Da krigen i Ukraine brød ud, var der kirker over hele verden, der hver dag bad om fred. I året der er gået, er der blevet bedt tusinde og atter tusinde bønner om, at det måtte få en ende. Alligevel har vi nu rundet et år med død og ødelæggelse.
Torsdagstanke
Pia Nielsen,
Da krigen i Ukraine brød ud, var der kirker over hele verden, der hver dag bad om fred. I året der er gået, er der blevet bedt tusinde og atter tusinde bønner om, at det måtte få en ende. Alligevel har vi nu rundet et år med død og ødelæggelse.
Det er en konfrontation med den virkelighed, at vi nogle gange er magtesløse overfor onde kræfter her i verden. At Gud ikke altid griber ind og retter op på menneskers ondskab. Det får mig til at føle, at jeg slet ikke ved noget om Gud, når han kan lade den slags ske – og så alligevel.
Jeg tror ikke, at alting sker af en grund. Jeg kan ikke se, hvad grund der skulle være til at lade mennesker dø i krig. Men jeg bliver nødt til at tro på, at Gud sørger med os midt i det mest ubærlige.
For når jeg fristes til at lade magtesløsheden få overhånd, kan jeg tro på den Gud, som græder med os. Den Gud, der blev menneske – ikke for at gøre os fri af smerte, men for at gå ved siden af og sige: ”Jeg er hos dig”.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
URL: https://baptist.dk/jeg-er-hos-dig/