Landskonference 1
Den mundtlige beretning ved Landskonferencen den 17. juli 2023 på Lindenborg ved formand for BaptistKirken, Per Beck
Per Beck,
I henhold til Landskonferencens forretningsorden punkt 3.2. aflægger formanden sin personlige beretning om BaptistKirkens situation. Derfor er jeg den eneste, der kan gøres ansvarlig for det følgende.
For et par måneder siden var Anne Marie og jeg i Hjallerup Kino hvor vi så filmen ” Os der lever” med de lokale helte Niels Hausgaard og Murer-Kjeld (ham der flyttede Rubjerg Knude fyr). Rammen for filmen er en fest, hvor Niels Hausgaard holder tale og de deltagende familier og personer betragtes som et orkester. I løbet af filmen møder vi de forskellige grupper med deres særegne og fælles træk.
Ser vi ud over det baptistiske landskab, møder vi menigheder med forskellige træk og vilkår: Nogle er små og udfordrede på overlevelse, nogle er som ældreboliger (ofte med en solid formue), nogle har få – andre har mange børn og unge og nogle er stærke både økonomisk og på personer. Sprogligt er vi også forskellige, da BaptistKirken er velsignet med såvel danske som migrant menigheder. Udtryksmåder, tolkninger og metoder til målopfyldelse varierer ligeledes ud over landskabet – men har vi samme mål?
Vi ser menigheder, der må vælge at lukke ned: Lolland, Viborg, Randers. De overskydende midler tilfalder bl.a. BaptistKirken. Midlerne kan anvendes andre steder, f.eks. som støtte til en begyndende menighedsdannelse i Vejle, der er knyttet til Odense menighed. Der er en række økonomiske muligheder i BaptistKirken, hvis der er mennesker, der hører kaldet til at være med til at bygge menighed.
Med nedlæggelse af menigheden i Viborg blev BaptistKirken bygningsejer i form af baptistkirken i Viborg. Den lokale Oasemenighed er fortsat lejer, og den varetager alle praktiske forhold omkring kirken – foreløbig i en treårig periode. Det kan være, det ender med at kirken afhændes, men vi kunne også drømme om, at kaldet blev hørt til at genetablere en baptistmenighed i Viborg med opbakning fra vort fællesskab, og med en kirke, der ligger på en at de mest centrale pladser i byen.
Vi har dags dato 52 menigheder, der medlemsmæssigt varierer fra 16 til 361, og i indsamlede bidrag varierer fra 30.000 kroner til 2,7 millioner kroner. Menighedernes samlede medlemstal har fra den 31.12 2016 til den 31.12 2022 bevæget sig fra ca. 5.200 til ca. 4.800 medlemmer. Jeg har ladet mit matematikprogram lave en fremskrivning: Hvis denne udvikling fortsætter, vil vi i 2088 nå 50 medlemmer, der jo er betingelsen for at være godkendt kirkesamfund. I 2039 vil der være 3.600 medlemmer, så der er grund til at ledelsen forbereder 200-års jubilæet. Men vigtigst – Vor Herre har aldrig været afhængig af statistikprogrammer!
Denne Landskonference og det følgende arbejde vil være præget af at tage fat på revitaliseringsprocessen, hvor vi vurderer, hvordan vi bedst skaber sammenhæng og fællesskab mellem menighederne i vort kirkesamfund. Der er i sagens natur mange forskellige tilgangsvinkler, der kan inddrages i processen, og jeg tror det er vigtigt, at vi alle er åbne for den samtale som følger.
Organisation og struktur
I den spæde start af processen op til denne Landskonference kan vi se, at der er meget lidt i vores vedtægter og regler som forhindrer en udvikling, der peger i nye retninger. Stort set alle tænkte, betydende forandringer kan gennemføres indenfor vores gældende regelsæt. Men det skal jo ikke forhindre, at der kan justeres og tilrettes til en endnu bedre måde at arbejde på.
