Julen står for døren. Hvor upraktisk! Man kan hverken komme ud eller ind. Så vi haler den indenfor.
Søren P. Grarup,
Julen er et menageri af nisser, engle, en mindre skov, stjerner, stearinlys, mad og drikke i læssevis. Vi kalder det juletraditioner og siger, at vi dermed fejrer Kristi fødsel – inkarnationen af Guds evige kærlighed. Den fejring blev i 300-årene placeret lige dér for at komme de hedenske solhvervsfester til livs.
En dansk jul er et stort paradoksrod. De fleste folkelige juletraditioner er levn fra den hedenske solhvervsfest – adventskrans, julegrønt, æde- og drukgilder, blus (nu lys), gaver og selve festens navn ’jul’. Det meste har gennem tiden fået en efterrationaliseret, pseudokristelig forklaring vedhæftet. Så er der det kristne såsom julesange, der bliver mere og mere ukristelige, Julemanden (den syriske biskop Nicolaus fra o. år 300, der blev børnenes skytshelgen), som nu optræder i Coca Colas reklameoutfit. Og englene, som er blevet til nissernes hyggelige fætre.
Så er der fyret op til den årlige juleforargelse (også en dansk juletradition) – enten hos fromme kristne, som ønsker en ’ren’ inkarnationsfejring uden kommercialisering – eller hos socialt bevidste, som ønsker at gøre op med hyperforbruget – eller hos de stressede, der bare bliver mere stressede af juleræset – eller hos … Der er nok at brokke sig over til jul!
Engang i mine yngre år fandt jeg det betimeligt at skråle med i brokkekoret. Så sagde en ældre, kær og vis søster i menigheden til mig: ’Jamen, du bestemmer jo selv, hvor meget du vil køre med på vognen. Du kan jo vælge det, der skaber glæde for dig og dine børn.’
Da forstummede mit brokkekvad. Nu fejrer jeg det ufattelige inkarnationsunder med hele udtrækket – alle de midler, som kan bringe glæde. For inkarnationen – at Gud blev menneske blandt os mennesker – er ”en stor glæde for hele folket,” sagde en engel, der ikke var lavet af pap.
Glædelig jul!
URL: https://baptist.dk/julens-paradoks/