde mig med campinglivet og dels har vi ikke mange familie eller venne-relationer med tradition for at deltage i stævnet. Stævnet kan let komme til at virke som et træf for en lukket klub, hvor vi ikke er medlemmer. Men de negative indtryk har efterhånden nogle år på bagen, så måske vi skulle give det en ny chance. Måske har vi også haft for høje forventninger – hvem ved?”
URL: https://baptist.dk/paa-verdenskongres-i-durban/