BaptistKirkens DNA
I enhver proces vil der være nogle grundlæggende forhold, der er fundamentet for den organisation (her kirke) som processen må bygge på. Her tror jeg, dette kan samles i selvstændighed og frivillighed. Ingen har mulighed for at tvinge menighederne! Alt hvad vi vil gøre må bygge på frivilligheden – ellers er vi ikke baptister! Men det betyder jo ikke, at den enkelte menighed skal lukke sig om sig selv, eller at der ikke kan indgås gode og stærke relationer ved sammenlægninger eller strategiske samarbejder. Jeg tror, vi bliver nødt til som menigheder at tænke i større enheder, hvis vi skal kunne løfte de opgaver, som vi tror, vi er kaldet til. Mange lokale forhold kan spille ind, herunder andre indtægter, men jeg tror at en tommelfingerregel vil være menighedsstørrelser på mindst 150 og indsamlede bidrag på 800-900.000, hvis der skal være ressourcer til at ansætte fuldtidsmedarbejder, vedligeholde bygninger, bidrage til det baptistiske fællesskab, have missionsaktiviteter og kunne tage nye initiativer uden at byrderne bliver for tunge.
Såvel som selvstændighed og frivillighed ligger det i BaptistKirkens DNA, at processer støttes nedefra, hvor alles mening og engagement er vigtigt, og alle har lige ret til at blive hørt. Det er ikke acceptabelt, hvis bestemte grupper, uanset funktion i menighederne, sætte sig på processen: Så bliver det ikke til styrkelse af sammenhængen og opbygningen af vort kirkesamfund. Det tager altid længere tid, når mange inddrages, men det er nødvendigt for at få et resultat, der styrker vores kirke med vores strukturelle organisering.
De seneste års samtale om at styrke sammenhængskraften er naturligvis også en del af baggrunden for at arbejde med revitalisering. Har BaptistKirken som fællesskab mellem menighederne den plads i menighedernes liv, den bør have? Er vi villige til at stille ressourcer – personelt og økonomisk – til rådighed for fællesskabet. Og i givet fald hvorfor ikke? Det må være et centralt element i samtalen.
I år ser vi frem mod valg til ledelsen og med den udsendte liste over opstillede kandidater, opfylder vi netop minimumskravene. Processen med opstilling af kandidater begynder i menighederne og kan om nødvendigt suppleres af forslagsudvalget. Det er andet år vi anvender denne lidt ændrede opstillingsform, så måske skal den ind under huden. Menighederne foreslår kandidater – forslagsudvalget spørger de foreslåede. Er der herefter ikke opstillet det tilstrækkelige antal, kan forslagsudvalget supplere listen. Udgangspunktet er menighedernes forslag. I år blev der indsendt forslag fra 3 menigheder til formandsvalget, og kun en af menighederne pegede på navne til ledelsen. Forslagsudvalget kontaktede en lang række personer, men det lykkedes ikke at få tilsagn. Ud over forslag fra menighederne har enkeltpersoner jo også mulighed for at sende ideer til forslagsudvalgets videre arbejde – i år blev der ikke modtaget nogen ideer. Jeg vil meget stærkt opfordre menighederne til, i langt større antal, at drøfte og indstille kandidater til valgene. Vi har alle en opgave i at sikre, at der foreslås og opstilles kandidater til valgene.
Sammenhængskraften er i sagens natur udfordret af forskelligheden, men vores fælles opgave er at arbejde på den gamle sandhed, at forskellighed ikke ses som en svaghed, men som en styrke. Migrantmenighederne i vores kirke spiller en stadig større rolle, og det er afgørende, at vi også ser mulighederne og lysten til arbejde stadig tættere sammen på tværs af kulturelle og sproglige forskelle. Ledelsen har derfor bedt Chin Chin om et bruge en dag ugentligt i sit arbejdsliv som integrationsmedarbejder til at arbejde på at knytte specielt danske og Chin menigheder stadig tættere sammen.
