Lise Willer,
Det er sommer, en tid hvor håbet gror. Vi mødes i forundring over Guds skaberværk, en fantastisk solnedgang, og venskaber, der holder i 50 år på trods af afstand.
Håbet vokser; måske slutter krigen i Ukraine i løbet af denne sommer. Håbet gror, når vi husker jordskælvet i Tyrkiet med ca. 40.000 døde, hvor nogle voksne og børn overlevede to uger begravet under murbrokker.
En 14-årig dreng blev spurgt: ”Hvad er det bedste råd, du vil give til en, der mangler håb? Svaret lød: ”Man skal finde nogen, der kan give håb – fx en du elsker.”
En ny bog fra Bibelselskabet har titlen: ”Håb er en overset superkraft”. Den kraft får vi gennem Guds kærlighed i en tid, mange synes er håbløs – God sommer med håb!
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
URL: https://baptist.dk/haab/