Bent Hylleberg,  25. september 2015

Men mening har det med at gå tabt. Sådan er det undertiden også gået med dåben. Den har tilsyneladende ikke ført til det, den skulle: Til liv sammen med Guds folk; til lem på Kristus’ legeme; til delagtighed i Helligåndens fællesskab. Dåben kan socialt set fungere på én af to måder. Hvis vi skal bruge et billede herom, kan vi tænke på en cirkel.

Det er hensigten med dåben, at den, der bliver døbt, skal føres ind mod cirklens midte, der symboliserer kirkens centrum. Dåben fungerer som en dør, hvor den døbte går gennem cirklens omkreds ind til fællesskabet med Jesus Kristus og hans menighed. Det er meningen med al dåb: Indgang til det kristne fællesskab og udgang herfra til tjeneste.

Tangent til kirken

Dåb kan til andre tider sammenlignes med en pil, der rører cirklen som en tangent. Den døbte føres ikke ind i fællesskabet. Den døbte og kirken får kun kontakt med hinanden i ét punkt – i dåbshandlingen, hvor den døbte altså strejfer kirkens liv. Dåben fungerer ikke som indgang til fællesskab og udgang til tjeneste.

Måske burde vi skelne mellem døbthed og dåb – mellem dåb som tangent og dåb som dør?

Dåben kan socialt set fungere på én af to måder.

Nu ville det være let, hvis den næste tanke forbinder dåb som tangent med dåben, når den udføres som barnedåb. Og hvis dåb som dør, der fører til fællesskab, forbindes med dåb af frivillige, der døbes på baggrund af bekendelse. Men så enkelt er det ikke.

Dør til fællesskabet

Bekendelsesdåb kan også begynde og ende som tangent til kirken. Og spædbarnsdåb kan føre til liv sammen med Guds folk, knytte barnet til som lem på Kristus’ kirke og føre til delagtighed i Helligåndens fællesskab – altså fungere som kristen dåb, hvor den døbte bliver medarbejder i Guds rige og tjener for Den Opstandne i diakoni og mission.

Det er i erkendelse heraf, at baptister har suppleret deres klassiske dåbsform med det medlemsbegreb, der kaldes ’overført medlemskab’. Hvis en barnedøbt, der bekender sig som kristen, ønsker at flytte sit virke til en baptistmenighed, kan det ske uden fornyet dåb. Der er netop tale om at flytte fra den ene familie til den anden i det ene Guds folk.

’Jeg er døren’!

Ifølge Johannes siger Jesus: ’Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange’^[1]. Hos Johannes har vi kun indirekte udsagn om dåben. Men dette er et fantastisk dåbsord! Her udtrykker Jesus, hvad dåb er til for: Forening med ham – og følgeskab med ham i kirken og i verden. På baggrund af relationen til Jesus som et troens forhold har baptister suppleret den klassiske form for dåb med endnu et medlemsbegreb: ’åbent medlemskab’. Her handler det om at bygge kirke på baggrund af tro – alt om forskellige dåbsformer ufortalt.

Dåb til meninghed?

Vi leger gerne med ord. Og undertiden opstår der nye begreber, fordi sætternissen har været på spil. Jeg husker en sammenhæng, hvor der skulle stå ’menighed’, men nissen skrev ’meninghed’! De to ord dækker absolut ikke hinanden! At være ’menighed’ handler ikke om meninger og enshed. Menighed betyder enhed med variation – at vi hver især af Ånden har fået forskellige gaver til fælles gavn^[2]

Måske burde vi skelne mellem døbthed og dåb

Vi er sat sammen i Guds menighed for at leve efter det gamle ord: Enhed i det centrale, frihed i det perifere – og kærlighed i alt. Hvor det sker, bliver menigheden allerede nu et vindue, hvorigennem Guds rige kan anes. Og det er meningen. Også med at døbe!

¹ Johannes-evangeliet kap. 10, vers 9.

² 1. Korintherbrev kap. 12, vers 7.

URL: https://baptist.dk/daaben-doer-eller-tangent/