Det er uhyre vigtigt, at arbejdet blandt børn og unge styrkes, og det har da også været et hovedpunkt blandt de første sætninger i samtalen om revitaliseringen.
Vi er samlet til landskonference og sommerstævne. I mandags var deltagertallet 831, hvoraf 419 er tilknyttet BiD og 387 er tilknyttet EFD. I antal er vi dobbelt så mange medlemmer som EFD. For et par uger siden var 50 deltagere plus medarbejdere og gæster sammen til en meget vellykket sommerhøjskole i Rebild, først på efteråret indbydes vi til leder og medarbejderdage, og i årets løb mødes en række menigheder til fællesaktiviteter, fælles lejre og fælles undervisning for bl.a. teenagere. Sammenhængskraften styrkes ved at mødes og være sammen og vilje til at prioritere samværet.
Arbejdet i menighederne er i disse år særligt udfordret på personalesiden. For 30-40 år siden var det normale, at stort set alle menigheder havde ansat en præst. Kunne menigheden ikke økonomisk magte en ansættelse, støttede baptistkirken med penge til præsteløn, og netop dette var en af de store poster på budgettet for mission i Danmark (hjemmemission).
I dag er situationen anderledes, dels har vi ikke det nødvendige antal, der stiller sig til rådighed for menighedernes arbejde, dels har fællesskabet slet ikke ressourcer til i dag på tilsvarende vis at støtte med lønkroner.
I menighedernes arbejde vil det være nødvendigt, at der er et samspil mellem lægfolk og ansatte. Jeg er meget glad for at have været med i arbejdet omkring etablering af BASIS, der udruster lægfolk til tjeneste i menighederne. Efter at have været et tilbud i en periode tror jeg, at der – ud over, at dette tilbud fortsat er til stede i kendt form – skal arbejdes med videreudvikling i form af overbygning eller lignende.
I stævneprogrammet præsenteres John McGinley med citat af målsætningen, han arbejder under: ”Vi skal plante tusindvis af kirker ledet af lægfolk.” Talmæssigt kan vi nok ikke leve op til dette, men kan det i øvrigt også være vores målsætning?
Forårets undersøgelse om fremtidens ledere og præster, som Ole Lundegaard var tovholder på, er udsendt i menighedsforsendelse og nyhedsbrev den 5. juli. Resultaterne vil være et tema på leder- og medarbejderdagene. Undersøgelsen peger på forskellige forhold, der fremover må arbejdes videre med. Et af de positive resultater er, at der i meget ringe grad peges på konflikter mellem ansatte og menighed og menighedsrådet, som menighedens ledelse. En række menigheder forudser, at man fremover vil tilknytte præster fra andre kirkelige relationer. Der kan derfor være behov for, at der opbygges en form for baptistisk pastoralseminarium. Det fremgår også, at præster (og måske menigheder) i nogle tilfælde havde forventet et større engagement omkring præsten fra Baptistkirkens side. Der kan helt sikkert gøres mere her, og vi har på det seneste givet Generalsekretæren flere ressourcer til kontakten til de ansatte i menighederne. En fælles afklaring må tage udgangspunkt i det faktiske forhold, at det er menigheden, der er ansættelsesmyndighed, og dermed har hovedansvaret for den ansattes forhold.
Senere på Landskonferencen fremlægges de otte teser. Dette er efter et grundigt forarbejde, der for mig udtrykker kernen i vores måde at arbejde på som baptister. Ved en række møder med menighederne blev processen sat i gang og lokalt kunne drøftelsen tages op. Der formuleres et oplæg, der behandles på en temadag og endelig bliver teserne et af hovedpunkterne på landskonferencen i november 2022, hvorefter den sidste afpudsning foretages og et endeligt forslag fremlægges nu for landskonferencen. Teserne udtrykker noget om, hvad vi som baptister lægger vægt på, dels i samklang med andre kristne, dels særligt som baptister.
