Fødevaresikkerhed i Rwanda

Fødevaresikkerhed i Rwanda

I Rwanda går udviklingen forrygende stærkt. Der går næsten ikke en måned, uden nye byggeprojekter skyder op i hovedstaden Kigali, og landets vækst er blandt Afrikas højeste de seneste 15 år. Udviklingen når også ud i landområderne – men langsommere. Man kan let glemme, at Rwanda fortsat er et af verdens fattigste og mest overbefolkede lande, hvis man ikke bevæger sig uden for hovedstaden.

Morten Kofoed,  

Kigali skyline 2016

Kigali skyline 2016

Nye hoteller, cafeer med europæisk look og store indkøbscentre ændrer heller ikke på, at der fortsat er rigtigt mange, der sulter periodisk.

Derfor er fødevaresikkerhed et meget vigtigt emne for kirkerne, og i samarbejde med AEBR – Baptistkirken i Rwanda, Østervrå Frikirke og Bethelkirken i Aalborg har BaptistKirken fået Danida-midler til et treårigt projekt med fokus på fødevaresikkerhed og mikrofinans.

Ny viden

Projektet, som begyndte i januar 2016, baserer sig på den såkaldte ’Conservation Agriculture’-metode (CA), der handler om at dyrke jorden uden at udpine næringsstofferne og uden brug af gødning, der både er dyr og ofte ikke nær så god som den gødning, bønderne selv kan lave. En af de væsentlige nye ’teknologier’ er, at bønderne varierer sædskifte og lærer, hvilke afgrøder der skaber det bedste udbytte, når de dyrkes sammen. Det er ofte enkle ting, der gør en stor forskel.

Nye dyrkningsmetoder og nye afgrøder præsenteres, men man benytter sig også af kendte afgrøder og metoder. En stor opgave er at motivere deltagerne til at få og bruge ny viden. AEBR har stor erfaring med både CA og mikrofinans (VSLA) i form af spare- og lånegrupper, der også er en vigtig del af projektet.

Et projekt som dette kan i den grad støtte den lokale udvikling.

I projektet er ansat en projektleder og tre feltarbejdere. Projektlederen Jacqueline var i Danmark som ungdomsleder i Yego-projektet. Hun er meget motiveret og fortæller gerne om projektet: ”En vigtig komponent er også etableringen af køkkenhaver, hvor der kan produceres afgrøder, som familierne kan leve af, mens de venter på høsten”.

Demonstrationsmark

Demonstrationsmark

Lokalt engagement

Projektet involverer også de lokale myndigheder. På statsligt niveau fastlægges strategier og planer for landbrugsproduktionen og lokalt er der ansat agronomer, som skal implementere strategierne og dermed hjælpe lokalbefolkningen med at forbedre deres dyrkningsmetoder. Men oftest er de pressede af begrænsede ressourcer og forældet viden, så et projekt som dette kan i den grad støtte den lokale udvikling. I projektet er der allerede etableret god kontakt med de lokale ledere. Projektet arbejder ud fra den lokale baptistkirke, men – som det altid gælder for vores udviklingsprojekter – alle er inviteret til at deltage. Kirken har sammen med de lokale myndigheder udvalgt deltagerne. Nogle steder stiller kirken demonstrationsmarker til rådighed, andre steder er det kommunen. I alt involveres ca. 10.000 personer i projektet, og mere end 30.000 personer vil opleve færre eller ingen perioder med sult og bedre ernæring, når projektet slutter.

Her lærer vi at udnytte de muligheder, der ligger lige for.

Det lærer vi

Den lokale præst Eslon Ndagijimana er meget involveret og deltager selv i projektet. Han fortæller: ”Folk er meget interesserede i at lære mere om bæredygtigt landbrug og nye dyrkningsmetoder. Der er brug for at hæve fødevareproduktionen for at bekæmpe sult og fattigdom. Generelt er fejlernæring og ensidig kost et problem. Og det går især ud over børnene.” Der er også mangel på viden om, hvordan jorden behandles, så man undgår at udpine den ellers frodige jord.

Hus på landet

Hus på landet

Pastor Eslon har selv en ko, nogle geder, får og grise. Men det er langt fra alle i området, der har så mange dyr. Så en del håber også, at de via projektet vil være i stand til at anskaffe husdyr – eller skifte gederne ud med en ko, der både kan producere mælk og mere gødning. Og netop gødning er vigtig. ”I projektet lærer vi at lave kompost og udnytte vores gødning bedre. Kunstgødning er dyrt, så det er de færreste, der har råd til det. Men her lærer vi at udnytte de muligheder, der ligger lige for”, slutter Eslon af.

URL: https://baptist.dk/foedevaresikkerhed-i-rwanda/