Ved et menighedsbesøg, hvor jeg var sammen med generalsekretæren (det er sket en del gange de senere år!), formulerede Torben det sådan, at det meste kan vi sikkert være enige med andre kristne om, men forhåbentlig vil vi være kendt på handling.
Det er en central opgave for os at udtrykke evangeliet i andet end ord. Da vi i forbindelse med nedlæggelse af Baptisternes Afholdsmission oprettede en konto for socialt arbejde, var der fra menighederne et større træk på kontoen. Ledelsen besluttede at tilføje yderligere midler til kontoen. På det seneste har der ikke været så mange henvendelser – lad os ikke glemme, at evangeliet kan forkyndes i ord og handling.
Mission har altid været og vil altid være et nøgleord for vores kirke. Det er en del af det, vi er fælles om og det kan ikke overlades til de ”særligt interesserede”. Som det fremgår af regnskabet, er der tilført ret store midler til Baptistkirken. Hvor testator eller menighedsmødet har særlige ønsker, har ledelsen fulgt disse ønsker, men der er også ”ikke øremærkede midler”. Ledelsen har ved placeringen af midlerne anvendt den tommelfingerregel, at cirka 70% af vore midler stilles til rådighed for arbejde nationalt, og cirka 30% til rådighed for vore internationale missionsaktiviteter.
Vi har historisk haft et tæt samarbejde med baptistkirker i Burundi og Rwanda, og vi har netop fornyet en fem-årig samarbejdsaftale med Burundis Baptistsamfund (UEBB). Et samarbejde hvor vi stadig er ønsket og stadig har en opgave at løse. Ikke mindst gennem vores etniske menigheder fylder samarbejde med baptister i Myanmar mere, og vi har derfor valgt at ny-organisere arbejdet i international mission med en arbejdsgruppe for Burundi og Rwanda, en arbejdsgruppe for Myanmar og endelig en større opmærksomhed på europæiske aktiviteter f.eks. gennem EBF.
Ud over samarbejdspartnere i Internationale missionsforhold bidrager menighederne til forskellige projekter og nødhjælp, og f.eks. har BaptistKirken indtil nu – via EBF – formidlet 350.000 kroner til hjælp i Ukraine.
Baptistkirken lever jo lige så lidt som andre kirker i sin egen lille verden. Vi er en del af et nationalt fællesskab med et samspil med staten.
Vores forfædre kæmpede mod staten og blev diskrimineret. Herefter kom en periode, hvor vi kunne betragte staten som en samarbejdspartner, der på forskellig vis bakkede op om vores kirke: Anerkendelse, skattefradrag, vielsesbemyndigelse, støtte til vores børne- og ungdomsarbejde osv. Men på det sidste kan vi godt blive i tvivl om pendulet er ved at svinge tilbage, når det drejer sig om det kirkelige liv. Forslag om at prædikener skal oversættes til dansk – der heldigvis synes at være frafaldet, nægtelse af indrejse for udenlandske prædikanter, der skal have arbejdstilladelse, blot de skal bede en bøn i en gudstjeneste, en – synes det som – overimplementering af regnskabsregler og vedtægtskrav, som menighederne er orienteret om i de to seneste menighedsforsendelser.
Vi er klar over, at de mere eller mindre absurde regler er formuleret for at ramme andre og så følger vi med i slipstrømmen, men vi må kunne kræve af statsinstitutioner og politikere, at der gælder et proportionalitetsprincip, så der ikke lægges mange tunge byrder på en række organisationer blot fordi man har et ønske om at ramme nogle få. Om man rammer de få, er i øvrigt tvivlsomt, da disse enheder typisk ikke lader sig registrere i det statslige system.
På trods af alt tror jeg stadig at vores menigheder bør lade sig registrere i trossamfundsregisteret. Vi har ikke noget at skjule, og vi ved at for en del af vores etniske menigheder har en anerkendelse af staten, der er det modsatte af den virkelighed, man kom fra, en betydning. Jeg opfordrer derfor menigheder, der synes at bøvlet bliver for stort om at søge bistand hos Baptistkirken.
Der sker mange ting på den kirkelige front med store og små spillere. Uden at have militær erfaring ser jeg den store lutherske kirke som infanteriet med de mange personer, der kan sættes ind i kampen, og baptistkirken som jægerkorpset, der ikke er mange, men kan løse komplicerede opgaver til gavn for helheden. Som de statistiske beregninger viser er der en lang årrække til, at vi efter modellen skal sammenligne os med Siriuspatruljen!
Den Lutherske kirke (folkekirken) fylder mest, men debatterne har også interesse for os. Jeg vil nævne et par punkter som jeg tror vi kan have glæde af at følge med i.
Ledelse
I folkekirken diskuteres det tostrengede ledelsessystem, hvor præsterne har en arbejdsgiver (staten) og øvrige kirkefunktionærer har menighedsrådet som arbejdsgiver. Vi har ikke dette ”problem”, men kan være opmærksomme på initiativer til at sikre god ledelse i menigheden både blandt ansatte og frivillige. Dette vil også være et tema på leder- og medarbejderdagene.
Vi må ligeledes være opmærksomme på tiltag, der skal modvirke overgreb af enhver art fra personer med en særlig autoritet. Der må aldrig være tvivl om, at overgreb af enhver art skal undgås og bekæmpes, hvis de forekommer. Jeg kender i vores sammenhæng kun et enkelt historisk eksempel, men vi må være opmærksomme. BaptistKirken var medarrangør af konferencen under temaet ”Når kirken svigter”. Frikirkenet har i samarbejde med flere af de kirkelige organisationer, der stod for denne konference, udarbejdet et etisk regelsæt, som ledelsen efterfølgende vil tage op. Det er et regelsæt, der bl.a. advarer mod at give enkeltpersoner i kirkelige sammenhænge stor og ukontrolleret magt.
Dåbsdebatten
I foråret har kirkeministeriet nedsat en dåbskommission, der skal arbejde med det lutherske dåbsritual og måske også luthersk dåbsteologi. Debatten, som denne føres i Kristeligt Dagblad i disse måneder, afspejler forskellige opfattelser af, om barnet (eller den voksne) bliver Guds barn ved dåbshandlingen eller om vi fødes som Guds børn. Jeg fornemmer, at den sidste opfattelse vinder frem. Det er måske også derfor Indre Missions formand i en kronik følte behov for at advare mod en bevægelse hen mod en mere baptistisk dåbsforståelse.
Københavns biskop har talt for at der måske skal udarbejdes tre ritualer: Et til dåb af spædbørn, et til dåb af teenagere og et til dåb af voksne. Det bliver spændende at følge. Formanden for dåbskommissionen er nok en af de mest lutherske biskopper, biskop over Aalborg Stift, Thomas Reinholt, som jeg skal møde i efteråret. Jeg kan jo foreslå ham, at han låner et dåbsritual hos os, der fungerer for teenagere og voksne: Så kan kommissionen spare et par møder!
BaptistKirken har altid set en stor værdi i at stå sammen med andre baptister internationalt. Derfor er vi helt naturligt medlemmer af EBF, hvor generalsekretæren repræsenterer os og i BWA, hvor Lone Møller Hansen repræsenterer os, og også løser særlige opgaver for verdensfællesskabet.
Vi har et fællesskab, fordi vi er baptister, men vi er jo langtfra ens verden over. Forleden kunne det læses i Kristeligt Dagblad, at to menigheder (bl.a. Saddelback Church i Californien) var blevet udelukket af Sydstatsbaptisterne, fordi de tillader kvinder i ledelsen af menigheden. Så er det vigtigt at slå fast, at ikke alle baptister har samme praksis.
BaptistKirken har en lang tradition for at engagere sig i økumenisk og mellemkirkeligt samarbejde. Vi kan være lidt stolte af – ud over folkekirken – at være det eneste danske kirkesamfund, der er direkte medlemmer af KEK (den europæiske kirkekonference), hvor Christian Sofussen repræsenterer os, og KVR (Kirkernes Verdensråd), hvor Ole Lundegaard repræsenterer os.
Arbejdet i Danske Kirkers Råd (DKR), hvor så at sige alle danske kirker og en række kirkelige organisationer samles, sætter jeg stor pris på. Her oplever vi også støtte som frikirker, hvis der skal kæmpes med kirkeministeriet. Danske kirkedage, Himmelske Dage, er også en aktivitet under Danske Kirkers råd, og her ser vi frem til næste himmelske dage i Silkeborg i 2025: Jeg har fået lov til de kommende år at være med i landskomiteen for Danske Kirkedage, indstillet af BaptistKirken.
Ingen roser uden torne. Det er for mig tænkevækkende, at da Danske Kirkers Råd (DKR) på vores opfordring drøftede en henvendelse til staten med protest mod hjemsendelse af syriske flygtninge til en usikker fremtid, kunne der ikke nås et helt fælles fodslag: De ”statskirkelige” aktører havde det lidt svært. Til gengæld var der ikke vaklen i geledderne, da vi i DKR protesterede mod afskaffelse af Store Bededag som helligdag.
Udenfor det kirkelige landskab har Baptistkirken også foreløbigt tilsluttet sig netværket ”Foreningen Åndsfrihed”, der kæmper for åndsfrihed og mod enhver form for undertrykkelse af meninger og holdninger, hvad jeg mener altid har været et bærende princip for os som baptister. Her repræsenterer jeg Baptistkirken.
Det er min sidste beretning som formand for Baptistkirken i Danmark efter 6 år som formand + 1 år som næstformand. Jeg var også med i Baptistkirkens ledelse (dengang Missionskomiteen) fra 1975 til 1991, og fik så lejligheden igen 25 år efter. At sige, at der på det ledelsesmæssige og organisatoriske plan ikke er sket noget, kan jeg afkræfte. Det er jo også en myte, at ledelsen kun er gamle mænd – se blot på den opstillede ledelse! Faktisk er 25% af vore medlemmer aldersmæssigt ikke repræsenteret i ledelsen, når jeg udtræder, nemlig de +70-årige!
I den seneste periode har der været tunge sager, hvor magtesløshed kan snige sig ind på en, og man kun kan sige med en linje fra en gammel ungdomssang: ”Når jeg har tænkt mig træt til døde, sig så hvad du har tænkt, o Gud”. Men langt de fleste dage har være lyse dage, og ikke mindst har det været min oplevelse, at når vi er på menighedsbesøg eller i samtale med medlemmer fra menighederne, så bliver man mødt med opbakning og glæde over arbejdet og tjenesten, der udføres – dette er også kommet mig til del.
Tak til alle parter for de forløbne år, menigheder og organisationer, ledelse og ansatte for det vi i fællesskab nåede.
Baptistkirken i Danmark er et mangfoldigt orkester med mange forskellige stemmer, hvor ingen kan undværes, fra piccolo-fløjten til kontrabassen. Hvis vi med glæde kan sige, at vi spiller med i det baptistiske orkester, og at netop dette har en særlig betydning for os – at vi vil spille samme melodi, nogle gange kraftigt, nogle gange dæmpet, men altid på den måde, som vi tror Gud kalder os til i fællesskab at spille – ja så tror jeg, at vi har en fremtid og en opgave at løse i Guds verden, som han gav os at tjene i.
Tak.
Per Beck
URL: https://baptist.dk/et-mangfoldigt-orkester-med-mange-forskellige-stemmer/